Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand
Det er langt fra ligegyldigt, at helten oftest er en hvid mand, mens kvinder og etniske minoriteter må tage til takke med birollerne, fortæller ph.d.-stipendiat Sabrina Vitting-Seerup.

Velkommen til videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed', som kommer hver onsdag. I dette afsnit fortæller Sabrina Vitting-Seerup bl.a., at både mænd og kvinder foretrækker mandlige ledere. Men hvorfor er det sådan? Se med og få svaret. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

 

Velkommen til videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed', som kommer hver onsdag. I dette afsnit fortæller Sabrina Vitting-Seerup bl.a., at både mænd og kvinder foretrækker mandlige ledere. Men hvorfor er det sådan? Se med og få svaret. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

 

Darkest Hour, Maze Runner og Dobbeltspil. Det er titlerne på at par af de film, som man kan se i biografen netop nu. Og selvom de har forskellige plot, genrer og målgrupper, har de én ting til fælles: De har alle en hvid, mandlig hovedrolle.

Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, hvad repræsentations-forskning er, og hvorfor den er vigtig.

Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.

Netop den hvide, mandlige hovedrolle er normen i mange af de film, som bliver spyttet ud fra Hollywoods filmstudier, fortæller Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet.

»I 2014 blev 88 procent af hovedrollerne fra Hollywoods topfilm spillet af mænd, og det var som regel de hvide, heteroseksuelle mænd, der var tale om. Herhjemme er tallet lidt lavere, men i perioden mellem 2012 og 2014 var det alligevel 67 procent af de danske film, som havde en mandlig hovedrolle,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i det første afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.

Ingen kanylemodel, men derimod en cocktaileffekt

Det lyder måske ikke som noget, det er værd at hidse sig op over, men hvis det samme gør sig gældende i tv-serier, tv-programmer, bøger, tegneserier og kunst, kan det på sigt være med at påvirke os og den måde, vi ser hinanden på.

»Hvis vi ser den samme type spille hovedrollen på alle de film, vi omgiver os med, begynder vi måske også at tro, at det er den samme type person, der skal spille hovedrollen i fredagsbaren og på jobbet,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i første afsnit.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er en ren kanylemodel, hvor idéerne fra de medier, vi omgiver os med, bliver sprøjtet ind i hjernen og ændrer os for tid og evighed, forklarer hun.  

»Man bliver ikke påvirket, fordi man har set et par film, hvor hovedrollen bliver spillet af en hvid mand. Men de historier og billeder, vi ser igen og igen, lagrer sig i os. Vi kan kalde det en cocktaileffekt, hvor en specifik repræsentation i mange film, bøger, tegneserier osv. over tid kan farve den måde, vi ser os selv og andre mennesker på,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup.

Cocktaileffekten en kan du lære meget mere om i dette og de næste afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.

Alle de kilder, der er brugt i videoen, kan ses i kildelisten herunder. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk