Den ultimative manual til at løse klimakrisen er på vej: Dette er afsløret indtil videre
IPCC’s tredje store klimarapport er på trapperne, og forskere fremhæver to punkter, som vi især har fået mere viden om.
ipcc_rapport_optimized

Denne uges overblik over forskning, der viser veje til at løse verdens store udfodringer, er domineret af afsløringer om den kommende rapport fra IPCC. Adfærd og socialvidenskaben kommer blandt andet til at spille en stor rolle, lyder det fra en af forskerne, som har været involveret i arbejdet. (Foto: Shutterstock)

Denne uges overblik over forskning, der viser veje til at løse verdens store udfodringer, er domineret af afsløringer om den kommende rapport fra IPCC. Adfærd og socialvidenskaben kommer blandt andet til at spille en stor rolle, lyder det fra en af forskerne, som har været involveret i arbejdet. (Foto: Shutterstock)

På mandag udkommer den sidste af tre store delrapporter fra FN's klimapanel, IPCC, som det seneste år har givet os det hidtil mest grundige og klareste indblik i klimaets tilstand.

De to foregående har set på årsagerne (os mennesker!) bag klimaforandringer, og hvordan klimaforandringer vil forandre den klode, vi lever på.

Den tredje rapport er den sidste brik i puslespillet, der gerne skal indgyde lidt mere håb. Her har de mange hundrede forskere bag rapporten nemlig samlet den eksisterende viden om mulighederne for at bremse klimaforandringerne, før de løber løbsk.

De nuværende klimaløfter er utilstrækkelige

Og det haster med at få flere løsninger i spil, hvis vi skal overholde Parisaftalen om at begrænse global opvarmning til et godt stykke under 2 grader - og at stile mod højest 1,5 graders stigning.

For globalt slipper vi år for år flere og flere klimagasser ud. I 2010-2019 var udslippet højere end i noget andet årti, fremgår det af et udkast til rapporten, som det norske nyhedsbureau NTB har fået fingre i.

De mål, verdens lande satte sig ved klimatopmødet i Glasgow sidste år, vil i 2030 føre til et niveau af udslip, som gør det »sandsynligt, at opvarmningen vil overstige 1,5 grader«, skriver klimapanelet i udkastet.

Det årlige globale udslip vil til den tid være så højt, at det i årene efter 2030 vil være umuligt at mindske udslippet hurtigt nok til at give mindre end 67 procents risiko for, at den globale opvarmning overstiger 1,5 grader i løbet af århundredet, lyder begrundelsen fra klimapanelet.

Udslippene skal også skæres hurtigt efter 2030, for at vi har en chance for at holde opvarmningen under 2 grader ifølge udkastet, der er dateret 16. marts 2022. Teksten kan være ændret, når den endelige, godkendte rapport bliver offentliggjort på mandag.

Fokus på fangst og lagring af CO2

Medier har også afsløret, at rapporten fokuserer på blandt andet hullerne i de globale løfter og aftaler, klimaretfærdighed, teknologi og innovation.

Forskerne bag må ikke gå i detaljer med rapportens indhold, før den udkommer, men til BBC har to forskere skitseret et par af de overskrifter, den vil kredse om.

Det engelske medie har blandt andet talt med professor Jim Skea fra Imperial College i London, der påpeger, at rapporten i højere grad belyser hele omfanget og mulighederne for at indfange CO2, som man for eksempel kan skyde ned i gamle oliefelter, så det forbliver i undergrunden.

»Vi har meget mere materiale om fjernelse af kuldioxid med i denne rapport,« siger professor Jim Skea fra Imperial College i London, som er involveret i den nye IPCC-rapport.

Over for Berlingske vil en af rapportens hovedforfattere, den danske klimaprofessor Kirsten Halsnæs, ikke gå specifikt ned i rapportens ordlyd. Hun uddyber dog, at vi ikke kommer uden om at fange CO2 og lagre den. 

»Man skal både fange og deponere CO₂. Det er ikke nok blot at plante mere skov, for det skaber ikke i sig selv negative udledninger. Men det kan gøres ved at deponere CO₂ fra biomassekraftværker, idet afbrænding af biomasse i udgangspunktet er CO₂-neutralt, hvis man sikrer genplantning af skov og energiafgrøder,« siger Kirsten Halsnæs til Berlingske.

Det er muligt at fjerne CO2 fra atmosfæren via en række metoder, der dækker alt fra naturbaserede løsninger - for eksempel træer - til teknologier, der populært sagt støvsuger atmosfæren fra CO2. Hvis du gerne vil lidt bedre ind i dette aspekt, kommer der hér en række forslag:

Socialvidenskaben får en mere fremtrædende rolle

Én ting er, hvordan teknologien kan hjælpe os i klimakampen. Noget andet er, hvad der motiverer os til rent faktisk at tage teknologien i brug eller ændre vores forbrugsmønstre.

Det er et af de nye punkter, som har fået sit eget kapitel i den forestående IPCC-rapport, forklarer Joyashree Roy fra Jadavpur University og hovedforfatteren på den del af rapporten, til BBC.

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

»Ansvarlig produktion og forbrug er også inden for rammerne af dette kapitel, og vi er også blevet bedt om at undersøge, hvad der er drivkræfterne bag adfærdsændringer,« tilføjer hun til BBC. 

Over for Videnskab.dk har flere forskere påpeget, at socialvidenskaben er blevet overset i klimakampen. En dansk forsker, Kristian Steensen Nielsen, har tidligere rettet skarp kritik af tidsskriftet Nature for at fokusere for ensidigt for teknologiske løsninger i klimakampen.

En håndfuld forskere har samtidig givet 5 grunde til, at teknologien næppe vil løse klimaproblemerne alene.

De to tidligere rapporter har været præget af dystre forudsigelser, hvis vi ikke handler hurtigt - særligt den seneste, som er blevet kaldt »et atlas over menneskelig lidelse« af FN’s generalsekretær, António Guterres.

Men den tredje rapport forventes at anspore til handling. 

Professor Jim Skea påpeger blandt andet over for BBC, at der ligger et håb i, at menneskers aktiviteter har forårsaget klimaændringer. Det betyder nemlig, at vi ligeledes har magten til at gøre noget ved det.

Opvarmningen af atmosfæren er nemlig ret simpel fysik, som vi har kendt til siden midten af 1800-tallet. Temperaturen på Jorden stiger primært som følge af, at vi sender tonsvis af klimaskadelige gasser ud i atmosfæren.

Stopper vi med det og med at tilføre flere klimagasser til atmosfæren, end klimasystemet kan optage, vil temperaturen stabilisere sig relativt hurtigt.

Ergo: Jo hurtigere, vi begrænser udledningerne og dermed temperaturstigningerne, jo mere begrænser vi altså skaderne på kloden.

Læs mere på Videnskab.dk på mandag, hvor vi får en række forskere til at forklare, hvad der er de vigtigste konklusioner i den store klimarapport, når den endelige udgave er offentliggjort.


Vi runder ugens lidt atypiske opsamling af med et par korte nyheder:

  • Et forskerhold fra Simon Fraser University viser i et nyt studie, at naturbaserede måder at fjerne CO2 fra atmosfæren - for eksempel træer - er effektive til at afbøde de værste temperaturstigninger, også selv om de kun er midlertidige, lyder konklusionen. Det skal dog ledsages af konkrete tiltag:

    »Vores undersøgelse viser, at naturbaseret kulstoflagring, selvom den er midlertidig, kan have håndgribelige klimafordele. Men kun hvis den implementeres sammen med en hurtig overgang til nul udledning af fossile brændstoffer,« siger førsteforfatter Kirsten Zickfeld, der er professor på Simon Fraser University's Department of Geography, i en pressemeddelelse. 
     
  • På Videnskab.dk kan du læse, hvordan Lignin, et stof i planter og træer, potentielt kan være med til at sikre os en hverdag uden olie. 
  • Eller du kan læse om brændselsceller og elektrolyse, som skal være med til at løse fremtidens energiudfordringer. 

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk