DTU-forskere har bygget en støvsuger, der hiver CO2 ud af røg - nu står den klar
Men det vil stadig kun være små mængder CO2, der kan fanges, som det er lige nu.
co2_stoevsuger_dtu

Det er dette mobile anlæg, der kan rense CO2 fra røggas. Det er spritnyt, kan kobles på steder, hvor der udledes store mængder af CO2.  Røggassen fra skorstenen kanaliseres ind i de lange rør, hvor CO2'en lidt forsimplet sagt vaskes ud af gassen. Foto: DTU

Det er dette mobile anlæg, der kan rense CO2 fra røggas. Det er spritnyt, kan kobles på steder, hvor der udledes store mængder af CO2.  Røggassen fra skorstenen kanaliseres ind i de lange rør, hvor CO2'en lidt forsimplet sagt vaskes ud af gassen. Foto: DTU

Julen falder tidligt på Danmarks Tekniske Universitet i år.

I hvert fald hvis man spørger kemiingeniør Philip Loldrup Fosbøl, der sammen med en række kolleger på DTU er kommet i mål med at bygge en form for CO2-støvsuger.

Flere års intensiv forskning har nemlig udmøntet sig i et spritnyt og mobilt anlæg, som i det nye år er klar til at hive CO2 direkte ud af røgen fra et biogasanlæg i Lyngby, før det når ud i atmosfæren.

»Jeg har ikke helt fået armene ned endnu. Det er et anlæg, vi har arbejdet på i over tre år, og som nu er klar til at komme ud i den virkelige verden, hvor det skal stå sin prøve og fange noget af den CO2, der udledes fra industrielle processer,« siger Philip Loldrup Fosbøl, som er lektor og blandt andet forsker i CO2-udskillelse og -lagring ved Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet.

Groft sagt er det nye DTU-anlæg udstyret med et filter, der kan kobles på skorstenen af for eksempel en cementfabrik eller et biogasanlæg. Her fanger filteret så en anseelig mængde CO2 fra røggassen, der ellers ville stryge direkte fra skorstenen og ud i atmosfæren.

Mere konkret føres den opsamlede røggas fra skorstenen igennem en række rør, hvor CO2’en blandes med en væske, der til sidst adskiller CO2'en fra røgen.

Faktisk vaskes røgen ren, så man til sidst står tilbage med CO2, der kan lagres i undergrunden eller bruges til fremstilling af nye produkter, hvilket vi vender tilbage til.

Filteret kan i princippet installeres i skorstenen på en række klimatunge industrier, herunder stål- og cementindustrien, der ønsker at mindske deres CO2-udledning, uddyber Philip Loldrup Fosbøl, som kalder det færdige anlæg »en tidlig julegave.«

DTU's CO2-støvsuger. Det er de lange rør, røggassen sendes igennem og vaskes, så man til sidst står tilbage med ren CO2. Det tager under en dag at pakke anlægget ned, og det kan rykkes rundt til forskellige lokationer. 

Skal stadig modnes

Den mere gængse betegnelse for den slags teknologier, der på den ene eller den anden måde støvsuger CO2 fra atmosfæren og lagrer det, går under navnet Carbon Capture Storage (forkortet CCS). 

Om projektet

Projektet er et demonstrationsprojekt med støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der er en offentlig tilskudsordning. Ordningen støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.

Philip Fosbøl og hans kolleger på DTU har et samtidig et samarbejde på vej med Amager Ressourcecenter, også kendt som skibakken, om at bygge et anlæg til at opfange CO2’en fra det store forbrændingsanlæg.

Kilde: DTU

FN’s Klimapanel IPCC har tidligere peget på, at det i fremtiden er nødvendigt at bringe CCS-teknologier i spil, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at nå Parisaftalen. Det kan du læse mere om her.

Med DTU’s nye demonstrationsanlæg forventer Philip Loldrup Fosbøl, at man ved biogasanlægget Lyngby kan fange omtrent 0.5-1 ton CO2 om dagen. Det er altså stadig at betragte som demonstrationsskala, men forventes at stige med tiden.

Danmarks største CO2-udleder, cementfabrikken Aalborg Portland, udleder til sammenligning 2,2 millioner ton årligt, ifølge Ingeniøren.

Her er det imidlertid vigtigt at have for øje, at det nye demonstrationsanlæg skal bruges til at forfine teknologien bag CO2-fangst, påpeger Philip Loldrup Fosbøl:

»Formålet med det nye anlæg er at optimere teknologien og få renere CO2. I det nye anlæg regner vi med, at man kan reducere energiforbruget med 45 procent i anlægget, så det ikke sluger store mængder energi at hive CO2 ud af røggassen.« 

Kan ikke stå alene

Men hvad er fremtidsudsigterne egentlig for at fiske CO2 ud af røggas? Det er der forskellige bud på. 

I 2030 vil man i et optimistisk scenarie kunne fange mellem 3 og 4,5 millioner ton fra atmosfæren, mener Philip Loldrup Fosbøl, der peger på, at CCS-teknologien konstant udvikler sig.

Overfor TV2 vurderer energiforsker Brian Vad Mathiesen dog, at tallet vil være en anelse lavere og peger på omkring 1,5-2,5 millioner ton i 2030 i sammenspil med Power-to-X (Det er en betegnelse for, hvordan vi forvandle overskydende grøn energi til brændstoffer - læs mere her).  

Energiforskeren uddyber til Videnskab.dk, at projektet på DTU bestemt er spændende, og CCS-teknologien kommer til at spille en rolle i fremtiden, men udfordringen består i at få skaleret teknologien op. 

»Vi skal passe på med at tro, at CCS og Power-to-X teknologier kan bidrage i stor skala før 2030. Der skal selvfølgelig forskes i teknologierne, men de store bidrag forventer jeg først at se efter 2030, og derfor er det vigtigt, at vi samtidig har fokus på at få implementeret de teknologier, vi allerede har udviklet,« siger Brian Vad Mathiesen der forsker ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

I Danmark har vi med klimaloven forpligtet os til at barbere 20 millioner ton CO2 af det samlede klimabudget i 2030. Og her kan en CO-støvsuger blive et bidrag, men langtfra stå alene, hvilket heller ikke er tanken, påpeger Philip Loldrup Fosbøl.

»CSS-teknologien og det nye anlæg er et vigtigt værktøj, når det kommer til at begrænse CO2-udslippet og rense atmosfæren, men det er kun en del af det. For det betyder ikke, at man ikke også skal plante træer, tænke over byggematerialer og have fokus på transport. Det skal vi i høj grad stadig.«

Hvordan ser vi på CO2?

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Men hvor skal vi så gøre af de mange millioner ton CO2, man har planer om at fange i fremtiden?

Det er en af de udfordringer, der presser sig på, i takt med teknologien udvikler sig.

Man skal nemlig finde steder, hvor det er muligt enten at bruge - eller lagre - den indfangede CO2.

Derfor skal hele tankegangen omkring CO2 også vendes på hovedet, hvis der skal sættes skub i CO2-fangsten, mener Philip Loldrup Fosbøl.

»I fremtiden bliver vi i højere grad nødt til at se CO2 som en råvare, for en af udfordringerne på nuværende tidspunkt er, at der ikke er økonomi i CO2, da det er et affaldsprodukt. Derfor er det i dag billigere for industrien at udlede CO2 til atmosfæren end at lagre det, især hvis man ikke er sikker på, at det er muligt at afsætte CO2’en igen,« argumenterer Philip Loldrup Fosbøl. 

Noget til brændstoffer, noget i undergrunden

Han peger på, at man skal køre i to spor, når det kommer til afsætte den opsamlede CO2

Det første spor er, at den høstede CO2 kan bruges i industrien. Det kan for eksempel være, at man afsætter CO2 til at fremstille syntetiske, grønne brændstoffer.

Det gør man ved at anvende CO2 i en cocktail med brint og energi fra vindmøller, hvilket du kan læse mere om her.

Men da man højst sandsynligt vil fange langt mere CO2, end man kan bruge til grønne brændstoffer, vil det ligeledes blive nødvendigt at sende en pæn del af CO2’en tilbage i undergrunden godt to kilometer under os, hvor det kommer fra.

»Hvis de her anlæg skal op og fange CO2 i op til  9-10 millioner ton-skala, som der tales om politisk, så skal man være parat til at bruge nogle penge på det og fokusere forskningen, for man bygger ikke bare et CO2-lager over natten. Det kan tage op til 10 år og måske mere at udvikle et reservoir i undergrunden,« understreger Philip Loldrup Fosbøl.

En mulighed, der er oppe at vende, er at bruge rørledninger fra de anlæg, der støvsuger CO2, til at kanalisere CO2’en over på skibe, der sejler det ud til platformene i Nordsøen og pumper CO2’en flere kilometer ned i undergrunden. 

Den mulighed har vi tidligere vendt på Videnskab.dk. 

Teknologien skal ud i virkeligheden

Regeringen har for høje forventninger


Selvom CO2-fangst både er en del af IPCC’s og den danske regerings strategi, så har regeringen i en artikel hos TV2 fået kritik for at have for høje forventninger til teknologier.

Hverken energiforsker Brian Vad Mathiesen, Philip Loldrup Fosbøl eller  Poul Erik Morthorst, der er medlem af Klimarådet og professor emeritus på DTU Vindenergi, tror ifølge TV2 på, at man i 2030 kan fange godt 5-10 millioner ton, som det er anført i regeringens klimaprogram. 

Kilde: Regeringens klimaprogram er “urealistisk”, siger ekspert

På DTU er det planen, at der allerede skal sættes strøm til det nye anlæg i Lyngby i starten af det nye år. 

Det bliver en smal sag at få flyttet anlægget, da det relativt let kan pakkes ned og derfor kan flyttes rundt mellem fabrikker og biogasanlæg. Og for Philip Loldrup Fosbøl er det afgørende, at man får teknologien væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden. 

»Der er ingen tvivl om, vi skal ride på flere heste samtidig, og det er vigtigt at forstå, at det her kun er første generation af teknologier, der kan fange CO2

»Vi vil se, at man bruger forskellige teknologier rundt om i verden, da forskningen skal ske sideløbende med udviklingen i industrien, så man får stablet en økonomi op omkring det at støvsuge atmosfæren for CO2, ellers bliver det aldrig løbet i gang,« uddyber Philip Loldrup Fosbøl.

Vi skal opbygge viden i Danmark

Det vil altså kræve investeringer og et samarbejde med industrien, hvis anlæg som det på DTU skal skaleres yderligere op. Ligesom med vindmølleeventyret vil der være brug for at løbe teknologien i gang, mener forskeren.

Brian Vad Mathiesen ser gerne, at de store investeringer bliver foretaget i Danmark, så man bruger den viden til at udvikle teknologien her i landet og opbygger en stor videnskapacitet. 

»Der er god ræson i, at det er på universiteterne, man udvikler demonstrationsanlæg i samarbejde med industrien, og man så senere demonstrerer det i stor skala efterfølgende, så man opbygger en stor viden om teknologi og opskalering herhjemme,« slutter energiforskeren. 

Kan man ikke bare støvsuge hele lufen for CO2?

Måske sidder du og undrer dig over, om man ikke bare kan stille en CO2-støvsuger et øde sted og rense luften helt? Det er faktisk muligt, og det kaldes Direct Air Capture (DAC).

Det er imidlertid utrolig dyrt - og kræver store mængder energi.

Derfor er det stadig en ret ineffektiv måde at få bugt med drivhusgasser på. 

»Der er ikke særlig meget CO2 i luft, så det bliver utroligt dyrt, hvis industrien først skal sende det ud, og så skal vi stå 500 meter længere nede ad gaden og samle det op. Et bedre alternativ er at installere nogle store filtre på industriens skorstene, så vi kan udskille det med det samme,« har Philip Loldrup Fosbøl tidligere udtalt til Videnskab.dk.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.