Ved bredden af Inderhavnen i København troner Operahuset med sit udkragede tag, der rækker ud over kajanlægget. Med en pris på 2,5 milliarder kroner var det et af de dyreste operahuse at opføre.
I denne uge er operamusik endnu engang centrum i byen i anledning af den årlige Copenhagen Opera Festival. Her afholdes de fleste arrangementer rundt omkring i byen, hvor én forestilling foregår ude på Operaen.
I dag fungerer operahuse i højere grad som statussymboler, ifølge et studie fra 2024. For selvom der de sidste 20 år er blevet bygget operahuse i både København, Oslo, Dubai og Beijing, er operamusik ikke nær så populært, som det har været, anfører to forskere i studiet.
Hvis operaen kun er for de få, hvorfor bliver byer alligevel ved med at investere i operahuse? Det har vi spurgt en musikforsker og en arkitekturhistoriker om.
Handler om mere end musik
Operahuse er betydningsfulde, fordi de har forskellige funktioner i bybilledet, forklarer arkitekturhistoriker Martin Søberg, der er lektor ved Det Kongelige Akademi:
- Den ene er, at der kan opføres operaforestillinger.
- Den anden er, at operahuse kan være statussymboler for en nation eller en by.
Operahuse afspejler magt og prestige. Derfor kan byer bruge operahuse til at konkurrere med andre nationer, forklarer Martin Søberg.
»Man kan styrke sin magtposition internationalt set,« siger han og tilføjer, at operahuse også kan tiltrække investeringer og arbejdskraft.
Kulturbyggeri som operahuse bidrager også til at skabe et samlingspunkt i samfundet.
»Tilbage i middelalderen ville man bygge en katedral. Men i dag bygger vi et operahus eller et museum,« forklarer Martin Søberg.
Operahuse giver indhold
Operahusene er derfor både en kunstnerisk og kulturel institution, siger Jens Hesselager.
Han er lektor i musikvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og har forsket i opera.
Når byer bygger operahuse, er det også for at tiltrække flere turister, ifølge studiet, der har undersøgt, hvad operahuse betyder som statussymboler i et internationalt perspektiv.
Som turistattraktion er opera en velegnet kunstform, fordi det giver bygninger indhold, som Eiffeltårnet og Triumfbuen ikke har, forklarer Jens Hesselager:
»Operahusene rummer ikke kun kunstneriske oplevelser, de kan også tiltrække store operastjerner,« forklarer Jens Hesselager.
Mens både museer og opera beskæftiger sig med historien, holder operaen historien i live ved at være i dialog med den, mener han:
»I operaen genopfører man værkerne, de bliver ikke blot udstillet.«
Operahuse skiller sig ud
Operahuse er ofte designet store og synlige, så de kan tiltrække opmærksomhed og være med til at udvikle byområder, forklarer Martin Søberg.
I studiet om operahuses betydning har forskere undersøgt Operahuset i Oslo, et internationalt omtalt projekt, som har vundet flere priser. I 2007 placerede man strategisk operaen som en attraktion ved Oslo havn, hvor man gerne ville udvikle området.
Det er i virkeligheden den samme historie med Operaen i København, siger arkitekturhistorikeren:
»Man har haft industrielt prægede havnearealer, der har mistet deres betydning i slutningen af det 20. århundrede. Derfor skulle man finde ud af, hvordan man kunne regenerere de områder.«
Operaen skulle derfor også adskille sig fra andre bygninger.
»Hvis operahuset havde stået i røde mursten, som der er masser af i København, havde den ikke stået frem som en lige så prominent bygning,« siger Martin Søberg.
Lige fra Pariseroperaens nybarokke stil til det dansk arkitekttegnede Sydney Opera House, har flere af operahusenes udtryk det til fælles, at de har en skulpturel form, forklarer han.
For eksempel har Operahuset i Sydney de store, hvide skaller, som til forveksling ligner en skulptur. Operaen i Oslo giver også associationer til et isbjerg, der stiger op ad vandet.
Er opera for eliten?
Selvom opera som musikgenre har høj prestige, har det lav gennemslagskraft i samfundet, mener forskerne i studiet fra 2024. De argumenterer for, at opera er faldet i popularitet det sidste århundrede, fordi opera ikke ligger i toppen af streaminglisterne, og at andre musikformer er vundet frem.
Men Jens Hesselager føler sig ikke overbevist om, at det nødvendigvis er tilfældet. Hvis man vil måle popularitet på antallet af streams, bør man kvalificere, hvor lave streamingtal der er tale om, mener han.
På Copenhagen Opera Festival i år har man for eksempel haft besøg af operastjernen Rolando Villazón, som har 100.000 månedlige lyttere på Spotify, siger han.
Ligeledes har afdøde operamusikere som Luciano Pavarotti over 3 millioner lyttere om måneden, og operakomponisten Giuseppe Verdi har 2,3 millioner.
»Selvfølgelig er vi ikke på stadion-popstjerne niveau. Men hvis man følger forfatternes argumentation, vil alt, der ikke er Taylor Swift og Ed Sheeran, være upopulært.«
Derfor mener han, at fortællingen om opera som en upopulær musikgenre er fordrejet - eller unuanceret. Men det er en velkendt fortælling og kan potentielt skyldes idéen om, at opera er så dyrt, at det afskrækker folk fra at komme.
Vil man ind og høre en af operaerne i København i september, koster en billet mellem 185-1.085 kroner. Til gengæld er flere arrangementer på Copenhagen Opera Festival gratis, nævner Jens Hesselager.
Er prisen på operabilletter med til at fastholde opera for et mindre publikum?
»Måske, men alt er jo relativt. Sammenlignet med en rockkoncert i Royal Arena er en af de billige operabilletter jo ikke i nærheden,« svarer Jens Hesselager.
Det kan sammenlignes med priserne for at se en musical, og mange steder kan man se opera for billige penge, siger han. Han medgiver dog, at opera ville kunne tiltrække endnu flere, hvis der kom endnu lavere billetpriser.
