En aktivitet, som får masser af medietid, og hvor alle kan være med, er madlavning.
»Madlavning kan vi stort set alle bidrage til. Og det er uafhængigt af vores seksualitet, køn, baggrund eller vores kroppes forskellige grader af førlighed. Så her har vi altså en aktivitet, hvor alle kan deltage. Men hvem laver egentlig mad på tv?« spørger Sabrina Vitting-Seerup.
Hun er repræsentationsforsker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet.
I de første seks afsnit af videoserien ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ har Sabrina Vitting-Seerup klædt os på til at være opmærksomme på, om der er mangfoldighed nok i medierne.
Nu er vi derfor klar til at samle al teorien i en repræsentationsanalyse, hvor vi ser vores nyfundne viden blive benyttet i praksis.
Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand.
\ Mennesker, medier og mangfoldighed
I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentationsforskning er, og hvorfor den er vigtig.
Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.
Læs en introduktion til serien i artiklen Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene.
Alle kan lave mad – i teorien
Målet med dagens analyse er altså at se med nye øjne på de mange madlavningsprogrammer, der kører i fjernsynet:
Hvem er værterne og deltagerne i programmerne?
Sabrina Vitting-Seerup har til formålet taget fat i de madlavningsprogrammer, som kunne streames af DR 1. december 2017, og kravene til programmerne var desuden, at de skulle have faste værter tilknyttet og være en serie bestående af mere end ét program.
\ Læs mere
De hårde sorteringskrav efterlader os med 7 madlavningsprogrammer – heriblandt ‘Den store Bagedyst’, ‘Nak og Æd’ og ‘Spise med Price’.
Nu skal vi undersøge, om der f.eks. er tale om mangfoldig repræsentation, når Brødrene Price går i køkkenet for at lave Mississippi mudpie.
Hvem er hovedrollerne, og hvordan fremstår de?
Før vi går i krig med analysen, har Sabrina Vitting-Seerup dog lige et par vigtige ord med på vejen:
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
»Vi arbejder i dag med en enkelt case, så der er altså bare tale om en stikprøve. Vi går altså ikke ind i en dybdegående kvalitativ analyse, og vi prøver heller ikke på at få et stort kvalitativt overblik,« understreger Sabrina Vitting-Seerup.
De syv programmer skal blandt andet måles og vejes på deres valg af hovedrolle, fremstillingen af deltagerne samt deres potentielle spejlingsmuligheder.
»Vi skal ikke tjekke, om de marginaliserede grupper er med en for en,« forklarer hun.
I stedet handler analysen om at dykke ned i materialet og så se på, hvem der er med, og hvordan de er med.
Hvordan de forskellige madlavningsprogrammer klarer mangfoldighedsanalysen, kan du se i videoen ovenfor.
Se alle seriens afsnit
Har du misset nogle af seriens tidligere afsnit, kan du se dem her:
- Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand
- Hvorfra ved du det, du ved?
- Derfor skal brune, muslimer og homoseksuelle også med i tv-serier
- Derfor er det vigtigt, hvordan vi fremstilles i fiktionens verden
- Kan du spejle dig i de mennesker, du møder i medierne?
- Sådan lærer du at udøve ægte empati
