En gruppe arkæologer har fundet nye spor fra fiskerlejet Sønderside, der forsvandt i 1634. Men hvordan kunne en af de største bebyggelser i middelalderens Danmark forsvinde så pludseligt?
En gruppe arkæologer har fundet nye spor fra fiskerlejet Sønderside, der forsvandt i 1634. Men hvordan kunne en af de største bebyggelser i middelalderens Danmark forsvinde så pludseligt?
»Den vigtigste havn i hele Jylland.«
Sådan beskriver den hollandske kartograf Lucas Janszoon Waghenaer middelalderhavnen Sønderside i år 1585.
For nylig fandt arkæologer nye spor fra Sønderside, der i dag ligger gemt væk under sand og vand i Vestjylland.
»Det gik rigtig godt. Vi fandt flere anomalier i området, hvor Sønderside har ligget, og det viser, at der har været en by, som er forsvundet i bølge, hav og klitter,« fortæller en af arkæologerne Lene B. Frandsen fra Vardemuseerne.
De nye fund er gjort i samarbejde med arkæologer fra Kiel University i Tyskland og det arkæologiske museum i Slesvig-Holsten.
De har erfaringer med at bruge geomagnetiske metoder, som netop var det, der skulle bruges på det område, hvor man mener, at Sønderside lå.
Det var også den metode, som nogle af de samme arkæologer gjorde brug af til at kortlægge Rungholt, ‘Nordens Atlantis’, der blev udslettet på en enkelt nat i 1362. Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Og faktisk har Rungholt og Sønderside en hel del til fælles. Sønderside, der lå tæt på landsbyen Ho lidt syd for Blåvandshuk og nord for Esbjerg, forsvandt nemlig også ganske pludseligt, selvom den var en stor og vigtig bebyggelse i 1600-tallets Danmark.
Mens Rungholt blev udslettet af stormfloden ‘Den Store Manddrukning’, spiller dens cirka 300 år yngre pendant, ‘Den Anden Store Manddrukning’, en rolle i fortællingen om Sønderside.
Men hvad var Sønderside egentlig for et sted, og hvordan kunne en så vigtig middelalderhavn forsvinde på så kort tid?
Sønderside var et levende sted med en stor naturhavn, masser af handelsaktivitet og over 600 aktive fiskere, når der var højsæson for fiskeriet.
Det var en formentlig seks til otte kilometer lang, kontinuerlig bebyggelse med bindingsværkshuse, små fiskerhytter og værtshuse, der har ligget langs vandet.
Det fortæller Poul Holm, der er professor i historie på Trinity College Dublin i Irland, og som har været involveret i de nye undersøgelser i området.
»Der har været masser af aktivitet i byen i form af tilrejsende fiskere, købmænd, værtshusejere og prostituerede. Sønderside var på det her tidspunkt en af Danmarks største bosættelser med mellem 1.200 og 1.500 mennesker i højsæson,« siger Poul Holm.
Til sammenligning havde Ribe og Helsingør - to af Danmarks på det tidspunkt største byer - et befolkningstal på mellem 4.000 og 5.000 mennesker.
I 1500-tallet havde fiskeri en helt afgørende betydning for den danske økonomi - og bliver af mange historikere faktisk stærkt undervurderet, fortæller Poul Holm.
»Jeg har i forbindelse med min forskning opgjort eksportværdien af det jyske vestkystfiskeri, og det matcher i hvert fald den danske studeeksport, som typisk anses som Danmarks vigtigste eksportvare i middelalderen,« siger Poul Holm.
Det var især store byer sydpå som Hamborg, der importerede fisk fra Danmark, og det kom ofte med skib fra Sønderside.
»Sønderside er på det her tidspunkt den vigtigste havn på den jyske vestkyst, og et hovedpunkt når det kommer til fiskeri. Der har været en enormt omfattende aktivitet,« siger Poul Holm.
Kilde: Poul Holm.
Sønderside kan dog betegnes som lidt af et ‘det vilde Vesten' i Danmark, hvor slagsmål, smugleri og mord nærmest var hverdagskost.
»Det lå afsides og var præget af retsløshed, mange kriminalsager, uorden og tvivlsomme personer, og det fører faktisk til, at kongen må træde til og indføre en birkeret i området,« siger Poul Holm.
Birkeret var en form for domstol til et specifikt område og affødte mange retssager og opkrævning af skatter på fiskeriet.
Og det er en af årsagerne til, at vi ved temmelig meget om Sønderside i dag.
Det resulterede nemlig i flere besigtigelser af området, som vi i dag kan læse og bruge til at forstå et sted som Sønderside.
Sønderside var ikke kun befolket af fattige borgere, fiskere og prostituerede. Det vidner den fascinerende historie om den velhavende købmand Morten Nielsen om.
»Han var tilsyneladende meget succesfuld. Han ejede et stort hus med seks vinduespartier i Sønderside og tre skibe. En blev brugt til handel med tømmer i Norge og fisk i Tyskland, mens de andre var fiskerbåde,« siger Poul Holm.
Morten Nielsen var dog ikke kun kendt for sin rigdom og succes. Han var også en meget voldelig mand.
»Dokumenter viser blandt andet, at han på et tidspunkt slog sin bror halvt fordærvet i Varde,« siger Poul Holm.
Her er en liste over nogle af de unoder, som Morten Nielsen ifølge bogen ‘Gamle Sydvestjyske Fiskerlejer’ angiveligt skulle have begået over en årrække:
De lokale folk i Sønderside fandt sig til sidst ikke i Morten Nielsens voldelige adfærd. På et tidspunkt aftaler de at vidne om, at han er en troldkarl.
»Og der bliver han simpelthen dømt skyldig som led i datidens hekseprocesser,« siger Poul Holm.
Morten Nielsen når dog at flygte og forsvinder efterfølgende ud af historien. Hans store hus, handelsforetagende og rigdom i Sønderside bliver overdraget til hans kone, der med succes fortsætter med at drive det i en årrække.
Lige indtil katastrofen rammer i 1634.
Natten mellem den 11. og 12. oktober 1634 bliver Danmark ramt af en stormflod, der på få timer gør alle kort over Vestjylland forældede.
Landtangen Føjenæring bliver skyllet fuldstændig bort, øen Langli, som tidligere var et område på fastlandet, opstår, og Sønderside bliver hårdt ramt.
En hollænder, der overlevede den skæbnesvangre nat, vidner i en beretning om den traumatiske oplevelse.
»Jeg har været på stranden, hvor jeg har set forfærdelige ting. Utallige døde mennesker og dyr sammen med bjælker fra huse, smadrede vogne, masser af træ, halm og skrammel,« skriver Jan Leeghwater i sin beretning.
Det er umuligt at sige, hvor mange mennesker der omkom, men man mener, at mellem 8.000 og 15.000 mennesker døde langs hele Vadehavskysten.
Vesterhavets bølger væltede ind over klitter, diger og bebyggelse og fik katastrofale følger for mange byer på den jyske vestkyst. Sønderside var en af dem, der blev hårdest ramt.
»Man laver faktisk en besigtigelse af området kort inden ulykken og en ny lige efter. Og i den konstaterer man, at det område, man kaldte Føjenæring, er væk. Det er en strækning på to kilometer, der er væk. Simpelthen væk,« siger Poul Holm.
I Ribe vidner en såkaldt stormflodssøjle om stormflodens kaliber.
En stormflod bliver typisk defineret af, at vandstanden er over tre meter af normalen.
Den øverste ring på stormflodssøjlen i Ribe seks kilometer fra kysten viser, at vandet i 1634 nåede op på lidt mere end seks meter af normalen.
I årene op til naturkatastrofen i 1634 var Søndersides undergang dog faktisk allerede overhængende. Ikke på grund af en naturkatastrofe, men i stedet en økonomisk en af slagsen.
»Det danske fiskeri kom fra et højdepunkt i 1500-tallet, men gik så voldsomt ned ad bakke i 1600-tallet. Det resulterede i en fattiggørelse af hele den jyske vestkyst,« siger Poul Holm.
Det europæiske marked blev på det her tidspunkt oversvømmet med enormt mange fisk, og det var en konkurrence, som de danske fiskere ikke kunne hamle op med.
»Blandt andet Frankrig og England opbyggede en enorm produktion og eksport af saltfisk fra Newfoundland, som de solgte til Tyskland og hele det kontinentale marked,« siger Poul Holm.
Samtidig var der en lille istid på det her tidspunkt, der resulterede i flere og voldsommere storme. Det skrev biskoppen fra Ribe, Peder Hegelund, om i sin dagbog.
»Han har noteret store ulykker derude i nogle årtier. Den 24. april 1572 synker for eksempel ni fiskeskibe. Der var 12 mand på hvert skib, så der døde altså 108 mand på en nat,« siger Poul Holm.
I de næste årtier noterede Peder Hegelund flere store forlis, og de spillede også en markant rolle i Søndersides undergang.
Den Anden Store Manddrukning var dog det sidste søm i kisten for Sønderside - omend et temmelig stort søm.
Historien om Sønderside har i mange år rumsteret, men man har endnu kun fundet få spor fra det ellers sprudlende, vestjyske område.
Arkæologerne har indtil videre brugt geomagnetiske metoder og taget nogle enkelte jordprøver i området i forbindelse med den fortsatte søgen efter Sønderside.
Men det er faktisk ikke første gang, at Lene B. Frandsen har været ude og lede efter Sønderside.
»I 1996 graver vi på et lille område på omkring 100 kvadratmeter og finder blandt andet et hus, som har tilhørt en skrædder,« siger Lene B. Frandsen.
På gulvet i huset fandt de skår fra potter, lerskåle, fade og en del fiskekroge, men også fingerbøl, hægter, maller, klædeplomper og andre ting, der viser, at huset var ejet af en skrædder.
»Da vi begyndte den nye magnetiske kortlægning her i 2023, var det første område, vi undersøgte, der, hvor vi vidste, at Skrædderens Hus lå. Og her viste der sig en klar og tydelig anomali,« siger Lene B. Frandsen.
Den opdagelse gav dem en basis for at kunne konkludere, at de andre anomalier, som de stødte på i området, kan gemme på flere huse.
I øjeblikket venter Lene B. Frandsen og hendes kollegaer på svar fra de arkæologiske undersøgelser fra i juni i år, men hun vil gerne ud og lede videre.
»Nu ved vi, at metoden virker, og så kan vi begynde at undersøge, hvor stor en udstrækning fiskerlejet egentlig har haft. Og så vil jeg også gerne snart derud og grave igen, men det bliver senere i processen,« siger Lene B. Frandsen.
De har indtil videre planlagt at vende tilbage igen til næste sommer.
Så kan det jo være, at de støder på resterne af et stort hus, der har tilhørt en vis Morten Nielsen.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
