Er den danske vestkyst ved at forsvinde i havet?

I løbet af de seneste 40 år har den danske vestkyst været udsat for erosion på mellem 0,5 og 4 meter afhængig af lokation.

Det smukke landskab har en klart større værdi for samfundet som helhed end den økonomiske værdi repræsenteret af de mange sommerhuse, der ligger spredt langs kysten.

Det er ikke desto mindre svært for sommerhusejerne at acceptere forandringer som erosionshændelser, der resulterer i økonomiske tab.

Hvornår bliver deres hus ædt af det stigende hav?

Men hvorfor bliver kysten egentlig udsat for erosion? Har det noget med klimaforandringerne at gøre?

Det er spørgsmål, som vores forskning ved Aalborg Universitet ser nærmere på ved at granske udviklingen af kystlinjen ved Nørlev Strand i Nordjylland.

Det viste sig, at korrelationen mellem klimaforandringerne og erosionen af vestkysten ikke er helt så ligetil, som man umiddelbart skulle tro.

Stranden kan svinde ind fra år til år

Vestkystens bløde klinter blev dannet i løbet af den seneste istid. Klinterne består af meget fine partikler som lerjord og finkornet sand skabt af et 100 meter dybt lag af havaflejrede (marine) sedimenter, der blev aflejret for mere end 100.000 år siden (den såkaldte Skærumhede-serie).

Man kan se en del af disse lag, når man går en tur langs stranden. Sandet på den jyske vestkyst består hovedsagelig af bløde sedimenter, og dét er en af årsagerne til, at strandene er så eftertragtede.

Vinden og bølgerne transporterer sedimenterne fra stranden ud i havet; det er dét, vi kalder kyst-erosion. Og når sedimenterne er så finkornede og lette som ved vestkysten, er det lettere at transportere.

Voldsom kyst-erosion oftest sker i forbindelse med storme, fordi højtryk og vindstyrke typisk for stormvejr fører sand væk fra kysten og midlertidigt får vandstanden til at stige. Det kan sammenlignes med at puste i en kop kaffe for at køle den: Hvis vi ikke er forsigtige, risikerer vi, at kaffen flyder over i den modsatte side af koppen.

Det betyder, at den strand, som du nød at gå langs forrige sommer, muligvis er langt mindre i år som følge af vinterens bølger og storme.

LÆS OGSÅ: Dårligt nyt for Danmark: Verdenshavene stiger mere end hidtil antaget

Kyst-erosion er et kompliceret emne

Dynamikken ved kysten er kompleks, og den relevante tidshorisont (årstider, år, årtier, århundrede eller årtusinde) er afgørende for forståelsen af, hvad der sker, når kystlinjen bliver eroderet.

Den danske vestkyst har faktisk både bevæget sig tilbage (erosion) og frem ved sedimentaflejring (deposition) siden den seneste istid og endda tidligere.

Nogle hævder, at erosionens hastighed ved vestkysten er tiltaget i løbet af de seneste 20 år på helt uventede måder. Det er eksempelvis tilfældet ved Nørlev Strand, som jeg har brugt som eksempel i min forskning.

Vi kan tælle de forsvundne meter

Menneskelig aktivitet kan accelerere den naturlige erosion.

Fordi sediment ikke blot bliver fjernet, men også aflejret på stranden af bølgerne, forekommer erosion altid, når der er ubalance mellem aflejring og erodering (eksempelvis i forbindelse med stormvejr, hvor bølgerne er stærkere og vandstanden højere).

De fleste kyststrækninger har kyststrøm, det vil sige overfladestrøm, der løber langs de længere kyststrækninger. Kyststrømmen, som kan være både stærk eller svag, kan variere over tid, men strømmen spiller også en rolle i transporten af sedimenterne.

LÆS OGSÅ: Sandkorn vidner om katastrofal superstorm i Danmark

Strømmen fremmer aflejringen og modvirker erosion

Strømmen langs den danske vestkyst, som konstant bevæger sig fra syd mod nord, transporterer sand og lerjord langs kysten på samme måde som en flod.

Ved normale forhold kan vi slå fast, at strømforholdene fremmer aflejringen og derved modvirker erosionen af strandene. Ved Nørlev Strand opførte man imidlertid kystsikring i 1981, hvilket forstyrrer strømmen af sediment.

Få hundrede meter nord for kystsikringen har kystlinjen på 43 år bevæget sig 150 meter længere ind på land. Det skal ses i forhold til 27 meter blot få kilometer længere nordpå. Det menes at være en direkte konsekvens af, at den menneskeskabte kystsikring ændrer strømmen af sediment langs kysten.

Stabil erosion i løbet af de seneste 40 år

Vestkysten lider under kronisk erosion, hvilket betyder, at kombinationen af bølger, vind og strøm genererer en konstant erosion, hvilket vil sige, at kyststrømmen transporterer mindre sediment til kysten, end der bliver transporteret væk.

Alligevel har man fortsat med at bygge langs denne kyststrækning, og husejerne hævder, at erosionen er eskaleret.

Passer det? Og hvad kan årsagen være?

For at forstå, om erosionen er eskaleret, granskede jeg sammen med mine kolleger registreringer, særligt i forhold til parametre der muligvis er knyttet til klimaforandringerne, som eksempelvis øget vindstyrke og oftere forekommende stormvejr.

• Vi sammenlignede forskellige luftfoto helt tilbage fra tiden før opførelsen af kystsikringen.
• Vi studerede vandstanden og registreringer af bølgeklima (hvor ofte stranden blev oversvømmet, samt hvor store bølgerne har været i løbet af de forløbne 43 år).
• Vi brugte numeriske modeller til at forudsige en række forskellige erosionsscenarier.

Simulationerne afslører, at en lille forøgelse af bølgehøjde og styrke vil resultere i en dramatisk eskalering af erosionen. Vores data afslørede imidlertid ikke en stigning i bølgehøjde eller vandstand.

Med andre ord, situationen har i gennemsnit været temmelig stabil i løbet af de seneste 40 år.

Vi fandt også, at bølgerne rammer kysten i en vinkel af 90° oftere end før, og hvis alt andet er konstant, bør det sætte farten en smule ned på erosionen! Men vi ser ikke tegn på, at farten på erosionen aftager, og lokalbefolkningen er stadig overbevist om, at den er eskaleret.

LÆS OGSÅ: Danmark blev ramt af tsunamier for 8.200 år siden

Hvorfor bliver kysten eroderet?

Det lod til, at vi måtte konkludere, at klimaforandringernes kendte effekter (hyppigere stormhændelser og vindstyrke) ikke har effekt på vores case study, og at erosionen ved Nørlev Strand er naturlig, konstant og stabil med øget effekt forårsaget af menneskeskabte konstruktioner cirka 10 år efter deres opførelse.

Men hvis der ikke har været en signifikant forandring i bølgerne, vindstyrken eller bølgehøjden i løbet af de seneste år, og de menneskeskabte konstruktioners negative effekt er faldet til noget nær ingenting i løbet af de seneste 8 år, hvorfor er lokalbefolkningen så overbevist om, at erosionen stadig finder sted, og at deres huse i dag er i større fare end for 20 år siden?

Det er ikke alene den udbredte mening blandt lokalbefolkningen i Nørlev Strand, men også andre steder langs den jyske vestkyst, der er udsat for erosion.

Vi har fået lang større viden på området i løbet af de seneste 20 år. Vi ved i dag, at menneskeskabte konstruktioners negative effekt blot er midlertidig.

Men der er stadig andre faktorer, vi skal forholde os til. Vi fandt, at nedbørsmængden er steget signifikant i løbet af de seneste 40 år. Mere nedbør kan fremprovokere flere jordskred, så sandet i højere grad bliver eksponeret for bølgerne.

Klimaforandringerne har muligvis effekt

Hvis det er sandt, betyder det muligvis, at klimaforandringerne bidrager til kyst-erosionen, men på en ganske uventet måde – nemlig ved at forårsage mere nedbør, der så forårsager flere jordskred på stranden, hvilket muligvis understøtter lokalbefolkningens observationer og frygt.

Vi ved, at nedbørsmængden er steget, men det er kun ud fra forskellige studier, at vi kan opstille en hypotese om, at det rent faktisk forårsager jordskred.

Vores data kan ikke fastslå, at det rent faktisk er den bagvedliggende årsag til den opfattede eskalation af erosionen. For at kunne afgøre det, er vi nødt til at se nærmere på hver eneste kraftige regnhændelse i løbet af de seneste 40 år – samt håbe, at vi kan finde en slags evaluering af jordskred på stranden.

Yderligere forskning

Vores data fortæller os, at kysterosionen - i gennemsnit - har været konstant i løbet af de seneste 40 år, at de menneskeskabte konstruktioner midlertidigt har accelereret erosionen, og at den tydeligeste effekt kan ses de første år efter opførelsen.

Men vi er ikke i stand til at fastslå, om den øgede nedbørsmængde eskalerede erosionen et par centimeter hvert år, for kysterosionen bliver ikke målt så præcist, og kystlinjens position er ikke fastlagt ned til den sidste centimeter.

Danmarks dramatiske vestkyst er foranderlig, og det er svært at kæmpe mod naturen.

Kystlinjen er udsat for erosion, og det er en naturlig hændelse, som vi ikke kan standse uden at gøre brug af en enorm indgriben, såsom Hollands dæmninger.

Erosionen kan dog skyldes forhold eller faktorer, som vi endnu ikke har kendskab til.

Hvis vi forsøger af afværge erosionen, forværrer vi måske forholdene andetsteds, hvilket var tilfældet i Nørlev, hvor erosionen lidt nord for kystsikringen blev forværret som følge af den menneskeskabte struktur.

Det er derfor afgørende, at vi fører tilsyn med udviklingen, før vi drager yderligere konklusioner.

LÆS OGSÅ: Havet stiger: Kan man bygge et dige rundt om Danmark?

LÆS OGSÅ: Vestkystens klitter afslører klimaændringer

LÆS OGSÅ: Hvor meget og hvor hurtigt stiger havet?

Læs artikel på vores engelske søstersite ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Denne artikel er baseret på den kommende artikel 'Accumulated effects of chronic, acute and man-induced erosion in Nørlev Strand on the Danish West Coast', som snart bliver publuceret i tidsskriftet The Journal of Coastal Conservation.