Forskeren Thomas Ugelvik vandt for nylig en pris for en videnskabelig artikel om 'Folk og røvere i Kardemomme By' og 'Dyrene i Hakkebakkeskoven' - to af den norske forfatter og tegner Thorbjørn Egners mest kendte og elskede bøger.
De to bøger viser vigtigheden af at være en del af samfundet, og at ikke alle skal være ens eller opføre sig ens, skriver Ugelvik i artiklen.
De tre røvere, Kasper, Jesper og Jonatan, bor uden for Kardemomme By. De stjæler mad, har en løve som kæledyr og kidnapper en kvinde. Til sidst bliver de fanget.
Politimester Bastian går straks i gang med rehabilitering.
Røverne bliver vasket og klippet, så de ligner 'ordentlige mennesker'. De får lov til at holde koncert på torvet sammen med byorkesteret. Og til sidst får de hver især et job, der passer til deres ønsker og kompetencer.
Vi i Norden straffer på en helt anden måde
Det passer godt ind i det, internationale kriminologer omtaler som 'den skandinaviske straffe-exceptionalisme'.
»Det er tanken om, at vi heroppe i nord gør det her med straf på en helt anden måde end andre lande. Vi er mere humane,« siger Thomas Ugelvik til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Han er professor i kriminologi ved Universitetet i Oslo.
Der bliver passet godt på de tre røvere i fængslet. Politimester Bastian sørger for gode senge og pæne møbler. Fru Bastian pynter op og laver god mad. Det er vigtigt, at røverne trives i fængslet.
»Vi har kortere straffe, bedre afsoningsforhold og et ligeværdigt forhold mellem dem, der arbejder, og dem, der sidder, i vores fængsler, siger Thomas Ugelvik.
»Vi tror på, at det er muligt at vende tilbage til samfundet efter afsoning,« siger Thomas Ugelvik.
Forbryderne kommer tilbage i fællesskabet
Mikkel Ræv i Hakkebakkeskoven er en voldelig forbryder, som de andre dyr er rædselsslagne for. Han stjæler mad og dræber, hvis offeret protesterer.
Men også ræven finder sin plads i skovsamfundet efter en periode som tvungen vegetar. Han finder først et smuthul i loven, nemlig at stjæle uden for skoven, og da det ender med en katastrofe for bjørneungen, bruger ræven sine rævefærdigheder til at redde ham.
Ræven er med i fejringen og bliver venner med alle. Til festen både skaffer og laver han maden.
Inspireret af læsetid med sine egne børn
Baggrunden for artiklen om straf, strafudmåling og rehabilitering i Kardemomme By og Hakkebakkeskoven er, at Thomas Ugelvik læste bøgerne for sine egne børn.
»Jeg læste bøgerne igen og igen. Jeg undrede mig over, hvorfor de her bøger er så populære, 70 år efter, de først blev udgivet,« siger han.
En mulighed er, at forældrene kender historierne så godt. En anden, at tegningerne og sangene er så fine.
»Jeg tænkte, at der måtte være noget mere. Børn i dag har så meget at vælge imellem, men alligevel lever disse bøger videre, og der bliver lavet nye film. Jeg ville gerne forstå den appel, de har på både børn og voksne.«
Ingen løftet pegefinger giver børn lov til at tænke selv
Historierne i de to bøger er ret ens: Nogle mennesker opfører sig dårligt, men bliver til sidst en del af fællesskabet.
»Det er en vigtig del af appellen. Det er en moral, der fungerer for forældrene, og som børnene også sætter pris på og kan bruge i deres eget liv. Selvom man opfører sig dårligt nogle gange, så gør man det ikke altid,« siger Thomas Ugelvik.
Det passer godt med, hvad man tænker om straf og rehabilitering i Norge. Når kriminelle har afsluttet deres dom, kan de blive en del af samfundet igen.
Kristin Ørjasæter er professor ved Norsk Børnebogsinstitut. Hun mener, at Thorbjørn Egner ramte almenmenneskeligheden rigtig godt.
»Han har ikke en klar løftet moralsk pegefinger, selvom der er masser af moral i hans bøger. Hvis moralen er for klar i børnelitteraturen, så fungerer den dårligt. Børn skal have lov til at tænke selv. 'Hvis jeg havde været en af røverne, hvad ville jeg så have gjort?'« siger Kristin Ørjasæter.
Hvem er heltene?
Børn søger genkendelse i børnelitteraturen. De opbygger selvforståelse og udvikler deres identitet gennem læsning, ifølge Kristin Ørjasæter.
»Børnelitteraturen ser tingene nedefra. Den løfter dem, der står nederst eller udenfor, som her med dyrene og røverne. Helte-idealet står stærkt i børnelitteraturen, men hvem er heltene i disse to historier?« spørger hun.
For røverne gør de største heltegerninger. Klatremus er tyv og storcharmør. Den sure tante Sofie lægger en dæmper på den gode stemning i byen, og politimesteren anholder ingen.
Tante Sofie fik ikke plads i Ugelviks videnskabelige artikel, men han tænkte også på hende i sin kriminologiske analyse af Kardemomme By.
»Tante Sofie gifter sig med én af røverne. Forskningen viser tydeligt, at stabile relationer og en bedre halvdel er en af de klareste succesfaktorer for, at lovovertrædere ikke falder tilbage i ny kriminalitet,« siger Thomas Ugelvik.
Flere tilbud i dag, større mangfoldighed
Fra en tid, hvor flere generationer læste de samme bøger, har meget ændret sig i dag.
»Mediebilledet er helt anderledes. Børn kan vælge, hvad de vil læse og se, på en helt anden måde end tidligere - ikke kun bøger, men også computerspil og et væld af andre tilbud. Desuden er børn i Norge også langt mere forskelligartede end på Egners tid,« siger Kristin Ørjasæter.
Thorbjørn Egners indflydelse på børn skal ses i lyset af tidens mediebillede og NRK-monopolet (NRK er den nationale norske public service-udbyder af radio og tv, red.), mener hun.
»Egner slog igennem på radioens ‘Barnetimen for de minste’ - som de voksne også lyttede til. Dengang var der kun én mediekanal. Det gjorde ham meget indflydelsesrig. Hans karakteristiske stemme og alle sangene gjorde ham særligt egnet til lydmediet,« siger Kristin Ørjasæter.
Fra ‘Barnetimen for de minste’ gik sangene og historierne videre til kassetter, animationsfilm og teater.
»Norges Riksteater har rejst land og rige rundt med Egners stykker. Og han stillede strenge krav til scenografien. Det har ført til, at vi alle har de samme billeder i hovedet,« siger Kristin Ørjasæter.
Straf og litteratur
I hverdagen forsker Thomas Ugelvik i fængsler og fuldbyrdelse af domme, altså, hvordan de indsatte egentlig har det i fængslet.
»Børnekultur ses ikke som seriøs og vigtig, men ingen af mine kolleger har rynket på næsen. Jeg er blevet inspireret til at skrive videre om, hvordan straf, tilgivelse og reintegration i samfundet beskrives i andre kulturelle udtryk, såsom romaner og computerspil,« siger Thomas Ugelvik.
Synet på børnelitteratur er ifølge Kristin Ørjasæter blevet delt i to, både blandt forskere og forfattere. Er det en kunstnerisk oplevelse eller pædagogik, hvor børn skal lære af bøger?
»I dag siger vi begge dele. Der er en tæt sammenhæng mellem positive værdier i samfundet og børnelitteratur,« konkluderer hun.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
