Når man gifter sig, gifter man sig også med sin udkårnes familie. Det gælder måske ikke på vores breddegrader, men det var en uskreven regel i bronzealderen på Kreta.
Analyser af ældgammel DNA har givet forskere helt nye indsigter i græske ægteskabsregler og familiestrukturer i den minoiske kultur mere end 3000 år f.v.t.
\ Minoisk kultur
Minoisk kultur var Kretas bronzealdercivilisation, ca. 3100/3000 til ca. 1100 f.v.t..
Kulturen var en af de mest veludviklede i antikken og samtidig en af Europas første større civilisationer.
Kilde: Lex.dk
Her blev valget af den udkårne baseret på slægtskab, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution. Det skriver Max Planck Society i en pressemeddelelse.
Ældgammelt DNA er vanskeligt at analysere, men nye fremskridt i analysemetoderne hjalp forskerholdet bag studiet til at kortlægge det allerførste stamtræ for en familie fra Middelhavsområdet i bronzealderen.
DNA fra en lille bosættelse på Kreta afslørede, at nogle af familiens sønner blev boende hos deres forældre, og at deres børn lå begravet på gårdspladsen. En af deres koner, som giftede sig ind i familien, tog sin søster med, og de lå også begravet der.
Men, hvad der virkelig overraskede forskerne, var, at det for 4.000 år siden var sædvane, at fætre og kusiner giftede sig med hinanden på flere græske øer og på fastlandet, skriver Max Planck Society i pressemeddelelsen.
Eirini Skourtanioti, en af forskerne bag studiet, siger, at der er tale om de mest strikse regler for slægtskabs-ægteskaber, man har fundet i hele middelhavsområdet, og det rejser mange spørgsmål:
»Måske var det for at sikre, at ens gård og land blev i familien. Det sikrede hvert fald, at familien blev det samme sted i generationer, og det har været en meget vigtig forudsætning for dyrkning af oliven og vin,« siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer, at de nye analysemetoder vil blive ved med at give fantastisk viden om familielivet før vores tidsregning.
