Forskere bryder fri af forlagsgigant og starter eget tidsskrift
»Det handler om, hvor længe man kan blive ved med at kigge sig selv i spejlet.«
Elsevier boykot tidsskrift monopol oprør

Redaktionen på tidsskriftet Journal of Informetrics har kollektivt sagt op hos forlagsgiganten Elsevier og startet deres eget tidsskrift. (Foto: Shutterstock)

Redaktionen på tidsskriftet Journal of Informetrics har kollektivt sagt op hos forlagsgiganten Elsevier og startet deres eget tidsskrift. (Foto: Shutterstock)

Hvor længe kan man blive ved med at tale for åbenhed i forskningen - og samtidig blive ved med at være trælbundet til et forlag, der er afvisende over for alle ændringer i retning af fri adgang til forskning?

Det spørgsmål har danske professor Jesper Schneider og de øvrige medlemmer af redaktionen for det store internationale tidsskrift Journal of Informetrics stillet sig selv adskillige gange. Tidsskriftet er det mest anerkendte indenfor forskning i videnskabelig kommunikation og er ejet af forlagsgiganten Elsevier.

Open Access – eller bare OA – bliver mere og mere udbredt indenfor den videnskabelige forlagsbranche. Det betyder slet og ret, at alle har gratis adgang til forskningsresultater. Elsevier, der tjener enorme summer på at sælge adgang til forskning, er længe blevet kritiseret for sin manglende omfavnelse af OA.

Nu har Jesper Schneider og resten af redaktionen valgt at besvare deres eget spørgsmål med: Ikke længere.

»Det handler om, hvor længe man kan blive ved med at kigge sig selv i spejlet,« siger Jesper Schneider, som arbejder på Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Han og samtlige medlemmer af den øvrige redaktion har nu opsagt deres stillinger hos Elsevier og startet deres eget tidsskrift, Quantitative Science Studies, som udelukkende udgiver i Open Access.

Elsevier har været afvisende

Elsevier er det største af de i alt fem forlag, som til sammen sidder på over halvdelen af alle videnskabelige udgivelser i verden. Udgivelser, som universiteterne er tvunget til at abonnere på, hvis deres forskere skal have adgang til data og viden.

Denne adgang er en forudsætning for forskernes arbejde, især for forskere som Jesper Schneider, der arbejder med forskningsanalyse, altså forskning i og om forskning og videnskab og altså baserer sin egen forskning direkte på tidligere forskning. Det kan du læse mere om i denne tidligere artikel hos Videnskab.dk.

Men hvorfor det egentlig skal være så dyrt for forskerne at få adgang til det videnskabelige arbejde, som de i øvrigt selv har været med til at producere og derefter foræret gratis til Elsevier, er svært at gennemskue.

Og Elsevier har hverken været til at hugge eller stikke i, når det kom til forsøg på at gøre forskningen mere lettilgængelig og åben, fortæller Jesper Schneider.

»Vi finder den nuværende situation fuldstændig håbløs. Vi har flere gange forsøgt at opfordre Elsevier til at følge nogle tiltag, som ville gøre forskningen mere åben, men det har de stort set været afvisende overfor,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere boykotter tidsskriftgiganten Elsevier

Svært at sige nej til plads i fødekæden

Jesper Schneider og de øvrige redaktionsmedlemmer opfordrede for eksempel Elsevier til at indføre såkaldt ’Open Citation’ på deres tidsskrifter. Det betyder, at man kan se, hvem der er citeret i en videnskabelig artikel, selvom man ikke har betalt for fuld adgang til hele artiklen.

Ordforklaring

Scopus er den største database for abstracts og citationer.

SciVal er et administrativt forskningsanalyseværktøj, som kan anvendes til at få informationer om data i Scopus. Giver eksempelvis mulighed for at sammenligne sig med andre forskere.

Mendeley er et referencehåndteringsprogram, forskerne kan bruge, når de skal lave en referenceliste i slutningen af en artikel.

PURE står for 'Publication and Research' og er en forskningsdatabase, der bliver brugt af universiteter, university colleges, hospitaler og andre statslige og private forskningsinstitutioner både i Danmark og internationalt.

»Det har rigtig mange forlag valgt at gå ind i, men ikke Elsevier, de var overhovedet ikke lydhøre overfor det ønske. Formentlig fordi de har et kommercielt produkt, også på dette område,« siger Jesper Schneider.

Det kommercielle produkt hedder Scopus og er den største database for abstracts - korte resumeer af videnskabelige artikler - og citationer, som er forskernes måde at referere til hinandens arbejde på.

Scopus er bare ét eksempel på, at Elsevier ikke ’kun’ ejer en lang række af de mest prestigefulde tidsskrifter – heriblandt Cell og The Lancet – men også en række videnskabelige værktøjer. SciVal, Mendeley og PURE er alle navne, der vil ringe en klokke, hvis du nogensinde har haft bare perifer kontakt til processen omkring udgivelse af videnskabelige resultater.

Elsevier sidder med andre ord tungt på hele den videnskabelige fødekæde, og det har gjort det til en svær beslutning at bryde fri af dem, fortæller Jesper Schneider.

»Vi lever jo i høj grad af at have adgang til den fødekæde, eftersom vores forskning drejer sig om netop den videnskabelige publicering. For nogle i gruppen har det betydet, at de har måttet sige farvel til nogle muligheder. Men det er den eneste rigtige vej frem efter vores overbevisning,« siger Jesper Schneider.

LÆS OGSÅ: »Stærkt skråplan« at sætte citationer lig med kvalitet

Elsevier boykot tidsskrift monopol oprør

Open Access står i modsætning til at få udgivet sin forskning i tidsskrifter hvor abonnenterne skal købe sig adgang, hvis de vil holde sig ajour med nye forskningsresultater. (Illustration: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Nyt tidsskrift, samme indhold

Det nye tidsskrift har fået navnet ’Quantitative Science Studies’, på dansk ’Kvantitative videnskabsstudier’, og bliver udgivet af non profit-organisationen ISSI. Tanken bag QSS, som navnet forkortes, er, at det skal virke efter alle Open Access-kunstens regler.

Udgives af non profit-organisation

Det nye tidsskrift Quantitative Science Studies bliver udgivet af Det Internationale Samfund for Informetrics and Scientometrics (ISSI), som er en non profit-organisation.

Du kan læse mere om samarbejdet i denne pressemeddelelse fra ISSI.

ISSI er en international sammenslutning af lærde og fagfolk, der er aktive indenfor tværfaglig forskningsanalyse af videnskab, videnskabskommunikation og videnskabspolitik.

Sammenslutningen fokuserer på kvantitative tilgange til studier af videnskab, herunder bibliometri, informetri og scientometri.

Det betyder, at der ikke bliver tale om nogle af de halvhjertede OA-løsninger, som flere af tidsskrifterne i dag har taget til sig, men ren Open Access. Såkaldt ’Gylden Access’.

Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor den danske regering kritiseres for ikke at have taget netop den helt rene Open Access-strategi til sig, men i stedet satser på såkaldt ’Grøn Open Access’.

Derudover er det nye tidsskrift på mange måder det samme som det, de er brudt ud af i Elsevier, fortæller Jesper Schneider. Redaktionen er den samme, redaktionspolitikken bliver den samme, indholdet ligeså. Det er bare formen, der er anderledes.

»Tidsskriftet er i sig selv bare en skal. Det genopstår simpelthen, bare i en anderledes form, hvor det følger de principper, som vi finder er mest optimale, og som vores forskermiljø er fortalere for. På den måde håber vi at kunne opretholde legitimiteten og anerkendelsen fra Journal of Informetrics,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk Open Access-strategi får høvl af eksperter

Forskere: Boykot Elsevier!

Forskerne går endda så langt som til at opfordre alle deres kollegaer til fremadrettet at boykotte Journal of Informetrics - og dermed Elsevier.

»Vi forsøger at gøre det tidsskrift overflødigt. Jeg tænker ikke, at det her initiativ i sig selv får Elsevier til at bløde, men mange bække små gør en stor å, og når vi nu gør det her, håber vi, at det inspirerer, og at der er andre, der tænker på at gøre det samme,« siger Jesper Schneider.

Flere og flere landes universiteter har faktisk allerede tænkt nogle af de samme tanker. Foreløbig har universiteter i Holland, Tyskland, England og Sverige på forskellige måder forsøgt at boykotte de store forlag for at presse dem til mere fair aftaler.

Elsevier boykot tidsskrift monopol oprør

En gammel version af Elseviers logo (tv.) og en ny, som blev lavet, da en Cambridge-professor i 2012 inspirerede 2.500 forskere til at boykotte Elsevier sammen med ham. (Foto: Elsevier/Giulia Forsythe/Flickr Creative Commons)

Derudover har flere Max Planck-institutter valgt at droppe deres aftaler med forlagene, og det samme gælder et stigende antal biblioteker, fortæller Jesper Schneider.

»På et eller andet tidspunkt begynder det altså at kunne mærkes på bundlinjen,« siger han og fortsætter:

»Det her er dødalvorligt, for det rammer ind i nerven af de kæmpe problematikker, der findes i dag omkring manglende adgang til forskningen. Der er ingen, der ikke synes, at situationen lige nu er håbløs.«

Omkostninger holdes nede

Det nye tidsskrift Quantitative Science Studie får bl.a. penge af MIT Library.

Det giver mulighed for at holde omkostningerne og ’author payments’ – det beløb, forskerne skal betale for at få publiceret en artikel – nede, fortæller Jesper Schneider.

LÆS OGSÅ: Danske forskere udgiver i fuptidsskrifter: Publiceringspres får skylden

Danske Universiteter bakker op

Hos Danske Universiteter, som er paraplyorganisation for de otte universiteter i Danmark, lyder der opmuntrende røster til Jesper Schneider og den øvrige redaktions beslutning om at bryde fri af Elsevier.

»Jeg synes umiddelbart, at det er positivt og spændende, at de her forskere nu bryder ud. Det viser, at Elsevier er i modvind, og at man begynder at gå imod de aftaler, som ikke tjener videnskaben,« siger direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard til Videnskab.dk. Han tilføjer:

»Det bliver utroligt spændende at følge den udvikling og se, om andre følger trop.«

Sidst i 2018 sendte Danske Universiteter en klage afsted til EU Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestager for at få hende til at grave ned i de monopollignende tilstande i forlagsbranchen.

Håbet er, at hun vil sætte Elsevier og de andre forlag på plads, på samme måde som hun har gjort med Facebook og Google. Der er næsten lige så store pengebeløb på spil.

Elsevier er en pengemaskine

I 2010 kunne Elsevier bryste sig af en årlig indtjening på 724 millioner dollars, svarende til 4,8 milliarder danske kroner, og en profitmargin – altså ren indtjening – på 36 procent. Større end både Google, Apple og Amazons profitmargin samme år.

Ifølge European University Association er Elseviers indtjening bare steget de senere år – i 2017 ramte forlagets årlige indtjening 7,7 milliarder danske kroner.

I Danmark som i mange andre europæiske lande er det hovedsageligt skattekroner, der betaler festen - eksempelvis igennem de årlige basismidler til universiteterne.

Kommissionen har endnu ikke meldt offentligt ud om sagen, men en talsperson har bekræftet, at klagen er modtaget og bliver behandlet.

Elsevier: Vi har forsøgt at bygge bro

Elsevier selv er ikke enige i, at de har været afvisende over for Jesper Schneider og den øvrige redaktions ønsker til forvaltningen af Journal of Informetrics og øvrige forslag til mere Open Access. I en mail til Videnskab.dk skriver Tom Reller, som er Vice President for Global Communications hos Elsevier:

»Vi beklager dybt redaktionens beslutning om at træde tilbage fra Journal of Informetrics. Efter at have hørt om deres bekymringer, har vi forklaret vores holdning og lavet en række konkrete forslag for at forsøge at bygge bro over vores uenigheder,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

Tom Reller refererer til et brev, som Elsevier har sendt til Jesper Schneider og de øvrige redaktionsmedlemmer 9. oktober 2018.

I brevet skriver Elsevier blandt andet, at forlaget ikke kan gå med til Open Citations, fordi der ligger et stort arbejde i at bearbejde de rå referencer, forskerne selv opgiver, når de indsender en artikel, så citationerne fremstår ens og søgbare. Derfor kan forlaget ikke gøre adgangen til citationerne gratis, står der.

»Elseviers tilgang styres af vores engagement i at støtte forskning og i at sikre, at vi fortsat kan investere i at tilføre værdi til forskningsprocessen. Vi er altid åbne for at overveje yderligere skridt, vi kan tage for at nå disse mål,« skriver forlaget i brevet. Du kan læse Elseviers syn på hele sagen i artiklen her.

»I sidste ende besluttede de (redaktionen for JOI, red.) at fratræde, og vi respekterer beslutningen og ønsker dem det bedste i deres fremtidige bestræbelser,« skriver Tom Reller i sin mail. Han understreger, at Journal of Informetrics fortsætter med en ny redaktion.

LÆS OGSÅ: Open Access-tidsskrifter stormer frem

LÆS OGSÅ: Ny strategi: Al forskning skal være Open Access i 2025

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.