Stormfloden i 1872 kan hjælpe os med at forstå, hvilken fremtid klimaforandringerne bringer

Storme og oversvømmelser kan skabe store ødelæggelser langs de danske kyster.

13. november 1872 gik det også enormt voldsomt for sig. Her blev Danmark, Tyskland og Sverige ramt af en stor oversvømmelseskatastrofe.

I dagene op til oversvømmelsen i 1872 havde kraftig vind fra vest presset store mængder vand ind i Østersøen.

12. november vendte vinden over i nordøst, steg til stormstyrke, og sendte derved vandet tilbage med stor fart. Større fart end det kunne nå at komme ud gennem de smalle danske bælter og sunde.

Resultat var, at vandet steg til det højeste niveau, der nogensinde er målt langs de sydlige danske og svenske kyster samt nordkysten af Tyskland. I de værst ramte områder steg vandet op til 3,5 meter over normalt niveau. Konsekvenserne var katastrofale.

Mere end 300 mennesker døde, og mere end 15.000 mistede deres hjem. Landbrugsjord var ødelagt, husdyr druknede, og hundredvis af skibe på havet led skibbrud.

I dag kan vi se ind i en fremtid med mange flere oversvømmelser på grund af klimaforandringer, og vores forskning peger på, at oversvømmelsen fra 1872 kan hjælpe os til at få et realistisk billede af, hvad det kræver at sikre vores kyster.

Fremtiden byder på flere oversvømmelser

De forfærdelige konsekvenser af stormfloden er grund nok til at mindes 1872. Der er dog flere gode grunde til at huske denne oversvømmelseskatastrofe.

Det var på mange parametre en ekstrem begivenhed, men desværre peger modellerne for klimaforandringerne på, at der bliver flere oversvømmelses-katastrofer i fremtiden. Ifølge IPCC vil klimaforandringer komme til at betyde ikke bare en generel stigning af havene men også en stigning i ekstreme vejrhændelser som stormflod.

I det Sydfynske øhav stod vandet i 1872 op til tre meter over normalt og oversvømmede de fleste huse på flere af øerne. Ifølge DMI’s klimaatlas er det sandsynligt, at vi her hvert 50. år kan komme til at opleve en stormflod på 2,35 m over daglig vande (gennemsnitlig vandstand mellem højvande og lavvande, red.), når vi når til perioden 2070-2100.

En stormflod med en vandstand over 3 meter forventes i samme periode stadig kun at ske så sjældent som hver 10.000 år, dog er begge tal behæftet med usikkerhed.

1872-oversvømmelsen bruges som målestok af eksperter

Så selvom sandsynligheden for en vandstand helt så høj som i 1872 er lille, kan den stadig bruges til at illustrere de skader, en lignede stormflod ville forvolde. Ved en vandstand på 2,3 meter vil flere af de Sydfynske øer stadig stå under vand. Det samme vil mange andre områder langs de danske kyster.

Tilbage i 2007 besluttede EU, at alle medlemslande hvert sjette år skal udforme en rapport, hvor de udpeger deres mest oversvømmelsestruede områder.

I den sidst udkomne danske rapport fra 2018 blev 14 danske områder udpeget som særlig oversvømmelsestruede. I 10 af dem bliver den historiske vandstand fra 1872 brugt som et hovedargument for udpegning af netop disse områder.

Kystdirektoratet færdiggjorde yderligere i 2019 en systematisk analyse af alle danske kyster og deres risiko for oversvømmelse. Også her indgår oversvømmelsen fra 1872 som vigtigt parameter.

Husejere tænker ikke på oversvømmelsesrisiko

Dette viser, hvor central stormfloden i 1872 er for de eksperter, der udformer risikovurderinger for oversvømmelse. For almindelige danskere bosat langs de danske kyster fylder det, der skete for 150 år siden af gode grunde meget mindre.

Både vores egen forskning og internationale studier (se her, her og her) viser, at vi som mennesker har tendens til at bygge vores risikovurderinger på det, vi kan se, eller personligt har oplevet. Hvis vi går 15 år tilbage, var der ikke mange, der boede langs kysten, som havde overvejet, at de boede i et område, der potentielt kunne blive oversvømmet.

Stormen Bodil i 2013 medførte oversvømmelse mange steder, ikke mindst langs Roskilde Fjord. I en undersøgelse fra Kystdirektoratet fortalte mange af beboerne i de oversvømmede huse, at de aldrig havde tænkt over, at et hjem tæt på havet udgjorde en risiko for oversvømmelse.

I 2006 blev store dele af det sydlige Danmark ramt af en stormflod, der på mange måder mindede om den tilbage i 1872. Dog steg vandet i 2006 ikke højere end til 1,8 meter over dagligt niveau, hvilket stadig var nok til at udrette store skader. Cirka 3000 huse blev oversvømmet.

Mange danskere fik fra den ene dag til den anden ødelagt deres hjem, minder, og hele deres hverdag. Mange ramte områder reagerede ved at gå i gang med at beskytte sig mod en lignede stormflod i fremtiden.

Havudsigt eller oversvømmelses-sikring?

Blandt andet området Ore Strand i Vordingborg tog fat på kystsikringen. Her gik de i gang med at bygge et dige, der kunne beskytte dem mod en lignende hændelse i fremtiden. Undervejs i processen var der mange diskussioner, om hvor højt diget skulle være.

Mange ønskede ikke et dige, der blev for højt, da det tog deres havudsigt og adgang til stranden. De kunne ikke forestille sig, at de ville blive ramt af en værre oversvømmelse end den i 2006 i løbet af deres egen livstid. Diget stod færdig i 2015.

Da den nyeste rapport over oversvømmelsestruede områder udkom i 2018, blev Ore Strand, der netop havde investeret tid og penge i et helt nyt dige, udpeget som en af de 14 områder i Danmark med den største oversvømmelsesrisiko.

Årsagen er den centrale rolle, som 1872-oversvømmelsen spiller, i de udregninger som ligger bag udpegningen. I 1872 stod vandet 2,8 meter over normalen ved Ore Strand. En sådan vandstand vil det nye dige ikke beskytte imod.

Dette viser, hvor vigtigt det er, at vores oversvømmelsessikring ikke kun baseres på individuelle oplevelser, men også på en længere kollektiv hukommelse.

1872-oversvømmelsen bør være en del af nutidens kystsikring

Forhåbentlig kan beboerne i Ore Strand bo trygt bag deres dige mange år ud i fremtiden.

Vi mener dog, at det er vigtigt, at en historisk hændelse som stormfloden i 1872 bliver husket og taget med ind i de diskussioner, som mange områder langs de danske kyster skal igennem de næste år.

Ekstremt højvande er ikke bare noget, der måske bliver en del af vores fremtid. Det er også noget, vi har oplevet i vores fortid. Og det kan vi lære af.

Lolland og Faster var nogle af de danske områder, der blev værst ramt af oversvømmelserne tilbage i 1872. Bare her mistede 92 mennesker livet. Som reaktion blev det Falsterske og det Lollandske dige bygget.

Mindesmærker skaber bevidsthed om risiko i dag

De to diger står i dag som tydelige vartegn i landskabet og beskytter øerne mod lignende oversvømmelser fra Østersøen. Ud over dem eksisterer der også en række mindesmærker i området, blandt andet Stormflodssøjlen i Rødby, der viser, hvor højt vandet stod den novemberdag i 1872.

Disse tydelige fysiske tegn er med til sikre, at den nu næsten 150 år gamle katastrofe ikke er blevet glemt.

Når man taler om oversvømmelsesrisiko med mennesker på Lolland og Falster, nævner alle af sig selv stormfloden i 1872, og langt de fleste ser det som helt centralt, at de forsat er beskyttet mod en lignende hændelse.

Dette viser igen den store betydning en sådan kollektiv hukommelse kan have på risikoforståelsen. De områder, hvor stormfloden i 1872 er husket, har en anden og muligvis mere realistisk opfattelse af risikoen for fremtidige oversvømmelser.

1872 kan hjælpe boligejere med at sikre sig

Til forskel fra mange af vores nabolande er sikring mod oversvømmelse fra havet et privat ansvar i Danmark.

Det vil sige, at hvad der bliver gjort for at sikre langt de fleste af vores kystnære områder mod oversvømmelser, afhænger af den risikoopfattelse, der er blandt dem, der bor i området. Ikke af de udregninger som er foretaget af Kystdirektoratets ansatte og andre eksperter.

Når det er op til beboerne selv at sikre sig, kan det være et godt værktøj at tage udgangspunkt i 1872. Derudover findes flere værktøjer, hvor man som husejere kan se, ved hvilken vandstand ens eget hus vil være i fare, eksempelvis kortet her fra Danmarks Miljøportal, og andre værktøjer der illustrerer sandsynligheden for en sådan vandstand i fremtiden, såsom DMI’s Klimaatlas.

Fælles for alle disse værktøjer er dog, at man som husejere skal kunne forestille sig, at risikoen eksisterer, før man går ind og undersøger det nærmere.

Med 1872-oversvømmelsen har vi en historisk begivenhed, der, hvis vi husker på den, kan hjælpe os med at illustrere, hvordan vores fremtid kunne komme til at se ud og derved motivere os til at forholde os til vores egen risiko.