\ Serie: 10 år, der var meget værre end 2020
2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.
På ingen måde.
I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.
Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.
Se links til seriens øvrige artikler i boksen lige under artiklen.
I bronzealderen lukrerede store kongeriger ved Middelhavet på en voksende handel mellem landene. På Kreta lå et af den slags kongeriger, hvor de minoiske konger på paladset i Knossos sad på en stor del af handlen mellem nutidens Mellemøsten, Grækenland og Egypten.
En helt særlig kultur blomstrede på øen, men for cirka 3.633 år siden indtraf katastrofen på naboøen Santorini omtrent 150 kilometer nord for Kreta.
Santorini var dengang, som i dag, en af minorernes foretrukne ferieøer, og mange af de velhavende købmænd i bronzealderen valgte at bosætte sig på øens stejle klippesider.
Men øen er faktisk toppen af en underjordisk vulkan, som i perioder er særdeles aktiv. Pludselig gik den i udbrud og sprængte hele midten af øen væk sammen med den nordlige øring.
Vulkanen sendte en pimpstenssky 30 kilometer op i atmosfæren, og byen Akrotiri blev fuldstændig begravet i nedfald fra udbruddet.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Jordskælv, tsunamier og fejlslagen høst
Havet trak sig kort tid efter udbruddet tilbage i en enorm tsunami. 150 kilometer væk på Kreta blev havnen på nordsiden med ét tørlagt, og alle minorernes skibe lå pludselig på havbunden.
Så kom bølgen og flåede alt med sig.
Jordskælv, tsunamier og vulkansk nedfald ramte alle øerne i det østlige Middelhav. Det er meget sandsynligt, at udbruddet var så voldsomt, at det udløste en global klimaændring, som var skyld i fejlslagen høst i store dele af Middelhavsområdet.
Katastrofen var altødelæggende, og der er forskere, som sammenkobler begivenhederne på Santorini med en af antikkens store myter om den sunkne by Atlantis.
Hvorvidt den kobling har mere på sig, kan du læse meget mere om i Videnskab.dk-artiklen 'Myten om Atlantis: Fup eller fakta?'.
\ Læs mere
\ Læs alle artikler i serien '10 år, der var meget værre end 2020'
Indledning: '10 år, der var meget værre end 2020'
10: 'Historiens værste år, 10.800 f.v.t.: Én af de største klimaændringer i menneskets historie'
9: 'Historiens værste år, 49.000 f.v.t.: Knuste kranier og småbørn, der blev spist rå'
8: 'Historiens værste år, 1.613 f.v.t.: Græsk ø eksploderede og ødelagde høsten i Middelhavet'
7: 'Historiens værste år, 1783: Islandsk vulkan skaber global død og ødelæggelse'
6: 'Historiens værste år, 1919: Den Spanske Syge dræbte langt flere end 1. verdenskrig'
5: 'Historiens værste år, 1943: Mennesket udrydder sig selv'
4: 'Historiens værste år, 1348: Den Sorte Død kom flyvende med lig dækket af pestbylder'
3: 'Historiens værste år, 1960: Kinas store spring… tilbage'
2: Historiens værste år, 1520: Kopper, tyfus og pest dræbte det meste af to kontinenter
