Socialkonstruktivisme: Hvorfra ved du det, du ved?
»Nogle af de ting, vi ser som sandheder, ændrer sig drastisk over tid.«
Sådan indleder Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab fra Københavns Universitet, andet afsnit af videoserien 'Mennesker, medier og mangfoldighed'.
Men er det virkelig rigtigt, at man ikke kan stole på, at det, vi som fællesskab anerkender som sandhed, rent faktisk er sandhed?
Ja, det er det, hvis man kigger på verden med socialkonstruktivistiske briller.
Og netop de socialkonstruktivistiske briller sidder solidt placeret på næseryggen i videoseriens andet afsnit.
(Gik du glip af første afsnit? Så se med her: Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand)
Serien Mennesker, medier og mangfoldighed
I ForskerZonens videoserie ‘Mennesker, medier og mangfoldighed’ fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som bl.a. kan bryste sig af en titel som verdensmester i public speaking, hvad repræsentations-forskning er, og hvorfor den er vigtig.
Serien indeholder otte afsnit. Se første afsnit her, og læs en introduktion til serien her.
Socialkonstruktivisme: Sandheden er konstrueret
Men hvad er socialkonstruktivisme, og hvorfor er den vigtig inden for repræsentationsforskningen?
»Socialkonstruktivisme er kort sagt den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Det vil sige, at de ting, vi bliver enige med andre mennesker om igennem sproget, er det, der udgør sandheden,« fortæller Sabrina Vitting-Seerup, som selv mener, at socialkonstruktivismen har fat i noget.
»Når jeg arbejder med repræsentation, er det tit ud fra devisen om, at meget - men ikke alt - af det, vi ser som sandheder, er konstruktioner. Altså, noget i vores sprog, vi er blevet enige om, men som ikke nødvendigvis er forankret i virkeligheden.«
LÆS OGSÅ: Hvad er socialkonstruktivisme?
Er piger skabt til at sidde stille eller lave husligt arbejde?
Hvis du synes, at det hele lyder lidt for filosofisk og langhåret, kan et lille eksempel måske være til hjælp.
For at demonstrere, hvordan vores opfattelse af sandhed kan ændre sig med tiden, hiver Sabrina Vitting-Seerup fat i den danske folkeskole.
Du har sikkert hørt, at grunden til, at drenge i snit klarer sig dårligere i folkeskolen end pigerne, er, fordi drenge ikke er særligt gode til at sidde stille.
De har brug for at komme op og bevæge sig, kravle i træer og spille fodbold, ligesom gode, raske drenge.
Men da man stiftede den danske folkeskole i starten af 1800-tallet, var holdningen en helt anden.
Dengang påstod en række eksperter nemlig præcis det omvendte, da man diskuterede, om piger skulle have skolepligt ligesom drengene.
Fakta
Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Piger havde bedre af gulvvask
En af dem var lægen J. C. A. Bock, som i 1852 argumenterede stærkt for, at piger ikke skulle have skolepligt, fortæller Sabrina Vitting Seerup:
»Piger var simpelthen ikke lavet til at sidde stille i 5-7 timer ad gangen. De havde meget bedre af naturlig motion som ved gulvvask, tøjvask og madlavning. Alt det, som en kvindekrop var skabt til,« og fortsætter:
»Drengene kunne derimod bedre holde til det og skulle naturligvis fortsætte deres skolepligt.«
Holdningen til, hvem der egner sig bedst til at gå i skole, har altså ændret sig, siden den danske folkeskole blev stiftet, og den er derfor et godt eksempel på, hvordan nogle af de ting, som, vi antager, er sandt, kan ændre sig over tid, fortæller Sabrina Vitting Seerup i videoen.
Og den 'sandhed' er en social konstruktion.
LÆS OGSÅ: Ny videoserie går dine yndlingsfilm efter i sømmene
LÆS OGSÅ: Findes der ultimative sandheder?
