Film og bøger for børn er fulde af dyr.
Fra klassikere som 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' og 'Bamse og Kylling' via megapopulære tv-serier som 'PAW Patrol' til biograffilm som 'Paddington' og 'Kong Fu Panda'.
Ifølge et nyt studie er disse historier formentlig lettere at forstå for yngre børn, netop fordi hovedrolleindehaverne er dyr.
Studiet taler om ‘Vinden i piletræerne-effekten’ (The Wind in the willows effect’) opkaldt efter den klassiske børnebog med fire antropomorfe (som ligner et menneske eller har menneskelige egenskaber) dyrekarakterer: hr. Tudse, hr. Grævling, hr. Muldvarp og hr. Rotte.
Forskerne ville teste, om alle dyrene i historierne for børn er der, bare fordi børn kan lide dem, eller om de også har en anden funktion.
\ Læs også
100 børn i alderen 5-10 år blev testet på, hvor gode de var til at læse den sociale situation i en række fortællinger.
Når historierne blev fortalt og vist med menneskekarakterer, var de ældste børn klart bedst til at forstå, hvad der skete.
Når de samme historier blev fortalt med dyrekarakterer, var de yngste lige så gode som de ældre.
Lærer at forstå sociale situationer
De britiske forskere ved University of Plymouth testede, hvor gode børnene var til det, der kaldes 'Theory of Mind Skills', som handler om at forstå sociale rammer og forandringer ud fra menneskers stemmebrug, tonefald, brug af ord og ansigtsudtryk.
Det er færdigheder, som bliver skabt allerede i børnehaven, og som er vigtige at få på plads, hvis man vil klare sig godt i livets sociale aspekter.
De lidt over hundrede børn blev præsenteret for 40 historier – halvdelen med dyr, halvdelen med mennesker.
I halvdelen af historierne skete der ikke noget særligt, men i den anden halvdel begik én af karaktererne en social bommert. Børnene blev testet på, om de fangede fadæsen, og om de forstod, at det var en brøler.
For eksempel handlede en historie om en person på en restaurant, der tror, at en anden gæst er ansat og derfor beder vedkommende om at tørre noget op, gæsten har spildt.
De 5-årige forstod ikke nødvendigvis, at det var forkert og pinligt, hvis historien blev fortalt med mennesker. Men med dyr forstod de det lige så meget som de 10-årige.
Godt for børns udvikling
Forskerne mener, at deres resultater viser, at læring gennem dyrekarakterer kan være godt for børns psykologiske udvikling.
»Vores resultater viser, at både menneskelige og ikke-menneskelige karakterer er vigtige for at hjælpe børn med at forstå verden omkring dem, og at de spiller forskellige roller på forskellige udviklingsstadier,« siger Gray Atherton, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Han mener, at det kan være en god idé for både børnehaver og skoler, især i de første skoleår, at være opmærksomme på, at dyrekarakterer kan være nemmere at forstå for de mindste børn.
For børn, der kæmper for at udvikle denne type social kompetence, kan det gøre en forskel.
»Vi mener, at dette studie kan være særligt vigtigt for mennesker med autisme eller andre tilstande, der kan påvirke indlæringen,« siger Liam Cross, som også var forsker på det nye studie.
Vi har altid fortalt historier med dyr
Andre forskere har spekuleret på, om grunden til, at børn tilsyneladende forstår dyrekarakterer så godt, er, at der er så mange dyrekarakterer i børnelitteraturen.
Dyrekaraktererne er desuden baseret på mennesker og opfører sig ikke nødvendigvis som dyr.
Professor og børnepsykolog Ella Maria Cosmovici Idsøe ved Universitetet i Oslo mener, det handler mere om dyrene.
Forskerne mener, at deres resultater viser, at læring gennem dyrekarakterer kan være godt for børns psykologiske udvikling.
»Børnelitteraturen har forandret sig meget gennem årene, men ét tema har står tilbage helt fra gamle dage, og det er, at du finder historier om dyr,« siger hun.
Hun fortæller, at der også altid har været en tendens til at give dyr menneskelige egenskaber.
Der er kulturelle forskelle, påpeger Cosmovici Idsøe. I Norge bruges ræven for eksempel til at personificere en persontype, der snyder folk. I lande uden ræve kan det være andre dyr.
»Men dyrene har altid været der, i fabler og folklore, klar til at lære os om moral og samfundsliv. Og de er der stadig i dag.«
Tøjdyr og kæledyr
Ella Maria Cosmovici Idsøe fremhæver både tøjdyr og rigtige dyr som vigtige for børns udvikling.
»De små børn taler med deres dyr, både tøjdyr og kæledyr, og udvikler deres ordforråd. De udvikler empati og ansvar gennem legen. Det er virkelig en god måde at træne kernekompetencer på,« mener hun.
Små børn er nysgerrige på dyr og er naturligvis glade for dem. Måske fordi de er nemmere at håndtere, spekulerer professoren.
Dyr og terapi
»Det er ikke tilfældigt, at dyr bruges som terapi for mange børn, der har sociale og følelsesmæssige udfordringer eller kommunikationsudfordringer, for eksempel børn med autisme,« siger Ella Maria Cosmovici Idsøe.
Før hun blev forsker på fuld tid, arbejdede hun som klinisk psykolog meget med autistiske børn.
Mens de fleste af os tilegner os de færdigheder, der er nødvendige for at læse sociale situationer, er dette svært for autister, der kan have svært ved at se folk i øjnene, og som har mindre social interaktion.
»Jeg har set, at autistiske børn kan kommunikere uden ord med dyr. Det var, som om de forstod hinanden på et niveau, som jeg ikke kan forklare,« slutter Ella Maria Cosmovici Idsøe.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
