'Inflation Reduction Act' (IRA), som Joe Biden satte sig i spidsen for, skal indfri USA's mål om at halvere landets CO2-udledning inden 2030.
Økonomiske modeller viser, at målet næsten kan nås med de tiltag, der er sat i gang i USA.
»USA kan opnå op til 43 procents reduktion af udledningen i 2030, hvis denne politik bliver implementeret fuldt ud,« siger Guri Bang.
Hun er professor ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) og specialist i klima- og energipolitik i USA.
Trump: »Grønt svindelnummer«
Donald Trump har lovet sine støtter, at han vil tilbagerulle de klimainitiativer, som Joe Biden har bygget op. Han kalder det 'et grønt svindelnummer'.
Investeringen i vedvarende energi er spild af folks skattepenge, mener han.
»Drill, baby, drill« (med henvisning til olieboring, red.), gentager Donald Trump ofte ved sine valgmøder.
Han varsler også, at han vil fjerne alle klimatiltag og trække USA ud af det internationale klimasamarbejde.
Kommer ikke til at gøre den store forskel
Men ifølge en artikel i tidsskriftet The Economist vil grønne statstilskud formentlig overleve, selvom Donald Trump bliver præsident.
Og de store olieselskaber – 'Big Oil' – vil nok også klare skærene, selv hvis Kamala Harris vinder valget.
Roberto J. Garcia er lektor ved Handelshøjskolen ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, NMBU.
Ligesom eksperterne, der udtaler sig i The Economist, tror han heller ikke på, at der vil være den store forskel mellem Kamala Harris og Donald Trump, når det gælder klimapolitikken.
Kongressen er en bremseklods
»Jeg tror, at både Kongressen og USA's højesteret vil begrænse meget af det, Trump siger, han vil gøre, hvis han bliver præsident. Det til trods for, at Trump nu vil have folk omkring sig, som er mere kompetente og mere ideologiske, end han havde i sin tidligere periode.«
Sådan sagde Roberto Garcia ved et seminar ved NMBU for nylig.
Han begrunder det med, at det primært er de røde stater, altså de stater hvor flest vælgere støtter republikanerne, der har nydt godt af USA's nye storsatsning i grøn energi.
»Derfor vil der på lokalt plan være stor modstand mod at rulle den nye klimalovgivning tilbage,« mener Roberto Garcia.
Trump går i den modsatte retning
Guri Bang mener derimod, at der vil få negative konsekvenser for klimapolitikken, hvis Donald Trump bliver USA's nye præsident.
»USA er i dag på rette kurs i klimapolitikken. Men Trump har en politisk platform, der går i den stik modsatte retning af, hvad vi har set under Biden. Udsving frem og tilbage i klimapolitikken fører til, at den bliver mindre bæredygtig og effektiv.«
Guri Bang tror på, at Donald Trump vil kunne tvinge langt mere af sin politik igennem denne gang, end da han sidst var præsident.
»Han er bedre forberedt og har et team af medarbejdere, der er bedre organiserede.«
Svært at fjerne lovgivningen
På samme tid understreger hun, at det bliver svært for Donald Trump helt at fjerne den nye klimalov – 'Inflation Reduction Act' (IRA).
»Det er en lov, der er blevet vedtaget i Kongressen. For at ændre den skal der et nyt flertal til, hvilket er vanskeligt i en stærkt politisk polariseret kontekst. Desuden giver IRA skattefordele og statsstøtte, som vil være upopulære at fjerne.«
Hun mener dog, at det vil få noget at sige for klimapolitikken, hvem der vinder valget.
Personer med lav indkomst prioriteres
IRA er kun gulerod og ingen stok, siger Guri Bang.
»Guleroden kommer i form af store skattelettelser og statstilskud til grøn teknologiudvikling og implementering.«
For de fleste handler det også om statsstøtte, så de kan være mere klimabevidste i hverdagen – for eksempel ved at købe en elbil eller skifte fra gasfyr til varmepumpe.
Hele 40 procent af IRA-puljen er reserveret til familier med lav indkomst.
Personer med den laveste indkomst kan modtage op til knap 52.000 danske kroner (7.500 USD) i støtte til at købe en elbil.
Godt politisk håndværk
Guri Bang mener, at Biden-administrationen udførte et godt stykke politisk håndværk, da de vedtog IRA-lovgivningen i 2022. De brugte budgetprocessen og særlige afstemningsprocedurer i Kongressen til at gøre det muligt.
»Det var et stort gennembrud for amerikansk klimapolitik. I alt blev der afsat 369 milliarder dollars til at investere i grøn omstilling.«
Joe Biden foreslog først en gigantisk pakke med skattelettelser og statstilskud for at sætte gang i økonomien efter COVID-krisen.
Han forsøgte i lang tid at få statsstøttepakken igennem i Kongressen, efter han kom til magten i 2021.
Mødte modstand
Men præsidenten mødte modstand i Det Demokratiske Parti. I sidste ende lykkedes det demokraterne at blive enige om en reduceret version, fortæller Guri Bang.
»Klimapakken indeholder også en række incitamentsordninger for olie og gas. De blev inkluderet for at få senator Joe Manchin fra West Virginia til at stemme ja til IRA.«
Sådan lykkedes det demokraterne at skabe en aftale blandt alle deres medlemmer i Kongressen - og sådan skrabede de lige akkurat nok stemmer sammen. Med vicepræsident Kamala Harris' dobbeltstemme blev loven et realitet.
Ingen republikanere stemte på IRA – kun demokrater.
Mere positiv over for vedvarende energi
Der er klare forskelle mellem demokrater og republikanere i USA i holdningen til klimapolitik. Især når det kommer til CO2-prissætning ved hjælp af tiltag som CO2-afgifter eller kvotehandel, fortæller Guri Bang.
Splittelsen mellem demokrater og republikanere er mindre, når det kommer til vedvarende energi, selvom republikanerne er uenige om, hvor meget staten skal støtte udviklingen af vedvarende teknologi.
Det er langt fra sikkert, at Donald Trump som præsident vil få fuld opbakning fra republikanerne til at fjerne IRA-lovgivningen, mener klimaspecialisten.
Økonomisk vækst og nye arbejdspladser
Mange vil være imod at fjerne statstilskud til opstart af nye elbilfabrikker og batterifabrikker i republikansk styrede stater, der nyder godt af Joe Bidens industripolitik og oplever økonomisk vækst og nye arbejdspladser.
Professoren ved NMBU er mere bekymret over den del af lovgivningen, der handler om retfærdig omstilling.
Hun mener, at især investering for at skabe grøn omstilling for lavindkomstfamilier og i lavindkomstregioner kan være truet under en ny Trump-administration.
Harris går ikke forrest i klimadiskussionen
Kamala Harris leverede den afgørende stemme, da Kongressen skulle stemme om IRA.
Det betyder, at mange på den politiske venstrefløj i USA håber, at hun vil gå endnu længere i klimasatsningen, hvis hun bliver USA's næste præsident.
Men Kamala Harris har ikke talt meget om klima i denne valgkamp, påpeger Guri Bang.
En årsag er, at klimaet er langt nede på listen over, hvad de fleste amerikanske vælgere er optaget af lige nu.
»I denne valgkamp har øgede priser, immigration og abort stået øverst på dagsordenen. Klimaet er blevet skubbet mere i skyggen.«
»Valget har noget at sige«
Biden-administrationen har været drivkraften bag at tvinge en stærkere og mere ambitiøs klimapolitik igennem i USA og en aktiv deltager i det internationale klimasamarbejde, slår Guri Bang fast.
»Det kan blive meget anderledes med Trump som præsident. Hans politiske program går ud på at fjerne så meget som muligt fra klimapolitikken og at trække USA ud af Paris-aftalen og andet internationalt klimasamarbejde.«
Bliver Trump valgt, mister USA fremdriften bag klimapolitikken. Især hvis der efter valget vil være et republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet, altså begge kamre i Kongressen, mener Guri Bang.
Verdens næststørste udleder
Hun er derfor ikke enig med Roberto J. Garcia i, at det nok ikke har meget at sige for klimapolitikken, hvem der vinder valget.
Selv hvis Donald Trump kun fjerner dele af IRA-planen, vil USA ikke se så stor reduktion i udledningen, som hvis Kamla Harris vinder.
Fremdriften bag omstillingen til mere vedvarende energi vil lide, mener hun.
»For klimaet har det noget at sige, fordi USA er verdens næststørste udleder af drivhusgasser. FN's klimapanel peger på, at omstillingen til mere grøn energi skal ske hurtigt, hvis vi skal have bare en lille chance for at nå Paris-målet om maksimalt 1,5 graders global opvarmning.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
