Udledning af potent drivhusgas er steget voldsomt

Metanudledningen stiger hurtigere, end den har gjort i flere årtier, ifølge et studie fra juli 2024.

Denne meget potente drivhusgas er 28 gange 'bedre' end CO₂ til at holde på varmen set over en 100-årige periode i atmosfæren.

Det betyder, at metan er en afgørende del af den udledning, der forårsager menneskeskabte klimaforandringer.

Mange forskere pointerer, at det er et krav, at metanudledningen hurtigt skal reduceres, for ellers er det ifølge studiet ikke muligt at holde opvarmningen på under 1,5 eller 2 grader.

Et andet nyligt studie offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research Letters anslår, at den menneskeskabte udledning tegner sig for omkring 66 procent af alle emissioner, der ledes ud i atmosfæren.

Højere end tidligere estimater

Det er højere end tidligere estimater, som typisk anslår, at andelen ligger på omkring 60 procent.

»Den menneskeskabte udledning stiger,« siger Ragnhild Bieltveit Skeie, som er forsker ved Cicero Center for Klimaforskning i Oslo.

De vigtigste kilder til den menneskeskabte udledning regnes for at være husdyrbrug, for eksempel kvæg der udleder en stor mængde metan, når de fordøjer deres foder, samt olie- og gasindustrien og affaldshåndtering.

600 millioner tons

Omkring en tredjedel af udledningen er naturlig, for eksempel når organisk materiale bliver nedbrudt og danner metan i vådområder.

I alt bliver mere end 600 millioner ton metan udledt i atmosfæren hvert år.

Ragnhild Bieltveit Skeie fortæller samtidig, at vores viden om metanudledningen fra både menneskeskabte aktiviteter og naturen er meget usikker. Der er mange ukendte kilder, og estimaterne er også langt mere usikre end for eksempel CO₂-udledningen, fortæller Ragnhild Bieltveit Skeie.

Et andet nyligt offentliggjort studie har forsøgt at kortlægge kilder til en stor del af metanudledningen ved hjælp af målinger fra det europæiske rumagentur ESA's Sentinel-5P-satellit.

Studiet kommer frem til mere end 200 'superudledere', hvor der bliver ledt store mængder metan ud, men det er ikke en kortlægning af alle metanudslip i verden. Forskerne anslår, at disse udledere tegner sig for omkring 20 procent.

Forskerne inddeler også udledningen i kategorier, og omkring 16 procent af metanudslippene er knyttet til store produktionsområder for olie og gas, for eksempel det gigantiske oliefelt Permian Basin i USA.

Der er også her, den store usikkerhed dukker op. Næsten halvdelen af alle udledningerne, forskerne måler, har ukendt oprindelse. En del studier peger for eksempel på store kratere i permafrosten i Sibirien eller enorme lossepladser som potentielle kilder, ifølge BBC.

Metan forsvinder hurtigere end CO₂

Selvom metan er en meget potent drivhusgas, har den også en meget kortere levetid i atmosfæren sammenlignet med CO₂.

Metan bliver nedbrudt ved kemiske processer, og hvis al menneskelig udledning stoppede nu, ville 90 procent af al menneskeskabt metan være væk inden for 30 år ifølge The Guardian. CO₂ er langt mere sejlivet og forbliver i atmosfæren i mange hundrede år.

Det illustrerer også, at en reduktion af metanudledningen relativt hurtigt kan få stor effekt.

Men igen er meget stadig uvist. Metankoncentrationen i atmosfæren er steget meget i de seneste årtier, men den fladede ud i flere år i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne.

Omkring 2006/2007 begyndte koncentrationen igen at stige kraftigt, og det har den stort set fortsat med at gøre siden da.

»Der var ikke nogen videre nedgang i den menneskelige udledning i denne periode,« lyder det fra Ragnhild Bieltvedt Skeie.

Hvordan metan bliver nedbrudt i atmosfæren, forstår vi stadig ikke helt, og Ragnhild Bieltvedt Skeie har blandt andet forsket i, hvordan metankoncentrationen har udviklet sig siden 1990, som beskrevet i et studie i tidsskriftet Nature Communications fra 2023.

»Metan i atmosfæren kan have haft en kortere levetid på grund af ændringer i, hvordan det nedbrydes i udfladningsperioden,« siger hun.

Disse ændringer kan være forbundet med andre udledninger fra menneskelige aktiviteter, såsom kulilte og kvælstofoxider, ifølge studiet.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.