Bliver kontroversiel forskning gemt væk?
Vilde ideer og overraskende konklusioner har det med at udkomme i ganske små tidsskrifter og risikere et liv i det skjulte. Bliver original forskning om mobilstråling, statsterror og klima bevidst holdt ude af det gode selskab?
kontroversiel forskning tidsskrifter konspiration

Det er sjældent, at revolutionerende resultater kommer ud i fine tidsskrifter. Bliver de bevidst holdt ude? (Foto: Shutterstock)

Det er sjældent, at revolutionerende resultater kommer ud i fine tidsskrifter. Bliver de bevidst holdt ude? (Foto: Shutterstock)

Det er let at finde eksempler på kontroversiel forskning.

Tag bare et kig rundt på Videnskab.dk. Så falder du måske over en artikel om, at tårnene i World Trade Center i virkeligheden blev fældet af en slags sprængstof.

En anden artikel beretter om, at hovedpinepiller sender lige så mange hormonforstyrrende stoffer ind i et foster som legetøj med ftalater eller giftig hudcreme.

En tredje fortæller, at udbrud fra Solen spiller en afgørende rolle for klimaet på Jorden, og dermed at CO2 er mindre vigtigt.

Alle artiklerne er lavet af danske forskere med fine titler: Lektor, professor, seniorforsker.

De kommer fra internationalt respekterede forskningsinstitutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Rigshospitalet.

Alligevel har ingen af dem publiceret deres resultater i de største tidsskrifter på deres område. Hvorfor?

Nye holdninger er ikke altid velkomne

Det kan selvfølgelig være, at forskningen er virkelig dårlig, eller at forskerne ikke har sendt deres artikler ind til de største tidsskrifter.

Men kunne man forestille sig, at det skyldes, den kontroversielle forskning bliver de holdt væk fra de fineste tidsskrifter, fordi resultaterne er så overraskende og utrolige, at de smadrer det etablerede verdenssyn? Eksempelvis ved at knuse meget af den hidtil anerkendte forskning og sætte så vanvittig en dagsorden, at de finere tidsskrifter frygter for, hvad læserne ville sige?

At det skulle forholde sig sådan, ville være tåbeligt, men ikke desto mindre er det en reel mulighed. Det vurderer Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i videnskabshistorie og -formidling.

»Man kan godt se videnskaben som et socialt fællesskab, der fører en løbende diskussion om aktuelle og relevante emner.«

»Hvis selskabet hører noget, man regner for at være irrelevant, vil man måske bede folk om at gå et andet sted hen – ligesom man ville gøre, hvis en person pludselig brød ind i et middagsselskab og sagde: ’Lad os hellere tale om mine problemer’,« forklarer Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Institut for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Derfor falder folk for konspirationsteorier

Avogadros lov

Kristian Hvidtfelt Nielsen nævner som eksempel på god forskning i et lille tidsskrift den italienske naturvidenskabsmand Amedeo Avagadro, der i begyndelsen af 1800-tallet fremsatte teorien om en sammenhæng mellem en gas’ stofmængde og volumen; i dag kendt fra kemiundervisningen som Avogadros lov.

Avogadro var i sin tid uden for det fine forskerselskab og udgav ifølge Kristian Hvidtfeldt sine artikler i relativt ukendte tidsskrifter.

Der gik mere end 50 år, før Avogadros arbejde blev alment anerkendt.

Svensk forsker: Små tidsskrifter kan være gode

Gode artikler om kontroversielle emner kan med andre ord godt havne i små og ringeagtede tidsskrifter, selvom forskningen er vigtig og måske ligefrem revolutionerende.

For nylig skrev Videnskab.dk om en ny artikel om effekterne af mobilstråling.

Artiklen er bragt i et lille, israelsk tidsskrift og bringer en advarsel til verdens myndigheder om at sætte grænser for, hvor meget vi for eksempel taler i mobil og bruger trådløse netværk. Forskerne mener nemlig, at strålingen skader børn, syge og ældre.

Artiklen bygger sine konklusioner på undersøgelser i en række mindre tidsskrifter, som få formentlig vil have hørt om, og det er uden tvivl én af grundene til, at den har fået meget lidt international opmærksomhed.

Lektor Olle Johansson fra det ansete Karolinska Institutet i Sverige var medforfatter på artiklen.

Han mener selv, at den oversete og kontroversielle konklusion byggede på forskning, der var lige så god som al mulig anden forskning, og han pointerer, at han meget gerne ville have den eller andre artikler publiceret i mere ansete tidsskrifter som Science eller Nature.

LÆS OGSÅ: Betalingstidsskrifter vægter 'sexy science' over nøjagtighed

Små tidsskrifter kan indeholde Nobel-resultater

Men det er svært, mener Olle Johansson, for de største tidsskrifter har kun plads til meget få artikler.

Desuden er det sjældent, at revolutionerende resultater kommer ud i fine tidsskrifter. I stedet vokser de ud af undergrunden, påpeger han.

»Jeg kan for eksempel huske for 25 år siden, da 2 australske forskere fremsatte en teori om bakterien Helicobacter pylori og dens rolle i forbindelse med mavekatar og mavesår. Folk her på Karolinska grinede ad H til. Tyve år senere – i 2005 – vandt Barry J. Marshall og J. Robin Warren en Nobelpris for deres opdagelse,« skriver Olle Johansson, lektor og ph.d. på Institut for Neurovidenskab på Karolinska Institutet, i en mail til Videnskab.dk.

»Det er et følsomt område, men når man ser på videnskabshistorien er det tydeligt, at visse resultater over en periode har lettere ved at blive accepteret i store tidsskrifter end andre,« tilføjer han.

I en leder fra 2003 redegør Nature selv for de mest pinlige afvisninger af videnskabelige artikler i tidsskriftets historie og fremhæver herunder opdagelserne af:

  • Fotosyntesen
  • Elektromagnetisk stråling samt
  • Teorien om stråling fra universets sorte huller

LÆS OGSÅ: Efter afsløring i Nature: Kan vi stole på videnskaben?

Vilde teorier kræver ekstra stærke beviser

De mindre tidsskrifter bryster sig gerne af at være mere modige, originale og tilgængelige for offentligheden, fordi mange af dem er gratis at læse – og de benytter tit lejligheden til at skyde med skarpt mod de store.

LÆS OGSÅ: Komplet vrøvl publiceret i videnskabeligt tidsskrift

Senest har lederen af tidsskriftet Journal of Cosmology forklaret, hvorfor en omdiskuteret artikel om NASA’s fund af liv på meteoritter havnede i hans tidsskrift i stedet for Science eller Nature.

I en blog skriver hun blandt andet, at de to store tidsskrifter kæmper for at bevare status quo, og at de har »a nasty history of rejecting extremely important papers«.

For alle forskere gælder, at eventuelle fejl og mangler måske ikke så hyppigt opdages af bedømmere og læsere, hvis man som forsker ikke satser på at offentliggøre sine artikler i de højst profilerede videnskabelige tidsskrifter

Albert Gjedde i artiklen 'Penkowa-sagen: Sådan slipper fusk gennem videnskabelige tidsskrifter'

Nature afviser spekulationerne

Men er de store tidsskrifter virkelig bange for kontroversielle studier, hvis de troværdigt og grundigt viser en ny side af verden?

Ét af verdens mest citerede og respekterede tidsskrifter, amerikanske Nature, mener ubetinget nej.

»Det er Natures mål at offentliggøre den bedste videnskab, og den allerbedste videnskab forandrer vores billede af verden. Sådan nogle påstande kræver meget stærke beviser, men i princippet er det sådan, at jo mere revolutionerende forskningen er, des mere velkommen er den hos os,« skriver chefredaktør Phillip Campbell i en mail til Videnskab.dk.

En oplagt forklaring på, at vovede artikler sjældent havner i Nature og Science, er altså ifølge Nature, at beviserne tit er for dårlige – at forskningen er for ringe og derfor falder for kvalitetskravene.

LÆS OGSÅ: Nature og Science: Prestige ikke lig med troværdigt indhold

Jo større tidsskrift, des bedre fagfællekritik

Tilbage i Danmark hælder Kristian Hvidtfelt Nielsen da også til at tro på Philip Campbell fra Nature.

Kristian Hvidtfelt Nielsen er i det hele taget overbevist om, de store tidsskrifter generelt gør et godt stykke arbejde i sandhedens tjeneste.

»Også de kontroversielle sandheders,« siger han.

Han anerkender, at det lukkede og konservative ’middagsselskab’ blandt fagfæller – såkaldte peer-reviewere, som bedømmer den enkelte artikel – muligvis holder noget af den vildeste forskning ude, men til gengæld sikrer det, at kun den skarpeste viden kommer videre i forskningsprocessen.

Peer-review-processen er langt fra optimal

Undersøgelser har bl.a. vist, at positive resultater har lettere ved at blive optaget i tidsskrifter, at mænd har lettere ved at få optaget videnskabelige artikler end kvinder – og at kvinder får optaget flere artikler, når peer-reviewerne ikke kan se forfatternes navne – samt at bedømmelsen af en artikel varierer kraftigt, alt efter hvem og hvor mange der bedømmer den.

Jo mere anerkendt et tidsskrift, des sikrere og skarpere vil peer-review-processen typisk være.

»Og så skal man huske, at for hvert godt eksempel på kontroversiel og rigtig forskning i et lille tidsskrift findes der rigtigt mange eksempler på dårlig forskning, som bare har godt af at gå i glemmebogen,« bemærker Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»En ny teori bliver jo ikke automatisk bedre af at være kontroversiel eller afvigende.«

LÆS OGSÅ: Forskere bryder fri af forlagsgigant og starter eget tidsskrift

LÆS OGSÅ: Open access-tidsskrifter stormer frem

LÆS OGSÅ: Fup-forsker: Jeg snød millioner til at tro, at chokolade slanker

LÆS OGSÅ: Danske forskere udgiver i fuptidsskrifter: Publiceringspres får skylden

Kontroversielle forskere bliver presset

Ledelsen på Københavns Universitet var langt fra begejstret over, at Niels Harrit publicerede sin forskning i støvet fra World Trade Center, mens han tydeligt skiltede med sit tilhørsforhold Københavns Universitet, blandt andet fordi forskningen blev lavet i hans fritid og ikke i hans egenskab af kemiker på Københavns Universitet .

Olle Johansson måtte selv skrive og sende sin pressemeddelelse ud, blandt andet fordi pressetjenesten på Karolinska Instituttet kun offentliggør universitetets forskning, hvis den er publiceret i bedre tidsskrifter.

DTU-professor Henrik Svensmark bliver blandt et flertal af kollegerne stadig betragtet som én af klimaforskningens sorte får, der beskæftiger sig med et område, som højst har parentetisk betydning for klimaet. 

LÆS OGSÅ: Svensmark fremlægger nye argumenter for sin kontroversielle klimateori

Molekylærbiolog og tidl. forskningsleder Henrik Leffers er blevet fyret fra Rigshospitalet på grund af »samarbejdsvanskeligheder«.

Eksemplerne herover tegner konturerne af, at forskerne bag kontroversiel forskning tit er pressede.

Enten bliver de udstødt af kolleger eller kører sig selv ud på et sidespor, hvad enten det så skyldes dårlig forskning eller måske en kantet personlighed, som har det svært i det konservative forskningsmiljø.

Måske kan det endda i sidste ende være med til at gøre forskningen ensporet.

»Det virker, som om det godt kunne være en ond og selvforstærkende cirkel. Har du en smal og kontroversiel sag, og møder du gang på gang modstand, så er der formentlig en risiko for, at du er eller ender med at blive lidt smal og kontroversiel,« mener Kristian Hvidtfelt Nielsen. 

»Man kan sige, at det er med til at sætte streg under, at man skal holde øje med, hvilket tidsskrift forskningen kommer ud i, så man ved, at forskningen er blevet set ordentligt igennem.«

LÆS OGSÅ: Ministerium har fuptidsskrifter på blåstemplet liste

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.