Rene pengemaskiner og deciderede fuptidsskifter, der er villige til at videreformidle hvad som helst som videnskabeligt korrekt.
Sådan lyder karakteristikken af en stadigt voksende jungle af useriøse videnskabelige tidsskrifter, der på overfladen ligner den ægte vare.
Men hvad værre er, så optræder adskillige af dem på Uddannelses- og Forskningsministeriets blåstemplede liste, der udløser de såkaldte BFI-point (se faktaboks) og dermed indirekte midler, når forskere publicerer i dem.
Det viser en gennemgang, som lektor Mikkel Willum Johansen fra Københavns Universitet har lavet og beskrevet i indlægget 'Når fupvidenskab bliver statsautoriseret' på ForskerZonen her på Videnskab.dk.
»En gennemgang viser, at 17 af de tidsskrifter, der er på Uddannelses- og Forskningsministeriets autoritetsliste over anerkendte tidsskrifter, har karakter af det rene fup,« skriver Mikkel Willum Johansen.
Optog kritikløst bevidst fejlbehæftede artikler
I 2015 fik den amerikanske videnskabsjournalist, John Bohannon, publiceret en bevidst dårligt dokumenteret artikel i et fuptidsskift, hvor han hævdede, at chokolade slanker, hvilket fik hundredevis af medier til at citere historien.
Tidligere har amerikaneren i 2012 også testet tidsskrifternes lødighed ved at indsende en fejlbehæftet artikel om kræftforskning.
»Artiklen var bevidst konstrueret, så den indeholdt en række grove metodefejl, der burde få enhver reviewer til at afvise den,« skriver Mikkel Willum Johansen.
Artiklen blev indsendt til en række tidsskrifter, hvor af 157 publicerede den. Heraf to, der står på den ministerielt autoriserede liste, nemlig Journal of International Medical Research og Genetics and Molecular Research.
Fuptidsskrifter kan udløse midler
\ Fakta
Den bibliometriske forskningsindikators (BFI) formål er at afspejle universiteternes forskningsaktivitet, og dette gøres ved at måle på antallet af publikationer. Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) belønner de forskningspublikationer, der publiceres i de mest anerkendte kanaler inden for faget. Det vil sige, at den skal tilgodese alle fagområder og deres forskellige publiceringstraditioner. BFI blev igangsat i 2009, og er baseret på den politiske aftale om fordeling af nye basismidler til universiteterne. I 2012, hvor indikatoren er fuldt indfaset i modellen, fordeler den 25 procent af de nye basismidler. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Mikkel Willum Johansen beskriver endvidere, hvordan yderligere 15 tidsskrifter, der optræder på den amerikanske bibliotekar Jeffrey Bealls liste over mistænkelige tidsskrifter, går igen på Uddannelses- og Forskningsministeriets liste.
Ifølge Mikkel Willum Johansen er det yderst problematisk, at fuptidsskrifter optræder på den autoriserede liste.
Forskningsstyrelsen uddeler nemlig en del af universiteternes basismidler som følge af, hvor mange artikler forskere publicerer i tidsskrifter på listen.
Det antal opgøres i det såkaldt Bibliometriske Forskningsindeks (BFI) og hver publiceret giver et BFI-point.
Anklager systemet – ikke folk bag listen
Mikkel Willum Johansen understreger, at han med sin kritik ikke anklager de forskere, der har fået ansvaret for at udarbejde listen.
»Der er over 22.000 tidsskrifter på listen, og derfor er det en nærmest uoverkommelig opgave at tjekke dem alle ordentligt igennem,« fastslår lektoren.
Han mener, at systemet med BFI-point har et problem, fordi det belønner kvantitet og ikke gør nok for at sikre kvaliteten af forskningen.
»En væsentlig del af forskeres arbejde består i at udføre peer-reviews og andre faglige bedømmelser, at deltage i diskussionen af videnskabelige praksis og metode samt i den løbende kontrol og efterprøvning af andres arbejde,« skriver Mikkel Willum Johansen.
Og det arbejde, som altså skal være med til at sikre kvaliteten, anerkendes ikke af et system, som alene belønner publicerede artikler, mener forskeren:
»Man kan derfor sige, at BFI-systemet nok opfordrer til en højere forskningsproduktion, men samtidigt opfordrer til en adfærd, der er med til at undergrave legitimiteten af den forskning, der produceres«, mener Mikkel Willum Johansen.
Vil undersøge sagen
Videnskab.dk har foreholdt Mikkel Willum Johansens kritik for Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Styrelsen har ønsket at svare skriftligt - du kan læse hele deres svar i boksen nederst på siden.
Styrelsen bedyrer, at der gøres et stort arbejde for, at listen består af troværdige tidsskrifter, men anerkender, at der kan være problemer.
»På grund af autoritetslistens omfang er det alligevel muligt, at der fortsat findes tidsskrifter på listen, som ikke overholder de ønskede standarder. Styrelsen for Forskning og Innovation vil derfor undersøge de to konkret nævnte tidsskrifter og få dem slettet, hvis de ikke opfylder kravene,« skriver kontorchef Andreas Blohm Graversen.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen forsvarer sig endvidere mod anklagen om, at ordningen fremmer kvantitet frem for kvalitet med, at tidsskrifterne rangeres efter kvalitet, samt at det kun er en lille del af midlerne, der fordeles ud fra BFI-pointene.
»Formålet med den bibliometriske forskningsindikator er ikke blot at understøtte kvantitet, men også kvalitet. Derfor indeholder BFI’en to niveauer for at differentiere mellem almindelige tidsskrifter og særligt gode tidsskrifter. Pointene fra BFI-opgørelsen anvendes kun til at fordele en lille del af universiteternes basismidler,« skriver Andreas Blohm Graversen og fortsætter:
»Styrelsen for Forskning og Innovation er sammen med rektorerne i styregruppen for BFI opmærksomme på, at den bibliometriske forskningsindikator skal afspejle både kvalitet og kvantitet.«
Du kan læse hele Mikkel Willum Johansens indlæg på ForskerZonen her
\ Her kan du læse Forsknings- og Innovationsstyrelsens fulde svar til Videnskab.dk
Hvad er styrelsens kommentar til, at der optræder flere tidskrifter af tvivlsom karakter på listen?
Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) tildeler point til publikationer, der udgives i tidsskrifter og på forlag, der er udpeget af danske forskere som videnskabelige og relevante for dansk forskning. For at fremme kvalitet i forskningsproduktionen er listerne niveauinddelt i niveau 1 og 2, hvor anerkendte tidsskrifter og forlag tildeles ekstra point.
Kravene for at blive optaget på autoritetslisten er, at serien skal være fagfællebedømt. Styregruppen for den bibliometriske forskningsindikator har udarbejdet en definition, som baserer sig på 4 krav:
- Fagfællebedømmelse sker altid før publicering
- Mindst én bedømmer skal være ekstern i forhold til forlaget/institutionen
- Bedømmere skal være forskningskyndige
- Bedømmelsen skal forholde sig til originalitet og den videnskabelige kvalitet i værket
Styrelsen for Forskning og Innovation ønsker den højest mulige kvalitet af autoritetslisten, hvor der naturligvis ikke må optræde tidsskrifter af tvivlsom karakter. Styrelsen arbejder løbende for at kvalitetssikre autoritetslisten og få slettet tidsskrifter af tvivlsom karakter.
Vil styrelsen gøre noget for at gennemgå og sikre listens lødighed - og i så fald hvad?
Den bibliometriske forskningsindikator har tilknyttet 67 faggrupper. Faggrupperne, som dækker de forskellige videnskabelige fagområder i Danmark, består af ca. 350 forskere fra danske universiteter og har ansvaret for at foretage en faglig vurdering af, hvilke tidsskrifter og forlag, der for hvert fagområde bør være på autoritetslisterne.
Faggrupperne gennemførte i efteråret 2015 en kvalitetssikring af autoritetslisterne, hvor serier, der ikke blev fundet relevante for dansk forskning, blev fjernet. På grund af autoritetslistens omfang er det alligevel muligt, at der fortsat findes tidsskrifter på listen, som ikke overholder de ønskede standarder. Styrelsen for Forskning og Innovation vil derfor undersøge de to konkret nævnte tidsskrifter og få dem slettet, hvis de ikke opfylder kravene.
Der foretages et løbende kvalitetssikringsarbejde af tidsskrifter på autoritetslisten, og BFI-Sekretariatet vil gerne opfordre forskere og andre til at gøre opmærksom på problematiske tidsskrifter og indstille dem til sletning. I BFI-systemet kan der stilles forslag til sletning af serier samt stilles nye forslag til autoritetslisten.
Styrelsen er opmærksom på problemet med predatory tidskrifter og forlag og fjerner titler fra autoritetslisterne, når disse opdages. Det er dog ofte vanskeligt at afgøre, om der virkelig er tale om predatory tidsskrifter, ligesom Jeffrey Bealls liste er omdiskuteret. Ligeledes har styrelsen indgået er nordisk samarbejde omkring kvalitetssikring af de nordiske autoritetslister.
Hvad er styrelsens kommentar til, anklagen om, at ordningen fremmer kvantitet og ikke kvalitet?
Formålet med den bibliometriske forskningsindikator er ikke blot at understøtte kvantitet, men også kvalitet. Derfor indeholder BFI’en to niveauer for at differentiere mellem almindelige tidsskrifter og særligt gode tidsskrifter. Pointene fra BFI-opgørelsen anvendes kun til at fordele en lille del af universiteternes basismidler.
Styrelsen for Forskning og Innovation er sammen med rektorerne i styregruppen for BFI opmærksomme på, at den bibliometriske forskningsindikator skal afspejle både kvalitet og kvantitet.
