De engelsktalende lande har taget to danske koncepter til sig i løbet af de seneste år: 'Pyt' og 'hygge' - som begge kan bruges til at holde bekymringer, angst og stress fra døren.
Nu kan endnu et dansk ord - samfundssind - hjælpe landene med at takle pandemien.
Da Danmark lukkede ned 11. marts 2020, tilskyndede statsminister Mette Frederiksen i sin tale danskerne til at vise 'samfundssind'.
Bekymrede for at smitte andre
Siden da har Danmark klaret sig ganske godt i forhold til USA og resten af Europa med forholdsvis lav infektionsrate og dødelighed samt overholdelse af forebyggende anbefalinger og påbud.
Forskning viser, at danskerne - uanset køn eller alder - er mere bekymrede for at smitte andre end for selv at blive smittede.
Det er selvfølgelig ikke alene forklaringen på, hvorfor Danmark indtil videre har klaret sig relativt godt i løbet af COVID-19-krisen, men som dansker, forsker og psykolog, finder jeg det interessant, at samfundssind lader til at relatere til samfundsværdier som tillid og reciprocitet; værdier, der begge spiller en rolle i kampen mod pandemien.
Vi har tillid til samfundet
Ordet ‘samfundssind’ gjorde sin entre i de danske ordbøger i 1936 og blev flittigt brugt af den daværende statsminister Thorvald Stauning, der opfordrede til borgersind og samfundsfølelse i flere taler ved udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939.
Men siden Mette Frederiksen talte om samfundssind i sin tale i marts, er brugen af ordet skudt i vejret.
Selvom ordet egentlig forekommer meget ligetil, er det ifølge lingvisterne en såkaldt 'tom betegner', fordi det kan betyde meget forskellige ting for forskellige mennesker.
Nogle af os mener måske, at samfundssind betyder, at vi skal følge corona-påbuddene.
Andre fortolker det måske, som om vi kun bør bevæge os udenfor vores hjem, hvis det er strengt nødvendigt.
Endnu andre mener, at det indebærer, at vi frivilligt bruger tid og penge på at hjælpe personer, der er ramt af nedlukningen.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden
Selvom ordet bliver debatteret og diskuteret, handler debatten om, hvordan vi bedst opnår samfundssind - ikke, om det overhovedet er en god idé at sætte samfundets behov over vores egne.
Selve konceptet 'samfundssind' lader til at relatere til det, forskere kalder 'social kapital'.
Medlemmer af samfundet, der har stor social kapital, har en tendens til at have mere tillid samt reciprocitet; begge egenskaber, der får dem til at tage højde for samfundets behov fremfor egne behov.
Danmark er et individualistisk samfund, og danskere er blandt de mest tillidsfulde i verden. Danskerne scorer højt på interpersonel tillid såvel som tillid til institutioner, som politiet og regeringen.
Danmark topper listen over de mindst korrupte lande i verden.
Stor tillid og lav korruption betyder, at danskerne forventer, at de vil få gavn af - og ikke blive udnyttet - at rette sig efter myndighedernes COVID-19-påbud og anbefalinger, som eksempelvis at bruge mundbind eller arbejde hjemmefra.
Social kapital kobles til færre dødstal
Store studier fra 25 europæiske lande viser, at indbyggerne i regioner med stor institutionel tillid, reducerede deres ikke-essentielle mobilitet (hvilket indikerer social distancering) og havde færre COVID-19-dødsfald.
Fundene er ikke unikke for de europæiske lande. Forskning, der gransker samtlige distrikter i USA, fandt, at det var mere sandsynligt, at indbyggere i samfund med et højere niveau af social kapital blev derhjemme, i takt med at pandemien udviklede sig.
Det har vist sig at have afgørende følger. Et studie fandt, at større social kapital var associeret med mindre mobilitet og færre dødstal både på tværs af Europa og i Italien.
Står det bedre til i lande med mere ligestilling?
Danskere er muligvis særligt modtagelige overfor opfordringer til samfundssind, fordi landet værdsætter ligestilling mellem kønnene, hvilket skyldes det faktum, at nationen scorer lavt på kulturel maskulinitet.
Ifølge global forskning om kultur og maskulinitet værdsætter samfund, der scorer højt på maskulinitet - som eksempelvis USA - konkurrence, præstation og succes.
Samfund, der scorer lavt, som eksempelvis Danmark, har en tendens til at være mere orienterede mod en høj livskvalitet, et meningsfuldt arbejde samt at tage vare på andre.
Konflikter har en tendens til at blive løst gennem forhandling og kompromis, og folk værdsætter lighed og solidaritet.
Kan maskulinitet øge risikoen for COVID-19-smitte?
Kan en kulturs maskulinitet være en forhindring for overholdelse af COVID-19-påbud og -anbefalinger?
Ja, hvis tilstrækkelig mange personer ser forholdsreglerne som 'svage' eller 'umandige'.
Et stort studie af amerikanske mænd og kvinder viste, at en sexistisk overbevisning og holdning varslede om mindre bekymring om pandemien, mindre forsigtig adfærd, mindre støtte overfor COVID-19-tiltag, -anbefalinger og -påbud samt øget risiko for at blive smittet med COVID-19.
Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed
Alle samfund har naturligvis samfundssind i en eller anden grad.
Hvis vi kan måle det gennem frivilligt arbejde, pengedonationer eller ved at hjælpe fremmede, klarer USA sig egentlig ganske godt.
Faktisk lå USA i toppen fra 2009 til 2018, mens Danmark lå på en 16. plads.
Danmark ligger ikke inde med en velbevaret hemmelighed; mange andre steder - både i USA og rundt omkring i verden - nyder et højt niveau af samfundsengagement og støtte, hvilket har ført til flere COVID-19-forholdsregler og færre dødsfald.
Ujævn og varierende formidling af budskab
Der er lokalsamfund i USA, der lægger vægt på brug af mundbind for at passe på naboerne eller for det fælles bedste.
Men formidlingen af dette budskab har været ujævn og varierende fra by til by og delstat til delstat.
Så hvad kan vi gøre for at opretholde eller forbedre den sociale kapital i vores lokalsamfund?
Samfundsengagement og frivilligt arbejde kan være et godt eksempel og styrke samfundet ved at inspirere andre til at gøre det samme.
Se ikke kun indad
Hvis vi beder andre om 'hjælp til at forstå deres synsvinkel', er det muligt at opbygge tillid. Forskning viser, at følelsen af at blive forstået kan få os til at stole på selv mennesker, som vi er uenige med.
Vinteren står for døren, og pandemien ser ikke ud til at lade sig bremse, så det kan være fristende at trække sig fra den folksundhedsmæssige nødsituation for kun at tænke på os selv og vores egne behov.
Samfundssind minder os om, at vi ikke kun skal se indad, men også udad og omkring os.
Marie Helweg-Larsen har modtaget støtte fra National Institutes of Health. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
