Ny tvivl om mobilstråling
Et nyt studie viser, at hjernen reagerer på en tændt mobiltelefon. Andre forskere opfordrer myndighederne til at gribe ind – men danske eksperter maner til ro: Vi har stadig ingen beviser for, at mobiltelefoner skader.

Danske forskere tvivler på, at stråling fra mobiltelefoner gør os syge, selvom flere resultater fra udlandet indikerer, at vi bliver påvirket i én eller anden grad, når en tændt mobil kommer tæt på hovedet. (Foto: Colourbox)

Danske forskere tvivler på, at stråling fra mobiltelefoner gør os syge, selvom flere resultater fra udlandet indikerer, at vi bliver påvirket i én eller anden grad, når en tændt mobil kommer tæt på hovedet. (Foto: Colourbox)

Amerikanske forskere har trukket store overskrifter i den internationale presse i de seneste dage.

De har i ét af verdens fineste sundhedstidsskrifter, Journal of the American Medical Association (JAMA), offentliggjort resultaterne af et forsøg på 47 raske mennesker.

Forsøget viser, at hjernen øger aktiviteten, når en tændt mobiltelefon bliver holdt hen til øret. Aktiviteten steg kun i de dele af hjernen, som var tættest på antennen, og slukkede mobiler havde ingen effekt.

Tre grunde til at tage det roligt

Resultatet har sparket liv i debatten, om strålingen fra mobiltelefoner er farlige for mennesker. Men danske eksperter forholder sig roligt.

Professor i neurobiologi Albert Gjedde fra Københavns Universitet angiver tre årsager til, at bekymrede læsere bør tage sig en dyb indånding:

  1. Hjerneaktiviteten – i studiet målt som hjernens forbrug af glukose (druesukker) – kan blive påvirket af mange forskellige faktorer. Hvis man bevæger panden under en hjerneskanning, kan det give udslag i tindingelapperne i hjernen. Forbruget af glukose hænger nemlig sammen med blodgennemstrømningen, som igen hænger sammen med aktivitet.
     
  2. En anden mulighed er, at f.eks. kæbemusklerne bliver opvarmet af et elektromagnetisk felt fra mobiltelefonen. Det kan muligvis blive registreret af hjernen som noget, den skal forholde sig til, og derfor stiger aktiviteten. Forsøget viser med andre ord ikke, om hjernen reagerer på stråling eller på andet input fra kroppen.
     
  3. Hjernens forbrug af glukose stiger kun med 7 procent i det amerikanske forsøg. Albert Gjedde har været involveret i andre forsøg, hvor hjernen blev aktiveret ved hjælp af opgaver. Her ændrede glukoseomsætningen sig med 50 procent, uden at det på nogen måde indikerede en hjerneskade.

»Siden 1985 har vi vidst, at hvis man virkelig vil måle hjernens energiforbrug, skal man se på iltforbruget, og her har vi selv tidligere lavet en rapport, som ikke viste nogen stigning. En stigning i glukoseforbruget har i princippet overhovedet ingen betydning og kan have årsager, som jeg ikke synes er særligt velbeskrevede i artiklen.«

»Jeg tror ganske enkelt, at hvis metodikken havde været helt i orden med det her forsøg, så ville de have vist, at forsøgspersonerne ubevidst registrerer, om mobilen er tændt eller slukket, og at det er det, de reagerer på,« vurderer Albert Gjedde, institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Ville have bedt om rettelser fra forfatterne

Albert Gjedde bedømmer faktisk selv artikler for JAMA, men har ikke været inde over denne.

Han understreger, at han ville have bedt om flere oplysninger om forsøget og ville have stillet større krav til en beskrivelse af perspektiverne i undersøgelsen, hvis han havde været peer-reviewer.

Andre steder i den akademiske verden vækker undersøgelsen større interesse, blandt andre hos Olle Johansson på Karolinska Institutet i Sverige. Han kalder undersøgelsen »meget interessant« og mener, at det kunne være interessant at undersøge, om strålingen påvirker hjernen så meget, at det spiller ind på vores tanker, og om påvirkningen måske er positiv for hjernen og hos hvem.

Ny artikel: børn og syge tager skade af stråling

Olle Johansson er kendt for at tilhøre fløjen af forskere, som er overbevist om, at mobilstråler er skadelige, og at grænseværdierne bør sættes ned.

For nylig har han og kolleger fra bl.a. Israel offentliggjort en artikel i tidsskriftet Reviews on Environmental Health; et mindre synligt israelsk tidsskrift. I artiklen advarer forskerne kraftigt mod udviklingen i brug af mobiltelefoner og trådløst bredbånd.

Forskerne refererer til en række undersøgelser og sammenfatter, at strålingen muligvis kan skade et foster i moderens mave.

De pointerer, at især syge, ældre og børn kan være lette at påvirke – og anbefaler derfor helt konkret, at f.eks.:

  • Gravide lader være at bruge mobiltelefon og senere trådløse babyalarmer
     
  • Skoler holder sig fra trådløse netværk
     
  • At tog, busser, biler osv. så vidt muligt bliver holdt fri fra stråling

Grænseværdier bør sættes ned

Alle undersøgelserne er publiceret i mindre tidsskrifter, som få formentlig vil have hørt om, men ifølge Olle Johansson er forskningen lige så god som al mulig anden mobilforskning, og han appellerer til myndigheder om, at grænseværdierne for elektromagnetisk stråling bliver sat mere konservativt, indtil man ved med sikkerhed, om strålingen er skadelig.

»De nuværende standarder for radiofrekvenser og mikrobølgestråling fra trådløse teknologier er helt utilstrækkelige. De er ikke blevet lavet med henblik på så store påvirkninger fra trådløse enheder, som nu påvirker over fire milliarder mennesker,« mener Olle Johansson.

Man skal se på alle resultater

Én af Olle Johanssons modstykker sidder i Danmark. 

Christoffer Johansen har i årevis forsket i, om mobilstråling udløser kræft, og han har publiceret sine resultater i store internationale tidsskrifter som Journal of the National Cancer Institute, JNCI. Han holder fast i, at man bør kigge på, hvor den alarmerende forskning bliver publiceret, før man lader sig skræmme af advarselslamperne.

»Den gruppe, Olle er med i, har det med at citere den litteratur, der viser en effekt og holde sig fra den, der ikke viser en effekt. Jeg er opdraget i den skole, at man viser begge dele og så afvejer fundene mod hinanden efter, hvor gode metoder der er brugt, hvor stærkt designet er og med udgangspunkt i det vurderer, hvad vi nu tror,«  siger Christoffer Johansen, dr.med. og leder af afdelingen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse.

Store undersøgelser viser ingen effekt

»Vores store befolkningsundersøgelser både i Danmark og på europæisk plan dokumenterer ingen øget risiko for kræft i hjernen. Og det er et endnu stærkere tegn, vi ikke har påvist en øget forekomst af kræft i hjernen i i de omkring 22 millioner mennesker, der bor i de nordiske lande, som tilhører de befolkninger i verden med størst eksponering for mobilstråling.«

»Olle Johansson bliver ved med at postulere, at mobilstråling er livsfarligt, men det mener jeg faktisk ikke, man kan være bekendt, for vi har ikke noget bevis for det,« siger Christoffer Johansen, dr.med. og leder af afdelingen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse.

Ingen udslag i statistikker

Den danske forsker appellerer til den almindelige danskers sunde fornuft.

»Tænk på, at milliarder af mennesker har mobiltelefoner. Hvis strålingen var farlig, burde forekomsten af hjernetumorer stige relativt markant. Man ville se bevægelser i statistikkerne. Det ser vi som sagt ikke, og det er med til at gøre mig skeptisk. Det er i hvert fald ikke på cancerområdet, man indtil videre har fundet noget. Måske inden for neurologien,« lyder det fra Christoffer Johansen.

Ifølge én af landets førende neurobiologer, Albert Gjedde, er der nu formentlig heller ikke noget at komme efter, når man kigger på nervesystemet og hjernen.

»Det er selvfølgelig uhyre svært at bevise, at strålingen under ingen omstændigheder nogen steder i verden skulle have en effekt. Men der er ikke offentliggjort dokumentation for, at der skulle være skadelige virkninger ved mobiltelefoner,« siger han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker