Socialkonstruktivisme: Hvorfra ved du det, du ved?
Meget af det, vi opfatter som sandhed, er bare sandheder, som vi selv har konstrueret, fortæller ph.d.-stipendiat og verdensmester i public speaking Sabrina Vitting-Seerup.

I dette afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed' fortæller ph.d. Sabrina Vitting-Seerup blandt andet om, vi selv skaber en sandhed om, at piger er bedre end drenge til at sidde stille i skolen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

I dette afsnit af 'Mennesker, medier og mangfoldighed' fortæller ph.d. Sabrina Vitting-Seerup blandt andet om, vi selv skaber en sandhed om, at piger er bedre end drenge til at sidde stille i skolen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

»Nogle af de ting, vi ser som sandheder, ændrer sig drastisk over tid.«

Sådan indleder Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet, andet afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.

Men er det virkelig rigtigt, at man ikke kan stole på, at det, vi som fællesskab anerkender som sandhed, rent faktisk er sandhed? 

Ja, det er det, hvis man kigger på verden med socialkonstruktivistiske briller.

Og netop de socialkonstruktivistiske briller sidder solidt placeret på næseryggen i videoseriens andet afsnit.

(Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand)

Serien Mennesker, medier og mangfoldighed

I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentations-forskning er, og hvorfor den er vigtig.

Serien indeholder otte afsnit. Se første afsnit her, og læs en introduktion til serien her

Socialkonstruktivisme: Sandheden er konstrueret

Men hvad er socialkonstruktivisme, og hvorfor er den vigtig inden for repræsentationsforskningen? 

»Socialkonstruktivisme er kort sagt den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Det vil sige, at de ting, vi bliver enige med andre mennesker om igennem sproget, er det, der udgør sandheden,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som selv mener, at socialkonstruktivismen har fat i noget.   

»Når jeg arbejder med repræsentation, er det tit ud fra devisen om, at meget - men ikke alt - af det, vi ser som sandheder, er konstruktioner. Altså, noget i vores sprog, vi er blevet enige om, men som ikke nødvendigvis er forankret i virkeligheden.«

LÆS OGSÅ: Hvad er socialkonstruktivisme?

Er piger skabt til at sidde stille eller lave husligt arbejde?

Hvis du synes, at det hele lyder lidt for filosofisk og langhåret, kan et lille eksempel måske være til hjælp.

For at demonstrere, hvordan vores opfattelse af sandhed kan ændre sig med tiden, hiver Sabrina Vitting-Seerup fat i den danske folkeskole.

Du har sikkert hørt, at grunden til, at drenge i snit klarer sig dårligere i folkeskolen end pigerne, er, fordi drenge ikke er særligt gode til at sidde stille.

De har brug for at komme op og bevæge sig, kravle i træer og spille fodbold, ligesom gode, raske drenge.

Men da man stiftede den danske folkeskole i starten af 1800-tallet, var holdningen en helt anden.

Dengang påstod en række eksperter nemlig præcis det omvendte, da man diskuterede, om piger skulle have skolepligt ligesom drengene.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Piger havde bedre af gulvvask

En af dem var lægen J. C. A. Bock, som i 1852 argumenterede stærkt for, at piger ikke skulle have skolepligt, fortæller Sabrina Vitting Seerup:

»Piger var simpelthen ikke lavet til at sidde stille i 5-7 timer ad gangen. De havde meget bedre af naturlig motion som ved gulvvask, tøjvask og madlavning. Alt det, som en kvindekrop var skabt til,« og fortsætter: 

»Drengene kunne derimod bedre holde til det og skulle naturligvis fortsætte deres skolepligt.«

Holdningen til, hvem der egner sig bedst til at gå i skole, har altså ændret sig, siden den danske folkeskole blev stiftet, og den er derfor et godt eksempel på, hvordan nogle af de ting, som, vi antager, er sandt, kan ændre sig over tid, fortæller Sabrina Vitting Seerup i videoen.

Og den 'sandhed' er en social konstruktion. 

LÆS OGSÅ: Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene

LÆS OGSÅ: Findes der ultimative sandheder?

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.