Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene
Betyder det noget, om en fiktiv figur er mand, kvinde, hvid eller sort? Eller hvordan vi bliver repræsenteret i kulturen? I den grad. Ny videoserie i otte afsnit ser nærmere på, hvorfor det er sådan.

Velkommen til videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed', som kommer hver onsdag. (Foto: Shutterstock)

Velkommen til videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed', som kommer hver onsdag. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor er det oftest hvide mænd, som spiller hovedrollen i Hollywoods blockbustere? Har det nogen konsekvens, at unge mænd med hættetrøjer ofte bliver præsenteret som usympatiske ballademagere? Og er det problematisk, hvis der findes samfundsgrupper, som slet ikke er repræsenteret i medierne?

Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, hvad repræsentations-forskning er, og hvorfor den er vigtig.

Vi kommer på en rejse i vores kultur, hvor vi bl.a. ser, om alle kan se sig selv i de kulturprodukter, der er på markedet – og hvilken betydning det har, hvis de ikke kan.

Seriens otte afsnit udkommer hver onsdag.

Det er bare nogle af de spørgsmål, Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, vil forsøge at besvare i ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’.

Se seriens første afsnit her

'If she can see it, she can be it'

I løbet af seriens otte afsnit vil Sabrina Vitting-Seerup, som i 2016 vandt verdensmesterskabet i ‘public speaking’, guide dig kyndigt rundt i repræsentationsforskningens begreber og metoder. Et forskningsfelt, som blandt andet undersøger, hvem der bliver repræsenteret i vores medier og kultur, samt hvordan de bliver fremstillet.

»Den måde, kulturen og medierne omkring os repræsenterer forskellige mennesker, har stor indflydelse på os. De historier og billeder, vi ser igennem tegneserier, computerspil, film, tv, kunst og bøger, påvirker os,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup i seriens første episode.

Det er derfor problematisk, hvis mænd meget ofte bliver fremstillet som aggressive og kvinder som passive, da det kan farve vores syn på dem. Tilsvarende er det et problem, hvis en etnisk minoritet stort set ikke er repræsenteret i medierne, da den minoritet så ikke har noget at spejle sig i.

Skuespilleren Geena Davis har engang sagt: »If she can see it, she can be it.« 

»Det vil sige, at hvis vi ser noget repræsenteret i vores kultur og medier, kan vi også bedre forestille os det ske i virkeligheden. Hvis jeg eksempelvis kun ser og læser om mandlige astronauter, kommer det ikke ind på min radar som en mulig karrierevej,« forklarer Sabrina Vitting-Seerup. 

Cocktail-effekten: Mange bække små...

Én film, bog eller avisartikel gør det selvfølgelig ikke alene. Det er derimod de mange bække små, der kan skabe en art cocktail-effekt.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvis virksomheder typisk har hvide, heteroseksuelle mænd som ledere, og samme type mand får flest hovedroller i film, tv-serier og bøger, kommer vi til at se de hvide, heteroseksuelle mænd på en bestemt måde, fortæller Sabrina Vitting-Seerup. Så bliver det naturligt at se dem i hovedrollen i andre sammenhænge.

I løbet af videoseriens otte afsnit tager Sabrina Vitting-Seerup seereren med på en rejse i vores kulturprodukter.

Hvordan går det eksempelvis med repræsentationen hos Marvel's superhelte eller i de film, der går i de danske biografer? Kan en bredere repræsentation af samfundets grupper give os en bedre forståelse af hinanden? Og giver det mening på bundlinjen, hvis man caster bredere, end man hidtil har gjort?

Se med hver onsdag og få svarene. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk