FN's klimapanel: »Enhver yderligere forsinkelse« af handling truer en leveværdig fremtid
Fire gange så mange ekstreme vejrhændelser vil ske allerede ved en temperaturstigning på 1,5 grader, konkluderer stor klimarapport.
storm imelda texas

Skader fra oversvømmelser bliver dobbelt så sandsynlige ved 2 graders stigning sammenlignet med 1,5 grader. I 2019 blev USA ramt af stormen Imelda, som vurderes at være blevet mere sandsynlig og intens grundet global opvarmning. (Foto: Shutterstock)

Skader fra oversvømmelser bliver dobbelt så sandsynlige ved 2 graders stigning sammenlignet med 1,5 grader. I 2019 blev USA ramt af stormen Imelda, som vurderes at være blevet mere sandsynlig og intens grundet global opvarmning. (Foto: Shutterstock)

»De videnskabelige beviser er utvetydige: Klimaforandringer er en trussel mod menneskers velbefindende og planetens sundhed.«

»Enhver yderligere forsinkelse i den globale handling om tilpasning og afbødning vil gøre, at vi misser en kortfristet mulighed for at sikre en leveværdig fremtid.«

Så krystalklart lyder budskabet i de sidste tre linjer fra FN's klimapanel, IPCC, i en opsummering på en ny stor klimarapport, der har fokus på klimaforandringers konsekvenser for samfundet og menneskers levevilkår.

»De sidste tre linjer, der afslutter rapporten (summary for policymakers, red.) , har jeg aldrig nogensinde set i en IPCC-rapport. Og det understreger behovet for handling,« konstaterer Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er professor ved Institut for vand og Miljøteknologi på DTU Miljø og ekspert i klimatilpasning, til Videnskab.dk.

Rapporten, der i sin fulde form er 3.675 sider lang, er nummer to i rækken ud af tre, og den belyser ligeledes, hvordan vi kan nå at tilpasse os og afbøde de værste konsekvenser af klimakrisen.

»Klimaforandringer er her allerede. Dog afhænger sårbarheden meget af, hvor på Jorden man bor; mere end tre milliarder mennesker bor i regioner, som betegnes som 'sårbare',« påpeger Martin Stendel, der er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Videnskab.dk. 

Knap halvdelen af Jordens befolkning oplever »alvorlig vandmangel« i perioder af året, og millioner af mennesker er udsat for »akut fødevare- og vandusikkerhed«, lyder det i rapporten.

Har fokus på kaskadeeffekter

En af de ting, som Karsten Arnbjerg-Nielsen hæfter sig særligt ved i den nye rapport, er, hvordan natur og økosystemer har fået en langt mere fremtrædende rolle end i de tidligere IPCC-rapporter. 

Om IPCC's rapporter

Hovedrapporterne fra FN samler den vigtigste videnskabelig litteratur, vi har om klimaet i dag. Det er den, myndighederne bruger, når de planlægger, hvordan vi beskytter os mod klimaforandringerne.

Med cirka syv års mellemrum udgiver FN's Klimapanel en hovedrapport om klimaforandringer. I løbet af fire år har 270 forskere fra 67 lande gennemgået mere end 34.000 videnskabelige studier.

Selve panelet, eller generalforsamlingen, i IPCC består – ud over forskere – af blandt andet repræsentanter fra de 195 medlemslandes regeringer. Det er altså stort set alle lande i verden, der er repræsenteret.

Kilde: Sådan sikres det, at vi kan stole på rapporterne fra FN’s klimapanel

»Den erkendelse, der er kommet nu, er, at uden natur, så er der heller ingen menneskehed. Det er der, vi står nu. Derfor er natursynet ændret fra økosystemstjenester, til også at dække naturen for naturens skyld, fordi det også gavner os mennesker,« uddyber Karsten Arnbjerg Nielsen.

»Kaskadeeffekter er samtidig betonet meget mere end i tidligere rapporter, og det er de to hovedbudskaber. For eksempel stod det krystalklart i rapporten i 2007, at vandmangel er et enormt problem, men hvad betyder det så for samfundet?«

Hvis vi holder fast i eksemplet med vandmangel, kan det få langvarige effekter i en globaliseret verden, hvor ingen afkroge af verden går helt fri af klimakrisen. I IPCC-rapporten inddrages et eksempel, der er velbeskrevet i litteraturen, hvor en oversvømmelse i Bangkok i Thailand i 2011 førte til en global mangel på harddiske.

»Det eksempel viser, hvordan den globale forsyningskæde er tæt forbundet. Det er det, der er udviklingen fra rapporterne tilbage fra 2007 og 2014 til i dag. I dag er det blevet til, at man kigger mere globalt på, hvad der sker, hvis ét område lider under for eksempel vandmangel, og hvordan det kan forstyrre de globale forsyningskæder,« påpeger Karsten Arnbjerg Nielsen og tilføjer:

»Samtidig er det også nødvendigt at kigge på de lokale følgevirkninger. Da Chennai i 2019 løb tør for vand, var det hele samfundet, der lukkede ned. Sundhedssystemet og mange arbejdspladser kunne ikke fungere og måtte lukke ned helt eller delvist. Byen mangler i øvrigt stadig vand.«

Miljøøkonom Marianne Zandersen hæfter sig ligeledes ved det øgede fokus på kaskadeeffekter.

»Som klimaforandringerne tager til, vil effekterne blive mere komplekse, og der vil komme kaskade-effekter, der vil kunne ramme sektorer, som ikke direkte i første omgang er berørte af en given klimahændelse. Der nævnes for eksempel, hvordan globale forsyningskæder vil kunne rammes,« siger seniorforsker Marianne Zandersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Samme pointe fremfører klimaforsker Martin Stendel:

»Allerede 1,5 graders opvarmning fører til en stigning af klimarelaterede risici. Jo større opvarmningen bliver, desto større er disse effekter. Det bliver sværere og sværere at håndtere klimatiske udfordringer. Dels fordi flere af dem optræder på samme tid, dels fordi udfordringerne med at håndtere forandringerne i sig selv bliver større.«

Tiden er nu så knap, at det ikke er nok blot at få banket de globale udledninger ned i en hulens fart. Alle bliver nødt til at tilpasse sig, og vi skal forberede os på at få minimeret konsekvenserne og skaderne, viser den hårdtslående rapport.

Helt overordnet berører klimapanelet kort fem hovedområder i rapporten, som der grundlæggende skal ændres på, hvis vi skal afbøde de værste klimaforandringer.

 

Kan ikke skille klima og biodiversitet ad

Klimapanelet lægger blandt andet vægt på samspillet mellem klimakrisen og biodiversitetskrisen; de to ting kan ikke skilles ad. 

»En af nøglene til succes er at anerkende klimaet, biodiversitet og det menneskelige samfund som et sammenkoblet system. Det betyder, at alle komponenter er indbyrdes forbundne. Hvis vi skifter en af dem, vil det også påvirke de to andre,« som det formuleres i det opsamlende materiale. 

Seniorforsker Marianne Zandersen bemærker, at klimapanet lægger langt større vægt på sammenhænge og afhængighed mellem klima, økosystemer, biodiversitet og vores samfund, end man har set tidligere. 

»Vi har en ’stille’, men ikke desto mindre alvorlig biodiversitetskrise, som kan forværre klimaændringernes påvirkning af vores samfund. Samtidig er naturen også negativt påvirket og truet af klimaforandringerne.«

»For eksempel nævnes der, at klimaforandringerne særskilt fører til udryddelse af arter, og at flere økosystemer har nået deres ’hårde grænse’ - blandt andet at skove dør på grund af kombineret tørke og varme og dermed ikke optager mere kulstof,« siger Marianne Zandersen, der forsker i klimatilpasning. 

På den positive side lægger rapporten vægt på, at vi kan hjælpe biodiversitet, tilpasning og afbødning ved at anvende økosystem-baserede tilgange, tilføjer Marianne Zandersen.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

»Hvis vi hjælper naturen, kan den også hjælpe os, indenfor en hvis grænse af naturens formåen og niveauet af klimapåvirkning. Der nævnes også hybridløsninger, hvor menneskeskabte og naturlige systemer tilsammen kan føre til effektive og omkostningseffektive klimatilpasningsløsninger af vores samfund.«

»Det underbygger fint det, som Biodiversitetsstrategien og EU’s klimatilpasningsplan argumenterer for. Det vil kræve at beskytte mellem 30 og 50 procent af land, ferskvand og marine områder for at vedligeholde økosystemers og biodiversitets resiliens på global skala. Det siger noget om, hvor stor en udfordring vi står over for,« uddyber Marianne Zandersen.

Ikke tid til at vente

Den gode nyhed er, at den kollektive bevidsthed - og vurderingen af ​​nuværende og fremtidige problemer forbundet til klimakrisen - er steget på verdensplan, konkluderer IPCC.

Til gengæld sker det slet ikke i det omfang, det er krævet, hvis vi skal holde temperaturen under to grader i 2100. Og det betyder noget, hvor hurtigt vi får banket udledningerne af drivhusgasser i bund.

klima_ulighed_fn-rapport.

Mellem 3,3 og 3,6 milliarder mennesker er lige nu »yderst sårbare« over for klimaforandringer, lyder det i en ny IPCC-rapport. Hårdest ramt bliver befolkninger i det Globale Syd (Foto: Shutterstock)

Rapporten peger blandt andet på, at:

  • Cirka 3,4 milliarder mennesker globalt lever i landdistrikter rundt om i verden, og mange er meget sårbare over for klimaændringer.
  • Globalt forventes den procentdel af befolkningen, der udsættes for dødelig varmestress, at stige fra nutidens 30 procent til 48-76 procent ved udgangen af ​​århundredet, afhængigt af fremtidige opvarmningsniveauer og placering.
  • Børn i alderen ti eller yngre i år 2020 forventes at opleve næsten en firedobling af ekstreme hændelser under 1,5 graders global opvarmning i 2100, og en femdobling under 3 graders opvarmning.

»Det lyder langt ude i fremtiden, men langt de fleste af disse børn vil opleve året 2100. Og med det en firedobling af ekstreme hændelser, hvis opvarmningen kan begrænses til 1,5 grader. Denne slags ekstremer vil ikke opleves af folk, som nu er omkring 55, i deres hele levetid, uanset scenario,« påpeger Martin Stendel til Videnskab.dk.

Vil ske uoprettelig skade på Jorden

Det er svært at sige med sikkerhed, hvor stor skade en 1,5 grader varmere verden vil medføre. Men forskerne finder,  at helt op til 14 procent af dyrearterne på jorden er i fare for at blive udryddet i det scenarie. Kravler temperaturen op omkring tre grader, vil tallet komme op på omtrent 29 procent.

Kort sagt kan vi med stigende temperaturer forvente flere ekstreme vejrhændelser og pres på fødevaresikkerheden, yderligere vandmangel og en »massedød« af planter og dyrearter. 

Og det kræver alle mand ombord, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få styr på klimakrisen, for det løses ikke bare med naturbaserede løsninger. Den kommer nemlig også med sociale konsekvenser.

Rige samfund kan for eksempel beskytte sig bedre end fattige, og derfor er der brug for at inddrage marginaliserede grupper, herunder kvinder, unge, oprindelige folk og lokalsamfund i klimaløsningerne. 

De valg, vi træffer i det næste årti, vil bestemme vores fremtid, understreger rapporten.

»Vores rapport siger klart, at udviklingen af klimatilpasning allerede er udfordrende ved et opvarmningsniveau på mindre end 1,5 grader og vil blive mere begrænset med 2 grader.« 

I nogle regioner vil det være »umuligt«, hvis temperaturen overstiger 2 grader, herunder lavtliggende kystbyer, bygder og små øer, nogle bjergområder og polarområder, fortsætter forskerne i rapporten. 

»Denne nøglekonstatering understreger, at det haster med klimaindsatsen, og at der fokuseres på lighed og retfærdighed, samt på at tilstrækkelig finansiering, politisk engagement og partnerskaber fører til mere effektiv klimatilpasning og reduktioner i udledningerne,« understreger klimapanelet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk