Hvor meget CO2 udleder de rige kontra de fattige?
Det spørgsmål stillede et forskerhold i et nyt internationalt studie med folk fra Danmark, Indien, Nigeria og USA.
På tværs af indkomster viste det sig, at de kraftigt undervurderede, hvor meget CO2, de rigeste egentlig udleder.
Det skriver University of Cambridge i en pressemeddelelse.
Selvom det allerede er etableret, at der reelt er store forskelle mellem CO2-aftrykket hos de rigeste og de fattigste i samfundet, var det uvist, om folk var bevidste om forskellen.
\ Hvad er det personlige CO2-aftryk?
Det personlige CO2-aftryk betegner den samlede mængde af drivhusgasser, som udledes af en persons aktiviteter i eget land.
Begrebet blev populært i 2000’erne, da oliegiganten BP lancerede en kampagne, hvor folk kunne beregne deres personlige CO2-aftryk med henblik på at reducere det.
Det er dog førhen blevet kritiseret for at lægge ansvaret fra de store virksomheder og over på individet.
Samtidig kan de personlige CO2-aftryk være med til at illustrere uligheden i og mellem lande, så folk kan blive mere bevidste om at leve mere klimavenligt, mener adjunkt Ramit Debnath, som er medforfatter til studiet.
I studiet, som er ledt af Copenhagen Business School (CBS), udsendte man spørgeskemaer til 4.000 personer med forskellige indkomster. Halvdelen af deltagerne tilhørte de top-10-procent rigeste i deres land.
- Størstedelen af deltagerne overvurderede det gennemsnitlige CO2-aftryk hos de fattigste 50 procent.
- Og så undervurderede de altså, hvor meget CO2 de rigeste 10 procent og 1 procent i samfundet udleder.
Forskerne undersøgte også deltagernes opbakning til forskellige klimapolitikker:
De danske og nigerianske deltagere, som undervurderede uligheden i personlige CO2-aftryk, bakkede generelt mindre op om klimapolitikker.
Deltagerne med de højeste indkomster var til gengæld mere tilbøjelige til at støtte op om visse klimatiltag — for eksempel at beskatte rødt kød eller at øge elpriserne i perioder med høj efterspørgsel.
Fattige mennesker har mere umiddelbare bekymringer om, hvordan de skal betale regningerne eller forsørge deres familie, forklarer adjunkt Kristian Steensen Nielsen fra CBS, der er førsteforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
Men uanset indkomst vil folk gerne have klimaløsninger, påpeger han.
»En større bevidsthed og diskussion om den eksisterende ulighed i personlige CO2-aftryk kan bidrage til at opbygge politisk pres, som kan adressere disse uligheder og udvikle klimaløsninger, der fungerer for alle,« siger Kristian Steensen Nielsen i pressemeddelelsen.
Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change.
