Forskere skaber vild musik-handske, inspireret af Elefantmanden

Hvordan kan du lave en opera om en mand, som knapt nok kunne snakke og langt mindre synge?

»Elefantmanden havde en deform hånd. Vores elektroniske hånd genskaber deformationerne musikalsk,« siger Carl Unander-Scharin.

Han har ikke bare været central i udviklingen af hånden. Han har også komponeret operaen.

Irriterende, så fascinerende udgave

Elefantmanden blev fortolket af tenoren Håkan Starkenberg i en opsætning på Norrlandsoperan efteråret 2012.

Med handsken The Throat III kunne han udvide sin stemmeklang ved at bevæge håndleddet, pegefingeren og langfingeren.

Hånden var trådløst koblet til en computer, som genskabte lydene af slim, betændelse og host.

»(Handsken) giver en knasende maskinel tone af Starkenbergs stemme: Irriterende til at begynde med, senere mere fascinerende,« skrev en teaterkritiker. Opsætningen blev en succes, fortæller Carl Unander-Scharin.

Elefantmandens tragiske historie

Elefantmanden er en historisk person. Den stærkt misdannede brite Joseph Merrick levede af at være udstillingsfigur i freakshows.

Han døde i 1890, sandsynligvis fordi han for en gangs skyld forsøgte at sove liggende som andre mennesker. Vægten af det abnormt store hoved kan have knækket hans nakke.

Bag den forvrængede ansigtsmaske skjulte der sig et følsomt menneske, som håbede på engang at møde en blind kvinde, som ikke ville blive skræmt af hans ydre.

Handske giver større spillerum

At lave en opera om Elefantmanden som skolet syngende ville være en etisk fejl, udtrykker skaberne af The Throat III i en præsentation af projektet.

De mener også, at handsken frigør operasangerens stemme. På den måde kan han få større spillerum i en ofte strengt hierarkisk ramme, sat af regissør og dirigent.

Elefantmandens hånd stod model for handske

Handsken har kun tre kontroller; en kontinuerlig ved bøjning af håndleddet og to, som svarer til tænd-sluk-knapper, som styres af pegefinger og langfinger.

Elefantmandens deformerede hånd var model for handsken. Derfor skulle den være tilpas enkel.

Men enkeltheden var mere en fordel, mener Carl Unander-Scharin. Hvis der er for mange sensorer, kan de være svære at styre.

Styrer stemmeklang med hånden

Sangeren synger ind i en mikrofon. Lyden fra mikrofonen sendes trådløst til en computer.

Computeren kører programmet SuperCollider. Det er som et programmerbart lydstudie med både synthesizere og lydeffekter. Den kan forandre stemmen.

Ved at bevæge hånden, kan sangeren styre, hvordan dette sker.

»Hvis du bøjer hånden og trykker med pegefingeren, kan du veksle mellem forskellige forhåndsindstillinger,« fortæller Carl Unander-Scharin.

Håndled og fingre styrer lyden

Hver forhåndsindstilling giver dig et bestemt sæt af muligheder for at forandre stemmelyden, for eksempel gøre den lysere eller mørkere, give den et svævende skær, forvrænge den eller lave et kor af akkorder.

Hvis du trykker langfingeren ind i stedet, kan du veksle mellem forskellige akkorder, som lægger sig oven i stemmen.

Hvis du drejer håndleddet, virker det, som om du drejer på skrueknapperne på en effektboks. Du ændrer lyden kontinuerligt. Mange ændringer kan foretages samtidigt, i én bevægelse.

Prototyper lavet af papir

Det tager tid at læse sig, hvordan Throat III kan udnyttes. Tenoren Håkan Starkenberg samarbejdede med de tre forskere i denne proces.

Prototyper af papir blev udviklet for at tilpasse handsken bedst muligt til hans hånd.

Carl Unander-Scharin er både operasanger, komponist og musikteknolog. Egenhændigt udviklede han de forrige to versioner af handsken, The Throat I og II.

Kunstneriske forskere

De to andre bag projektet hedder Kristina Höok og Ludvig Elblaus, begge med tung teknologisk baggrund.

Ludvig Elblaus er også en dygtig trompetist og computermusiker, fortæller Carl Unander-Scharin.

Selv kalder de sig kunstneriske forskere. I Sverige betyder det ’teknologisk forskning ud fra et kunstnerisk perspektiv’.

Danser lydene frem

The Throat III skal snart på scenen igen. I maj debuterer den i forestillingen I Sing the Body Electric!, først i Sverige og så i Sydafrika.

Nu er handsken udvidet med følere, som også styrer lydene fra albuer og knæ.

I denne forestilling er der da heller ikke noget orkester, fortæller Carl Unander-Scharin. Det er de optrædende, der selv danser lydene frem.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson