Amerikansk forsøg: Når skoledagen starter senere, får eleverne bedre karakterer

For nogle år siden vedtog skolemyndighederne i Seattle i USA, at skoledagen skulle starte klokken 8.45 i stedet for 7.50. Da det skete, så forskere deres snit til at studere, hvilke effekter en sådan ændring ville have.

»Studiet viser en signifikant forbedring af det antal timer, eleverne sover,« siger professor Horacio de la Iglesia Ved University of Washington ifølge Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Ved at udsætte tidspunktet for skoledagens start kommer den til at være mere i tråd med de unges naturlige sovemønster,« siger han til universitetets hjemmeside.

Unik mulighed

Forskerne fik mulighed for at gennemføre nøjagtigt det samme eksperiment blandt elever, som startede dagen klokken 7.50 det ene år og hos næste kuld, der startede kl. 8.45 det næste år.

De 15 til 16-årige elever blev udstyret med et ur, der registrerede deres søvnmønster, de skrev søvndagbog, og de udfyldte en række spørgeskemaer.

Efter at havet taget højde for andre forhold, der også kan spille ind, sad forskerne – eller eleverne reelt set – med 34 minutters mere søvn på skoledage efter omlægningen.

»De unges døgnrytme er ganske enkelt fundamentalt anderledes end voksne og børns døgnrytme,« siger Gideon Dunster, der er forsker på University of Washington.

»At bede en ung person om at være vågen og på klokken 7.30 er som at bede en voksen og at være vågen og på klokken 5.30,« siger Horacio de la Iglesia.

Bedre resultater

I studiet peger forskerne også på flere gunstige effekter af senere skolestart. Mindre træthed hos eleverne er måske ikke så overraskende, men de mener også, at studiet viser, at skolepræstationerne blev bedre.

Karaktererne steg i gennemsnit med næsten fem procent.

På flere skoler blev eleverne desuden mere punktlige, og fraværet faldt.

Forskerne tager forbehold for, at eleverne med tiden vil tilpasse sig den senere skolestart ved at gå senere i seng. 55 minutters udsættelse af skoledagen gav kun 34 minutters mere søvn, og de kan ikke udelukke, at det sidste af de tal går ned, når eleverne bliver vant til det nye tidspunkt for skoledagens start.

Studiet har heller ingen kontrolgruppe, der kunne have luget ud i nogle mulige fejlkilder.

Ikke eneste løsning

Søvnforsker Mari Hysing ved Universitetet i Bergen siger, at resultatet af det amerikanske studie stemmer godt overens med anden forskning på området. Men hun understreger, at en senere skolestart ikke er et vidundermiddel til at få unge til at sove mere.

»Puberteten er universel, og så er det normalt at forskyde døgnrytmen lidt,« siger hun til Forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Det, at eleverne begynder tidligere om morgenen på gymnasiet og har tendens til at have længere til skole, virker mod biologien,« siger Mari Hysing.

Samtidig er puberteten ikke en undskyldning for at vænne sig til alle mulige sene tidspunkter.

Styrer selv

»Til syvende og sidst er det de unge, som styrer deres egen døgnrytme og kan tage de valg, der sørger for, de får nok søvn,« siger Mari Hysing.

»At starte skoledagen senere vil aldrig være den eneste løsning til at få god søvn,« siger hun.

Der er mange hensyn at tage til netop det tidspunkt. Blandt andet til lærere og ansatte på skolerne og til de unges familier, hvor det er en fordel, at alle har nogenlunde samme rytme i hverdagen.

Mari Hysing mener alligevel, at forskningen i unges søvn viser, at det er noget, der bør overvejes. Hendes generelle anbefaling er:

»Skoledagen bør ikke starte alt for tidligt. Og det er vigtigt, at den starter på samme tidspunkt – ikke tidligt nogle dage og sent andre dage,« siger Mari Hysing.

©Forskning.no. Oversat af Sanni Jensen.