Professorer: Derfor kan man ikke konkludere, at Egtvedpigen er født i udlandet

Egtvedpigen kan lige såvel stamme fra Danmark som fra udlandet. Vi mangler nemlig viden, der gør, at vi kan sætte to streger under det ene eller det andet.

Sådan lyder det fra en stibe forskere, der til Videnskab.dk fortæller om deres syn på studier, der kaster nyt lys over Egtvedpigens liv.

»Juryen voterer stadig,« sammenfatter professor i arkæologi og geolog Jane Evans fra British Geological Survey i en anden artikel på Videnskab.dk, Professorer: Uvist, om Egtvedpigen stammer fra udlandet.

Men hvad voterer den egentlig om, den jury?

Udmeldingerne fra velansete udenlandske forskere som Jane Evans kommer oven på en serie artikler på Videnskab.dk, hvor to uenige forskergrupper i Danmark har angrebet hinandens forskning.

• En gruppe fra blandt andet Nationalmuseet og Københavns Universitet mener, at Egtvedpigen stammer fra et område uden for Danmark. Det bygger den på analyser af geologiske forhold omkring Egtved, parret med analyser af Egtvedpigens tand og tøj og arkæologiske spor.
• En anden forskergruppe bestående af geologer fra Aarhus Universitet mener i stedet, at konklusionerne er draget på fejlagtige geologiske analyser. Derfor kan Egtvedpigen sagtens stamme fra Danmark, lyder det.

De to grupper har blandt andet på Videnskab.dk sendt en kaskade af bredsider af sted mod hinanden.

Videnskab.dk har derfor søgt udenlands for at få udenforstående forskeres syn på, hvad der er op og ned i konflikten, og hvad det er vigtigt at bide mærke i.

Helt centrale punkter for at forstå både tvisten mellem grupperne og kritikken fra de udenlandske forskere er såkaldte strontiumisotop-analyser af:

1. Egtvedpigens tand,
2. jorden omkring Egtved og
3. uld fra Egtvedpigens tøj.

Analyser af grundstoffet strontium i Egtvedpigens krop og hendes omgivelser er nemlig en stor del af grundlaget for det opsigtsvækkende danske studie fra gruppen af københavnske forskere, der i 2015 konkluderede, at Egtvedpigen stammer fra udlandet.

En konklusion, der nu er havnet i modvind.

Sådan havner grundstoffet strontium i din krop

Hvis man vil på sporet af Egtvedpigens fødested, er en oplagt metode at sammenligne kemiske analyser af hendes lig med området mellem Kolding og Vejle ved Egtved, hvor liget blev fundet for præcis 100 år siden.

Forskere er nemlig enige om, at hvis en person drikker vand og spiser mad fra et givent område, vil personen få det kemiske aftryk fra lige præcis det område mejslet ind i sin krop.

Det kemiske aftryk består af blandt andet grundstoffet strontium, der stammer fra geologien i undergrunden, og som gennem planter, korn, slagtet dyrekød og vand lagrer sig i blandt andet vores knogler og tænder.

Fra knogler og tænder kan man siden hive strontium ud og analysere varianter af grundstoffet – kaldet isotoper.

Forskerne fra København har arbejdet ud fra den tanke, at man kan sammenligne strontiumisotoper i en menneskekrop – for eksempel Egtvedpigen – med strontiumisotoper taget fra et stykke land. Er de to ens; voila. Så kan fødestedet være fundet.

Matcher de to ikke, må personen i stedet være født og måske også opvokset i et andet område, hvor der i stedet er et match. I Egtvedpigens tilfælde kunne det være i Schwarzwald i Tyskland, hvor strontium-sammensætningen i omgivelserne passer til dem, der er fundet i blandt andet hendes tand.

Egtved kan det i hvert fald ikke være, for strontium-isotop-analysen af pigens tand matcher ikke med strontium-isotop-analysen af omgivelserne ved Egtved, konkluderer den københavnske forskergruppe.

Forskere: Kalk fra landbrug påvirker strontium

Her kommer vi ind til kernen i fejden mellem de to forskergrupper.

For kan vi virkelig være sikre på, at for eksempel jordbunden, planterne og vandet et givet sted i dag har samme kemiske aftryk af strontium som for 3.400 år siden, da Egtvedpigen spiste og drak, og strontiumisotoper satte sig i hendes tænder?

Forskerne fra Aarhus Universitet mener klart nej. De har publiceret flere studier (1, 2), hvor de konkluderer, at kalk i gødning fra landbruget påvirker strontiumisotoperne i landskabet.

Karin Frei og hendes kolleger har undersøgt, om – og flere gange afvist (1, 2), at – gødning har afgørende betydning for strontium-målingerne.

Men forskerne fra Aarhus får nu støtte af professor Zdzislaw Belka fra Polen, der når samme konklusion om landbrugets indflydelse på strontium i sin forskning. Det drejer sig blandt andet om et studie af polske landskaber, der netop er publiceret i tidsskriftet Science of The Total Environment.

En stor variation i strontiumisotop-sammensætningen i det polske miljø er ligesom alle andre steder drevet af den underliggende geologi – men »lokalt er det også påvirket af menneskelig forurening”, skriver Zdzislaw Belka og kolleger i den videnskabelige artikel.

»Derfor tilråder vi forsigtighed, når moderne strontium-data fra overfladevand og planter bliver brugt til arkæologisk forskning,« lyder det.

Det er netop overfladevand, som den københavnske gruppe har brugt til at sammenligne strontium på Egtved-egnen med strontium i Egtvedpigens tænder.

Ud fra 192 prøver af blandt andet overfladevand – blandt andet søer og vandløb – i Danmark lavede Karin og Robert Frei i 2011 et strontium-kort over Danmark.

Kortet viser, at strontium-niveauet på Egtved-egnen er et andet, end det man finder i Egtvedpigens tand.

Men ifølge Zdzislaw Belka indikerer varierende og nogle steder meget høje tal for strontium i landskabet på København-forskernes eget strontium-kort tydeligt, at forurening fra enten landbrug, industri eller kloakker efter al sandsynlighed har påvirket strontium-målingerne i dansk overfladevand.

»Derfor kan nutidens isotop-sammensætning i overfladevand og vegetation i Danmark ikke bruges til direkte at estimere strontium-niveauerne for tidligere menneskelige populationer. Og derfor kan man heller ikke udelukke, at bronzealder-kvinden blev født i Danmark,« skriver Zdzislaw Belka til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra

Professor: »Overbevisende og grundigt argument”

Jane Evans arbejder med strontiumisotop-forskning som både æresprofessor i arkæologi ved Nottingham University og gæsteprofessor i arkæologi ved Leicester University.

Hun er overvejende enig i analysen fra Polen. Mens det polske studie ikke i sig selv siger noget om forholdene i Danmark, lader det til at underbygge studierne fra Aarhus.

»Og forslaget om, at det danske kort kan være påvirket af landbrugskalk er både overbevisende og grundigt fremsat i Aarhus-studiet fra 2019,« skriver hun til Videnskab.dk.

Jane Evans tilføjer dog også, at strontiumisotop-analyser af tandemaljer – som den, der er lavet på Egtvedpigen – generelt er rigtigt gode til at udelukke, hvor folk stammer fra, når man kender den lokale strontiumisotop-signatur i omgivelserne. Og hun kan godt forstå, at forskerne i 2015 på baggrund af deres analyser konkluderede, at Egtvedpigen i hvert fald ikke var lokal.

»Det var korrekt ud fra datidens forståelse af strontium-isotop-analyser at udelukke Danmark som hendes fødested, men siden da har nye data fået os til at genoverveje det.«

»Studiet fra Aarhus kommer på et tidspunkt, hvor kortlægning af biosfæren bevæger sig ind i næste fase, hvor vi begynder at diskutere emner som forurening, klimaforandringer, påvirkninger fra vand, topografi og andre faktorer, som giver os mere nuanceret forståelse af både biosfæren, og hvordan folk kan have interageret med deres omgivelser,« skriver Jane Evans i en mail til Videnskab.dk.

Hun henviser til et opsummerende studie om udfordringerne ved strontium-isotop-analyser, som hun selv netop har været med til at udgive.

Énsporet forskning falder lettere til jorden

Jane Evans tilføjer, at det danske studie fra 2015 havde stået stærkere, hvis man havde brugt flere metoder til at analysere Egtvedpigen. Det kunne være ved at se på isotoper af ilt gemt i hendes tand, som kan fortælle andre historier end strontiumisotoper.

Den pointe er professor Tamsin O’Connell fra University of Cambridge helt enig i. Hun forsker som kemiker i isotopanalyser i arkæologi og står blandt andet bag et studie, der netop fortæller, hvad man kan hente ved at analysere ilt-isotoper i eksempelvis tænder.

»Selvom man siger, at arbejdet bag Egtvedpigen er tværfagligt, så er det hele bygget på strontium-analyser. Det gør det skrøbeligt. Du er nødt til at have flere forskellige typer analyser indover og ikke bare læne dig op ad én metode og tro, at den kan gøre din historie sand. Holder den metode ikke, falder hele din forskning jo til jorden,« bemærker hun med reference til en kommentar om emnet i tidsskriftet Nature.

Professor i arkæologi Kristian Kristiansen peger på to arkæologiske årsager til, at konklusionen fra 2015 stadig står stærkt: Man kender til bevægelser mellem Sydtyskland og Danmark i Egtvedpigens periode – og hun bar en armring med rødder i det sydtyske.

Læs hele Kristian Kristiansens beskrivelse af de to understøttende punkter i artiklen Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra.

Også dansk professor har »stærke forbehold«

Det store grundfokus på strontium-isotop-analyser i studiet fra 2015 – parret med usikkerhederne om, hvorvidt man kan bruge nutidens målinger af strontiumisotoper til at sige noget sikkert om, hvordan omgivelserne i meget specifikke områder så ud for tusindvis af år siden – får en anden dansk professor til at slutte sig til det kritiske kor.

Jesper Lier Boldsen fra Syddansk Universitet tvivler på, om man virkelig kan sige, at Egtvedpigen kom fra udlandet.

»Ligesom de andre har jeg stærke forbehold over for konklusionerne,« siger professor Jesper Lier Boldsen, der til daglig arbejder med middelalderskeletter på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet.

Professoren understreger, at Frei-gruppen godt kan have ret i, at Egtvedpigen stammer fra Sydtyskland eller andre steder i udlandet; måske Sverige eller Norge, som også er blevet nævnt på grund af genstande, hun havde med sig i graven.

Den simpleste forklaring, der giver mening i forhold til fund og analyser, er bare stadig, at hun har levet sit liv tæt på det, vi i dag kalder Egtved, mener Jesper Lier Boldsen.

»Jeg er ikke tvivl om, at Frei-gruppen kan lave de analyser, de siger, de laver, og at de gør det så godt, som sådan noget kan gøres. Det helt store problem er, at de ikke har styr på deres referencemateriale,« mener Jesper Lier Boldsen, der også har en ph.d.-grad i statistik med i bagagen.

Han uddyber:

»De har nogle ret svage statistiske analyser af strontium-niveauer i andre danske fortidsfund (1, 2), som de sammenligner Egtvedpigen med og bruger til at underbygge, at hun kan have rejst meget rundt. Samtidig er strontium-prøverne taget forholdsvis tyndt ud over hele landet, og de tager oven i hatten ikke højde for moderne landbrugsteknik.«

»På den måde er det ikke bevist, at Egtvedpigen ikke er lokal. Det er også værd at bemærke, at Frei-gruppen står ret alene med deres forsvar af, hvor solid konklusionen er. Egtvedpigen kan godt være indvandret, men det er bare ikke til at sige ud fra det, vi ved nu,« mener Jesper Lier Boldsen.

Selvdestruktiv fase gør studier stærkere

Pointen vinder genklang hos professor Tamsin O’Connell fra University of Cambridge i England.

Baseret på 30 års erfaring mener hun, at god videnskab handler om at forsøge at bevise, at man i virkeligheden tager fejl. At fjerne mulige fejlkilder og alternative forklaringer er nemlig den bedste måde at underbygge sin hypotese på.

»I forskning skal man gennem en virkelig negativ, nærmest selvdestruktiv, fase for at undersøge, om der kan være alternative forklaringer på, hvad man finder. I dette tilfælde synes jeg ikke, de har taget et ordentligt selvkritisk blik på, hvor valid deres forskning er,« siger Tamsin O’Connell, da Videnskab.dk fanger hende på telefonen.

Tamsin O’Connell mener, at forskerne fra København nærmest har gjort det modsatte, og derfor køber hun ikke konklusionen om, at Egtvedpigen kommer fra udlandet.

»Studiet fra Aarhus Universitet viser, at de lokale jordværdier for strontiumisotoper kan ændre sig. I sig selv viser det ikke, at Frei og kollegerne er forkert på den, men jeg synes, at det er en interessant pointe, som taler imod deres konklusion.«

»I stedet for at spørge, hvad de nye oplysninger kan betyde for deres data, slår de hårdt tilbage. Det antyder for mig, at de har meget på spil i deres position, og det er virkelig kritisk, for forskere skal være klar til at indrømme fejl. Ellers laver vi ikke forskning, men er ovre i politik eller lignende,« mener Tamsin O’Connell.

\ Læs mere

Professor til Aarhus-geologer: I tager fejl og bruger misvisende data i sagen om Egtvedpigens oprindelse

Tamsin O’Connell tilføjer, at strontiumisotopværdierne for en stor del af Nordeuropa ligger så tæt på hinanden, at det er meget svært at bruge strontiumisotopanalyser som et sikkert mål for, hvor en person fra vores del af verden mere præcist stammer fra.

Professor: Uld er upålideligt materiale til strontiumanalyser

Tamsin O’Connells mistanke om, at studiet kan være lidt for enøjet, hviler især på, at en del af strontium-analyserne i det danske studie fra 2015 er lavet på uld, som Egtvedpigen havde på, da hun blev fundet i en egekiste i en gravhøj ved Egtved tilbage i 1921.

Forskerne fortalte i 2015, at strontium-spor i ulden i kisten var med til at pege på, at Egtvedpigen blev født uden for det nuværende Danmarks grænser og havde bevæget sig meget rundt i verden.

Uld er dog et langt mindre pålideligt materiale end menneskelige tænder, beretter Tamsin O’Connell. Strontium er et jordmetal, som på grund af sin kemi kan blive indlejret i emaljen i tænder i stedet for kalk – men strontium bliver ikke på samme måde indlejret og beskyttet i hår på mennesker eller uld på får.

Uld (skabt af proteiner) og tænder (skabt af mineraler) er kemisk set to forskellige materialer.

Uld og hår kan med tiden blive forurenet af kilder udefra, fortæller Tamsin O’Connell i tråd med et studie, der blev publiceret i 2015, fire måneder før studiet af Egtvedpigen.

Et hold forskere gravede den samme type uld ned i flere forskellige typer miljøer og lod det ligge der i tre år. Formålet var at undersøge, hvordan omgivelserne påvirkede strontium i ulden.

Forsøget viste tydeligt, at uld suger strontium til sig fra omgivelserne. Derfor afspejler nedgravet uld ikke længere uldens præcise oprindelse, konkluderede det internationale hold af forskere i 2014 i tidsskriftet Journal of Archaeological Science.

Både hår- og uld-analyser indgår som en del af grundlaget for konklusionerne i det danske studie fra 2015.

Men Tamsin O’Connell undrer sig over, at konklusionerne fra det internationale uld-studie ikke blev nævnt i det danske studie af Egtvedpigen, selvom det altså udkom, før det danske studie af Egtvedpigen blev udgivet.

Hertil kommer, at man som forsker kan rense strontium ud af kilder som hår og uld med forskellige metoder. Fælles for dem alle er dog, at de vil påvirke efterfølgende strontiumisotop-målinger, bemærker forskerne bag uld-studiet.

Holdet fra København gengiver dog ikke fyldestgørende, hvordan de rent teknisk er lykkedes med at isolere strontium fra hår og uld fra Egtvedpigen. Ifølge Tamsin O’Connell er det vigtigt for at kunne tjekke data og stole på dem.

Professor: Jeg havde ikke sagt god for studiet

Når de danske forskere oven i købet heller ikke oplyser i deres studie, hvor meget eller lidt strontium de finder i uldtøjet på Egtvedpigen, bliver det alt i alt rigtigt svært at gennemskue, om der er hold i konklusionerne, mener Tamsin O’Connell.

Læg dertil, at strontiumisotoper på et bronzealderlig, gravet op for snart 100 år siden og opbevaret på museum, kan være blevet påvirket af andre udefrakommende faktorer i miljøet omkring sig.

Så begynder vi at komme så langt ud i spekulationer og spørgsmål om flere af strontium-isotopanalyserne i studiet fra 2015, at de røde lamper for alvor begynder at blinke hos professoren på Cambridge.

»Jeg får ikke oplysninger nok i studiet til at kunne vurdere kvaliteten af deres data, og derfor kan jeg ikke være enig i deres konklusioner. Hvis jeg havde været bedømmer på det studie, ville jeg have sagt, at jeg ikke kan acceptere deres historie om pigens rejsemønster, fordi der er utilstrækkelig sammenhæng mellem data og konklusioner,« siger Tamsin O’Connell, professor i biomolekylær arkæologi ved University of Cambridge i England.

Professoren fortæller, at hun ligefrem bruger det danske studie i sin undervisning for at se, om de studerende kan finde oplagte mangler i det. Det kan de ifølge professoren ”ret tit”.

Karin og Robert Frei: Meget er sket på 6 år

Karin Frei fra Nationalmuseet og Robert Frei fra Københavns Universitet skriver i en fælles mail til Videnskab.dk, at det er vigtigt at huske på, at videnskaben har rykket sig meget, siden de i 2015 publicerede det kritiserede studie, men at de i bund og grund stadig står ved de grundlæggende konklusioner.

»Det er over seks år siden, at vi kom frem med vores resultater og tolkninger af Egtvedpigen. Siden der er der på verdensplan sket en markant stigning i antallet af strontiumisotopanalyser foretaget på forhistoriske individer. Derfor er vi også et andet sted i dag, end vi var for seks år siden. Så vi kan også se på andre parametre. Og vi har ad flere omgange i videnskabelige, peer reviewed artikler argumenteret for, hvorfor vi tolker vores analyser, som vi gør.«

»Vi forventer ikke, at alle forskere nødvendigvis er enige i vores tolkninger. Men netop det, at forskellige forskere tolker samme data på forskellige måder er ikke usædvanligt i den videnskabelige verden. Vi tager alle de forskellige argumenter til os og vil fortsætte diskussionen i faglige fora,« lyder det i mailen fra Robert og Karin Frei.

\ Læs mere

Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra

\ Læs mere

Professor til Aarhus-geologer: I tager fejl og bruger misvisende data i sagen om Egtvedpigens oprindelse

\ Læs mere

Aarhus-geologer om Egtvedpigen: At lukke øjnene for problemerne får dem ikke til forsvinde, Robert Frei