Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Studie: Det er afgørende, hvilken bog du læser for dit barn

Annonce:

Vi har flere gange skrevet om, hvorfor det er vigtigt at læse for sine børn for at fremme sprog, og så de selv får lyst til at læse, når de bliver ældre.

Men nu viser det sig altså, at det også er vigtigt, at du tænker over, hvilke bøger, du læser højt for dine små.

Det skriver Washingtonpost.com.

Et nyt studie tyder nemlig på, at bøger med navngivne karakterer resulterer i større engagement hos de helt små, og det kan derfor være en god ide at vælge bøger, hvor karaktererne er tydeligt adskilt fra hinanden.

Forskerne bag forsøget kom frem til resultatet, efter de undersøgte en række babyer på seks måneder, som fik vist billeder af forskellige karakterer fra historier.

Ved at måle hjerneaktiviteten og babyernes øjenbevægelser kunne de undersøge, om babyerne kunne se forskel på karaktererne.

Derefter inddelte de babyerne i grupper, som fik læst bøger uden og med navngivne karakterer og en tredje kontrolgruppe, der ikke læste noget specielt.

Annonce:

Da babyerne kom tilbage efter tre måneder, kunne forskerne se, at de babyer, der havde fået læst op af bøger med navngivne karakterer, var mere opmærksomme og kunne skelne de forskellige karakterer fra hinanden.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Child Development.

sj