Simpelt trick styrker dit barns leg

En mor sidder med sit barn på 2,5 år og leger med DUPLO.

»Den her figur holder fødselsdag sammen med sine venner,« fortæller hun barnet.

»Men hov, nu er der en, der falder og slår sig på rutsjebanen. Hvad sker der så?«

I eksemplet har moderen netop præsenteret sit barn for det, forskere fra Københavns Universitet kalder en historie-stamme. Altså begyndelsen på en historie, der nu kan fortsætte i en hvilken som helst retning, barnet finder på.

Når børn er 2-3 år gamle begynder de typisk at udvikle evnen til at bruge deres fantasi til at lege rollelege, viser forskning (her, her, her og her). I det nye studie så forskerne, at historie-stammen havde en gavnlig effekt hos de 2,5 år gamle børn:

Historie-stammen forlængede tiden, børnene legede fantasileg, og den medvirkede til, at legen generelt udviklede sig til et højere niveau, viser studiet, der er udgivet i Infant Behavior and Development.

»Jeg tror, at mange forældre er i tvivl om, hvordan de skal lege med deres børn. Med vores projekt vil vi gerne undersøge, hvordan man kan styrke legen,« siger Anne Stuart, ph.d.-studerende ved Center for Tidlig Indsats og Familieforskning, til Videnskab.dk.

Med og uden historie

64 mødre og deres børn på 2,5 år har deltaget i forskningsprojektet, der er støttet af LEGO Fonden.

Mor og barn blev placeret på gulvet i laboratoriet blandt et større udvalg af DUPLO-legetøj: et dukkehus med møbler, figurer med forskellige ansigtsudtryk, dyr og klodser i forskellige former og farver.

Mødrene fik hver fire konvolutter, der indeholdt fire forskellige instruktioner til legen. Hvert mor-barn-par skulle altså lege på følgende fire forskellige måder:

• Barnet leger alene, mens mor sidder ved siden af og læser et magasin.
• Mor leger og interagerer med barnet i legen, som de normalt gør derhjemme.
• Mor instruerer barnet i at lege med figurerne sammen med moderen.
• Legen begynder med en historie-stamme: Mor fortæller historien om fødselsdagen, hvor en figur slår sig.

Deltagerne havde fem minutter til at teste hver legetilstand, og de mange legesessioner blev optaget på video.

Forskerne kunne herefter se, at varigheden af børnenes fantasileg steg fra tilstand til tilstand. Fantasilegen varede længst i de to sidste, hvor mødrene enten instruerede barnet i at lege med figurer eller fortalte historie-stammen.

Fantasien kommer i spil

Hvilket niveau, legen nåede op på, målte forskerne ved hjælp af et værktøj, der kaldes ‘12 step play scale’. For hvert af skalaens 12 trin bliver legen mere udviklingsmæssigt avanceret:

På trin 1-5 er børnene endnu ikke begyndt at bruge deres fantasi til at lege rollelege. Hen over trinene bruger børnene legetøjet mere udviklingsmæssigt avanceret, men det er på et rent funktionelt niveau - en klods kan væltes, og en bold kan trilles.

Trin 2 svarer eksempelvis til, at barnet undersøger et stykke legetøj ved at holde og dreje det.

På trin 6 begynder man at se tegn på et strejf af rolleleg: Barnet tager en figur, der forestiller kage, løfter det til munden, men siger ingen spiselyde.

På trin 7 begynder barnet at lave højlydte smaskelyde, når det ‘spiser’ kage-klodsen.

På trin 9 kommer fantasien rigtig i spil, når en figur, der forestiller en flaske mælk, bliver til en flaskepost med en besked i, og fra trin 11 kan alt nærmest lade sig gøre. En papkasse kan blive til en bil, og barnet kan opbygge en fortælling i legen med flere sekvenser.

Forskerne så, at børnene i forsøget i gennemsnit legede på det højeste niveau af funktionel leg (trin 5), men at de kom op på trin 6 i legesituationen med en historie-stamme. Nogle nåede også op på niveau 7.

‘Hvad sker der så?’

Historie-stammen havde et element af følelsesmæssig stress, da figuren falder og slår sig på rutsjebanen.

Historie-stammen behøver dog ikke indeholde hverken farlige dyr eller faldskader for at have effekt. Selvom studiet kun undersøgte effekten af en enkelt historie-stamme, så bør alle påbegyndte historier i teorien kunne løfte legen, forklarer Anne Stuart.

Hvis forældre vil lege med historie-stammer hjemme på stuegulvet, kan et ganske simpelt trick være at huske sætningen: ‘hvad sker der så?’.

»Det er der, barnet får lov at afprøve sin fantasi og sine evner til at fortælle videre på historien. I studiet så vi først en forandring i legen i historie-stamme-situationen, hvor forældrene lagde op til at samarbejde i udviklingen af historien gennem leg,« siger Anne Stuart og påpeger, at det gælder om at finde en balance, så det heller ikke bliver en voksenstyret leg, der ender med at sætte grænser for barnets fantasi.

»Det handler om at stille spørgsmål til legen og vise barnet, at man er nysgerrig,« siger hun.

Leg kommer ikke af sig selv

Den tanke deler Grethe Kragh Müller, lektor i børnepsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, der har læst studiet for Videnskab.dk. Hun forsker også i børns leg og i, hvordan voksne, særligt i daginstitutioner, kan hjælpe børn ind i legen.

»Det giver god mening, at legen bliver mere avanceret, og at børnene tidligere begynder at kunne lege rollelege, hvis man har en historie med. Børn fortæller jo også hinanden historier, når de leger,« siger hun.

Samtidig er der mange andre forhold, der tilsammen betyder noget for, at børn er i stand til at gå ind og ud af leg, fortæller Grethe Kragh Müller. De skal udvikle evnen til at koncentrere sig, have et godt sprog og gode relationer eksempelvis.

»Her forsøger man at isolere sammenhængen mellem præcis det, at mødrene fortæller en historie, og det, at legen bliver bedre. Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan isolere nogle faktorer og sige, at de er vigtigere end andre,« siger hun og fortsætter:

»Men deres fund er spændende, og jeg tænker, at der er meget rigtigt i, at man går ind og fortæller en historie i legen. For leg kommer ikke af sig selv.«

Historie-stammen er »et godt fif« til både forældre og pædagoger, der kan hjælpe børnene med at forstå, hvad de kan i legen.

»At de kan glide ind og ud af fantasien eller blive helt væk i den,« siger Grethe Kragh Müller.