Ny tvivl om mobilstråling
Et nyt studie viser, at hjernen reagerer på en tændt mobiltelefon. Andre forskere opfordrer myndighederne til at gribe ind – men danske eksperter maner til ro: Vi har stadig ingen beviser for, at mobiltelefoner skader.

Danske forskere tvivler på, at stråling fra mobiltelefoner gør os syge, selvom flere resultater fra udlandet indikerer, at vi bliver påvirket i én eller anden grad, når en tændt mobil kommer tæt på hovedet. (Foto: Colourbox)

Amerikanske forskere har trukket store overskrifter i den internationale presse i de seneste dage.

De har i ét af verdens fineste sundhedstidsskrifter, Journal of the American Medical Association (JAMA), offentliggjort resultaterne af et forsøg på 47 raske mennesker.

Forsøget viser, at hjernen øger aktiviteten, når en tændt mobiltelefon bliver holdt hen til øret. Aktiviteten steg kun i de dele af hjernen, som var tættest på antennen, og slukkede mobiler havde ingen effekt.

Tre grunde til at tage det roligt

Resultatet har sparket liv i debatten, om strålingen fra mobiltelefoner er farlige for mennesker. Men danske eksperter forholder sig roligt.

Professor i neurobiologi Albert Gjedde fra Københavns Universitet angiver tre årsager til, at bekymrede læsere bør tage sig en dyb indånding:

  1. Hjerneaktiviteten – i studiet målt som hjernens forbrug af glukose (druesukker) – kan blive påvirket af mange forskellige faktorer. Hvis man bevæger panden under en hjerneskanning, kan det give udslag i tindingelapperne i hjernen. Forbruget af glukose hænger nemlig sammen med blodgennemstrømningen, som igen hænger sammen med aktivitet.
     
  2. En anden mulighed er, at f.eks. kæbemusklerne bliver opvarmet af et elektromagnetisk felt fra mobiltelefonen. Det kan muligvis blive registreret af hjernen som noget, den skal forholde sig til, og derfor stiger aktiviteten. Forsøget viser med andre ord ikke, om hjernen reagerer på stråling eller på andet input fra kroppen.
     
  3. Hjernens forbrug af glukose stiger kun med 7 procent i det amerikanske forsøg. Albert Gjedde har været involveret i andre forsøg, hvor hjernen blev aktiveret ved hjælp af opgaver. Her ændrede glukoseomsætningen sig med 50 procent, uden at det på nogen måde indikerede en hjerneskade.

»Siden 1985 har vi vidst, at hvis man virkelig vil måle hjernens energiforbrug, skal man se på iltforbruget, og her har vi selv tidligere lavet en rapport, som ikke viste nogen stigning. En stigning i glukoseforbruget har i princippet overhovedet ingen betydning og kan have årsager, som jeg ikke synes er særligt velbeskrevede i artiklen.«

»Jeg tror ganske enkelt, at hvis metodikken havde været helt i orden med det her forsøg, så ville de have vist, at forsøgspersonerne ubevidst registrerer, om mobilen er tændt eller slukket, og at det er det, de reagerer på,« vurderer Albert Gjedde, institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Ville have bedt om rettelser fra forfatterne

Albert Gjedde bedømmer faktisk selv artikler for JAMA, men har ikke været inde over denne.

Han understreger, at han ville have bedt om flere oplysninger om forsøget og ville have stillet større krav til en beskrivelse af perspektiverne i undersøgelsen, hvis han havde været peer-reviewer.

Andre steder i den akademiske verden vækker undersøgelsen større interesse, blandt andre hos Olle Johansson på Karolinska Institutet i Sverige. Han kalder undersøgelsen »meget interessant« og mener, at det kunne være interessant at undersøge, om strålingen påvirker hjernen så meget, at det spiller ind på vores tanker, og om påvirkningen måske er positiv for hjernen og hos hvem.

Ny artikel: børn og syge tager skade af stråling

Olle Johansson er kendt for at tilhøre fløjen af forskere, som er overbevist om, at mobilstråler er skadelige, og at grænseværdierne bør sættes ned.

For nylig har han og kolleger fra bl.a. Israel offentliggjort en artikel i tidsskriftet Reviews on Environmental Health; et mindre synligt israelsk tidsskrift. I artiklen advarer forskerne kraftigt mod udviklingen i brug af mobiltelefoner og trådløst bredbånd.

Forskerne refererer til en række undersøgelser og sammenfatter, at strålingen muligvis kan skade et foster i moderens mave.

De pointerer, at især syge, ældre og børn kan være lette at påvirke – og anbefaler derfor helt konkret, at f.eks.:

  • Gravide lader være at bruge mobiltelefon og senere trådløse babyalarmer
     
  • Skoler holder sig fra trådløse netværk
     
  • At tog, busser, biler osv. så vidt muligt bliver holdt fri fra stråling

Grænseværdier bør sættes ned

Alle undersøgelserne er publiceret i mindre tidsskrifter, som få formentlig vil have hørt om, men ifølge Olle Johansson er forskningen lige så god som al mulig anden mobilforskning, og han appellerer til myndigheder om, at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling bliver sat mere konservativt, indtil man ved med sikkerhed, om strålingen er skadelig.

»De nuværende standarder for radiofrekvenser og mikrobølgestråling fra trådløse teknologier er helt utilstrækkelige. De er ikke blevet lavet med henblik på så store påvirkninger fra trådløse enheder, som nu påvirker over fire milliarder mennesker,« mener Olle Johansson.

Man skal se på alle resultater

Én af Olle Johanssons modstykker sidder i Danmark. 

Christoffer Johansen har i årevis forsket i, om mobilstråling udløser kræft, og han har publiceret sine resultater i store internationale tidsskrifter som Journal of the National Cancer Institute, JNCI. Han holder fast i, at man bør kigge på, hvor den alarmerende forskning bliver publiceret, før man lader sig skræmme af advarselslamperne.

»Den gruppe, Olle er med i, har det med at citere den litteratur, der viser en effekt og holde sig fra den, der ikke viser en effekt. Jeg er opdraget i den skole, at man viser begge dele og så afvejer fundene mod hinanden efter, hvor gode metoder der er brugt, hvor stærkt designet er og med udgangspunkt i det vurderer, hvad vi nu tror,«  siger Christoffer Johansen, dr.med. og leder af afdelingen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse.

Store undersøgelser viser ingen effekt

»Vores store befolkningsundersøgelser både i Danmark og på europæisk plan dokumenterer ingen øget risiko for kræft i hjernen. Og det er et endnu stærkere tegn, vi ikke har påvist en øget forekomst af kræft i hjernen i i de omkring 22 millioner mennesker, der bor i de nordiske lande, som tilhører de befolkninger i verden med størst eksponering for mobilstråling.«

»Olle Johansson bliver ved med at postulere, at mobilstråling er livsfarligt, men det mener jeg faktisk ikke, man kan være bekendt, for vi har ikke noget bevis for det,« siger Christoffer Johansen, dr.med. og leder af afdelingen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse.

Ingen udslag i statistikker

Den danske forsker appellerer til den almindelige danskers sunde fornuft.

»Tænk på, at milliarder af mennesker har mobiltelefoner. Hvis strålingen var farlig, burde forekomsten af hjernetumorer stige relativt markant. Man ville se bevægelser i statistikkerne. Det ser vi som sagt ikke, og det er med til at gøre mig skeptisk. Det er i hvert fald ikke på cancerområdet, man indtil videre har fundet noget. Måske inden for neurologien,« lyder det fra Christoffer Johansen.

Ifølge én af landets førende neurobiologer, Albert Gjedde, er der nu formentlig heller ikke noget at komme efter, når man kigger på nervesystemet og hjernen.

»Det er selvfølgelig uhyre svært at bevise, at strålingen under ingen omstændigheder nogen steder i verden skulle have en effekt. Men der er ikke offentliggjort dokumentation for, at der skulle være skadelige virkninger ved mobiltelefoner,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.