Den ultimative manual til at løse klimakrisen er på vej: Dette er afsløret indtil videre

På mandag udkommer den sidste af tre store delrapporter fra FN's klimapanel, IPCC, som det seneste år har givet os det hidtil mest grundige og klareste indblik i klimaets tilstand.

De to foregående har set på årsagerne (os mennesker!) bag klimaforandringer, og hvordan klimaforandringer vil forandre den klode, vi lever på.

Den tredje rapport er den sidste brik i puslespillet, der gerne skal indgyde lidt mere håb. Her har de mange hundrede forskere bag rapporten nemlig samlet den eksisterende viden om mulighederne for at bremse klimaforandringerne, før de løber løbsk.

De nuværende klimaløfter er utilstrækkelige

Og det haster med at få flere løsninger i spil, hvis vi skal overholde Parisaftalen om at begrænse global opvarmning til et godt stykke under 2 grader - og at stile mod højest 1,5 graders stigning.

For globalt slipper vi år for år flere og flere klimagasser ud. I 2010-2019 var udslippet højere end i noget andet årti, fremgår det af et udkast til rapporten, som det norske nyhedsbureau NTB har fået fingre i.

De mål, verdens lande satte sig ved klimatopmødet i Glasgow sidste år, vil i 2030 føre til et niveau af udslip, som gør det »sandsynligt, at opvarmningen vil overstige 1,5 grader«, skriver klimapanelet i udkastet.

Det årlige globale udslip vil til den tid være så højt, at det i årene efter 2030 vil være umuligt at mindske udslippet hurtigt nok til at give mindre end 67 procents risiko for, at den globale opvarmning overstiger 1,5 grader i løbet af århundredet, lyder begrundelsen fra klimapanelet.

Udslippene skal også skæres hurtigt efter 2030, for at vi har en chance for at holde opvarmningen under 2 grader ifølge udkastet, der er dateret 16. marts 2022. Teksten kan være ændret, når den endelige, godkendte rapport bliver offentliggjort på mandag.

Fokus på fangst og lagring af CO2

Medier har også afsløret, at rapporten fokuserer på blandt andet hullerne i de globale løfter og aftaler, klimaretfærdighed, teknologi og innovation.

Forskerne bag må ikke gå i detaljer med rapportens indhold, før den udkommer, men til BBC har to forskere skitseret et par af de overskrifter, den vil kredse om.

Det engelske medie har blandt andet talt med professor Jim Skea fra Imperial College i London, der påpeger, at rapporten i højere grad belyser hele omfanget og mulighederne for at indfange CO₂, som man for eksempel kan skyde ned i gamle oliefelter, så det forbliver i undergrunden.

»Vi har meget mere materiale om fjernelse af kuldioxid med i denne rapport,« siger professor Jim Skea fra Imperial College i London, som er involveret i den nye IPCC-rapport.

Over for Berlingske vil en af rapportens hovedforfattere, den danske klimaprofessor Kirsten Halsnæs, ikke gå specifikt ned i rapportens ordlyd. Hun uddyber dog, at vi ikke kommer uden om at fange CO₂ og lagre den.

»Man skal både fange og deponere CO₂. Det er ikke nok blot at plante mere skov, for det skaber ikke i sig selv negative udledninger. Men det kan gøres ved at deponere CO₂ fra biomassekraftværker, idet afbrænding af biomasse i udgangspunktet er CO₂-neutralt, hvis man sikrer genplantning af skov og energiafgrøder,« siger Kirsten Halsnæs til Berlingske.

Det er muligt at fjerne CO₂ fra atmosfæren via en række metoder, der dækker alt fra naturbaserede løsninger - for eksempel træer - til teknologier, der populært sagt støvsuger atmosfæren fra CO₂. Hvis du gerne vil lidt bedre ind i dette aspekt, kommer der hér en række forslag:

• Du kan få et hurtigt overblik over de naturlige og teknologiske måder at fange CO₂ på i artiklen: 7 måder, vi kan trække CO₂ ud af atmosfæren på
• Huffpost har udgivet en lang artikel - som vi har oversat på Videnskab.dk - om fangst og lagring af CO₂, også kaldet Carbon Capture Storage. Her lyder det, at teknologien vil kræve massive investeringer, hvis det skal lykkes.
• På Videnskab.dk har vi tidligere beskrevet, hvordan netop FN’s klimapanel i en rapport er kommet frem til, at vi er nødt til at trække CO₂ ud af luften for at afbøde klimaforandringerne.
• På DTU har en række forskere bygget en CO₂-støvsuger, et demonstrationsanlæg, som lige nu er tilkoblet affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke.

Socialvidenskaben får en mere fremtrædende rolle

Én ting er, hvordan teknologien kan hjælpe os i klimakampen. Noget andet er, hvad der motiverer os til rent faktisk at tage teknologien i brug eller ændre vores forbrugsmønstre.

Det er et af de nye punkter, som har fået sit eget kapitel i den forestående IPCC-rapport, forklarer Joyashree Roy fra Jadavpur University og hovedforfatteren på den del af rapporten, til BBC.

»Ansvarlig produktion og forbrug er også inden for rammerne af dette kapitel, og vi er også blevet bedt om at undersøge, hvad der er drivkræfterne bag adfærdsændringer,« tilføjer hun til BBC.

Over for Videnskab.dk har flere forskere påpeget, at socialvidenskaben er blevet overset i klimakampen. En dansk forsker, Kristian Steensen Nielsen, har tidligere rettet skarp kritik af tidsskriftet Nature for at fokusere for ensidigt for teknologiske løsninger i klimakampen.

En håndfuld forskere har samtidig givet 5 grunde til, at teknologien næppe vil løse klimaproblemerne alene.

De to tidligere rapporter har været præget af dystre forudsigelser, hvis vi ikke handler hurtigt - særligt den seneste, som er blevet kaldt »et atlas over menneskelig lidelse« af FN’s generalsekretær, António Guterres.

Men den tredje rapport forventes at anspore til handling.

Professor Jim Skea påpeger blandt andet over for BBC, at der ligger et håb i, at menneskers aktiviteter har forårsaget klimaændringer. Det betyder nemlig, at vi ligeledes har magten til at gøre noget ved det.

Opvarmningen af atmosfæren er nemlig ret simpel fysik, som vi har kendt til siden midten af 1800-tallet. Temperaturen på Jorden stiger primært som følge af, at vi sender tonsvis af klimaskadelige gasser ud i atmosfæren.

Stopper vi med det og med at tilføre flere klimagasser til atmosfæren, end klimasystemet kan optage, vil temperaturen stabilisere sig relativt hurtigt.

Ergo: Jo hurtigere, vi begrænser udledningerne og dermed temperaturstigningerne, jo mere begrænser vi altså skaderne på kloden.

Læs mere på Videnskab.dk på mandag, hvor vi får en række forskere til at forklare, hvad der er de vigtigste konklusioner i den store klimarapport, når den endelige udgave er offentliggjort.

Vi runder ugens lidt atypiske opsamling af med et par korte nyheder:

• Et forskerhold fra Simon Fraser University viser i et nyt studie, at naturbaserede måder at fjerne CO₂ fra atmosfæren - for eksempel træer - er effektive til at afbøde de værste temperaturstigninger, også selv om de kun er midlertidige, lyder konklusionen. Det skal dog ledsages af konkrete tiltag:
  
  »Vores undersøgelse viser, at naturbaseret kulstoflagring, selvom den er midlertidig, kan have håndgribelige klimafordele. Men kun hvis den implementeres sammen med en hurtig overgang til nul udledning af fossile brændstoffer,« siger førsteforfatter Kirsten Zickfeld, der er professor på Simon Fraser University's Department of Geography, i en pressemeddelelse.
  
• På Videnskab.dk kan du læse, hvordan Lignin, et stof i planter og træer, potentielt kan være med til at sikre os en hverdag uden olie.
• Eller du kan læse om brændselsceller og elektrolyse, som skal være med til at løse fremtidens energiudfordringer.