I årtusinder har mennesker knyttet bånd med hunde og andre dyr, men på trods af det ved man meget lidt om, hvordan menneskets omsorg for andre arter fungerer.
Men det har en gruppe amerikanske forskere sat sig for at gøre noget ved, ved brug af små børn og tre venligtstemte hunde.
Det skriver Phys.org.
I et nyt studie publiceret i tidsskriftet Human-Animal Interactions forsøger forskerne fra Duke University i USA at kortlægge, hvad der motiverer små børn mellem 20 og 47 måneder til at hjælpe hunde i specifikke situationer – hvis noget overhovedet.
Forskerne havde rekrutteret 97 små børn mellem 20 og 47 måneder gamle fra middelklassefamilier i og omkring byen Ann Arbor i delstaten Michigan.
Ud af de 97 børn boede 44 af dem med hund, mens 53 børn kom fra et hunde-frit hjem.
Studiet viste, at de små børn gav hunden godbidder og legetøj, der var uden for hundens rækkevidde, i 50 procent af tilfældene, hvor hunden selv forsøgte at få fat i objekterne.
Hvis hunden virkede uinteresseret i en godbid eller et stykke legetøj, tilbød børnene kun at give dem det i 26 procent af tilfældene.
Forskerne fandt desuden, at børnenes villighed til at hjælpe hunden var dobbelt så stor, hvis hunden havde udvist interesse for barnet.
Det hjalp også på børnenes hjælpevillighed, hvis de kom fra et hjem med hund, hvis hunden opførte sig livligt, eller hvis hunden skulle have hjælp til at få en godbid, der var uden for dens rækkevidde.
»Vores fund understøtter vores hypotese om, at børns tidligt udviklede tilbøjeligheder til at aflæse mål og prosocial adfærd (handlinger, som udføres med det formål at hjælpe eller gøre noget for andre, red.) rækker ud over mennesker til andre dyr,« forklarer Raschna Reddy, der er post doc. i evolutionær antropologi ved Duke University, til Phys.org.
Børns tilbøjeligheder til at tilskrive ønsker og mål til hunde er i sig selv ikke overraskende, vurderer Rachna Reddy.
»Men vi observerede børn, helt ned til to-års alderen, opføre sig på måder, der afslørede, at de ikke bare var i stand til at læse et andet dyrs mål-orienterede adfærd, men bruger den viden til at hjælpe dyret til at opnå dets mål,« forklarer Rachna Reddy til Phys.org.
Hun anslår, at studiets fund måske kan være af stor evolutionær betydning, foruden at sige noget om børns adfærd.
