Mange unge sover alt for lidt, og også meget mindre end de selv mener, de har brug for. De unge bruger desuden for lang tid på at falde i søvn og kæmper med søvnløshed.
Springet mellem faktisk sovetid og selvoplevet søvnbehov i hverdagen begynder efterhånden at blive stort blandt norske teenagere.
Nu sover de 16-19-årige i gennemsnit kun 6 timer og 25 minutter på hverdage.
Det viser resultater fra et nyt studie med over 10.000 deltagere, udført af et forskerteam fra Bergen.
Samtidig vurderer de unge deres eget søvnbehov til 8 timer og 35 minutter.
Kæmper med at øge egen sovetid
En sovetid på mindre end 6,5 timer i snit på hverdage er kortere end de fleste andre studier, som er udført blandt unge i denne aldersgruppe, påpeger postdoktor Mari Hysing og hendes kolleger.
»Resultaterne fortæller os, at unge er bevidste om, at de har behov for meget søvn, men alligevel sover de alt for lidt.«
»Voksne kan altså ikke bare sige, at de skal sove mere. Det ved de unge selv, men de kæmper med at øge deres egen sovetid,« siger Mari Hysing.
Hun er tilknyttet Uni Helse i Bergen, en afdeling i forskningsselskabet Uni Research.
Sammen med forskere fra Folkehelseinstituttet i Norge og Universitetet i Bergen er hun ansvarlig for studiet om søvnvanskeligheder, hvor deltagerne var unge i Hordaland i Norge.
Kraftig forskudt døgnrytme er usundt
Få timer i drømmeland på hverdage bidrager til, at de unge forskyder døgnrytmen kraftigt i weekenderne, med 4,5 timer.
For at opnå den anbefalede søvnlængde for unge på 8-9 timer per nat, burde de gå i seng kl. 22 om aftenen, påpeger forskerne.
Til hverdag er gennemsnitlig sengetid i stedet kl. 23.18, men væsentligt senere for drenge (23.26) end for piger (23.10), viser studiet.
At fremskynde sovetidspunktet til cirka kl. 22 bliver nok svært at komme frem til, erkender Mari Hysing:
»Så ville det hurtigt blive til en pegefingermentalitet, men kraftig forskubbet døgnrytme i weekenderne er usundt.«
»Hvis unge kunne formå at lægge sig lidt tidligere på ugedagene, end de gør i dag, og halvere den forskudte døgnrytme i weekenderne til 2 timer, så tror jeg det ville hjælpe meget,« siger Mari Hysing.
»Det kan for eksempel gøre ved at stå op lidt tidligere om søndagen, så man bliver hurtigere træt om aftenen.«
Bruger lang tid på at falde i søvn
I weekenderne er unge oppe til cirka kvart over et om natten (01.13). Når de har fri kan de sove frit, og står dermed op fire og en halv time senere end på ugedage.
At unge kan sove længere i weekenderne, betyder ikke, at de indhenter søvnbehovet og bliver udhvilede til om mandagen.
Tidligere forskning har vist, at mulighederne for at spare søvn op er højst begrænsede.
»Vi søvnforskere tror at sådanne store forskydninger i døgnrytmen i weekenderne blandt andet medfører, at de unge i stedet bliver mere trætte om morgenen på hverdage.«
»Resultatet bliver gerne, at de bruger længere tid på at falde i søvn om aftenen. Særligt søndag aften er der mange unge, som rapporterer, at det er svært at falde i søvn,« siger Mari Hysing.
Det nye norske studie viser, at unge generelt bruger lang tid på at nå til drømmeland.
47 minutter tager det i snit før de falder i søvn på hverdage, hvilket er over dobbelt så lang tid som i tidligere gennemførte studier.
Piger har sværest ved at falde i søvn
Forskerne har ikke set på årsager i dette nye studie, men en del er kendt fra tidligere. Mari Hysing fortæller blandt andet, at piger generelt kæmper mere end drenge med at falde i søvn i teenageårene.
»De er mere præget af bekymringer og har oftere depressive symptomer,« siger Mari Hysing.
En anden faktor er naturligvis ny teknologi, brug af mobiltelefoner, tablets og computere i sengen, eller i timerne før sengetid.
»Vi vil undersøge nærmere, hvilken rolle teknologibrug spiller, men vi er temmelig sikre på, at den påvirker de unges søvn negativt,« siger Mari Hysing.
Læs også: Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbreddet
Forskerne fandt en forekomst af søvnløshed fra 23,8 procent til 13,6 procent i studiet, afhængig af hvor strenge diagnosedefinitioner, der blev brugt.
Kønsforskelle de samme som hos voksne
Mens pigerne kæmper mere med søvnløshed, udmærker drengene sig med kortere sovetid en pigerne.
»Dette er kønsforskelle, som vi også finder hos voksne, hvor en kort sovetid er relateret til blandt andet sygefravær. Vi kan ikke sige sikkert, at fraværet reduceres, hvis unge sover mere.«
»Men vi ser, at unge har vanskeligheder med søvnen, og at ungdomsårene er vigtige med hensyn til at etablere vaner. Derfor er det vigtigt, at vi forebygger aktivt i denne gruppe,« siger Mari Hysing.
For lidt søvn er et befolkningssundhedsproblem
Forskerne mener, at søvnvanskelighederne, som de fremlægger i studiet, er så omfattende, at de kan kaldes et befolkningssundhedsproblem.
»I den nye befolkningssundhedsmelding, som netop er lagt frem, står der, at søvnløshed og søvnvanskeligheder er en af de store sundhedsudfordringer i befolkningen,« siger Mari Hysing.
Her understreges det, at søvnvanskeligheder er en stærk risikofaktor for senere frafald fra arbejdslivet, og personer med søvnvanskeligheder har en øget risiko for at udvikle en række psykiske og fysiske tilstande, påpeger hun.
»Skal man forebygge dette, er det vigtigt at finde ud af mere om, hvad det er, der påvirker og fører til søvnvanskeligheder, samt hvilke konsekvenser det får for eksempelvis læring og skolefravær hos unge.«
Samarbejde under faste rammer
Mari Hysing mener, at det er nødvendigt at samarbejde med de unge, men at det samtidig er vigtigt, at forældrene faktisk sætter nogle rammer for sengetid, også hos unge på 16-19 år.
»Forældrene bør have nogle rammer, eksempelvis sengetid før klokken 24. Derfra kan man finde frem til et tidspunkt, gå i dialog med hver enkelt og snakke om, hvordan søvnen påvirker skole og fritid.«
»For nogle kan sen træning reducere sovetiden, for andre er brug af mobil hovedproblemet. Tag de unge alvorligt og vær interesseret. Jeg tror, at mange forældre kommer et godt stykke vej bare med det,« afslutter Mari Hysing.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
