I 2016 skabte det store overskrifter, da forskerne advarede om mulige havniveaustigninger på 15 meter inden år 2500.
Antarktis alene blev spået til at bidrage med mere en 1 meter inden 2100.
»Havniveauet vil stige dobbelt så meget som tidligere antaget«, skrev NRK i en artikel, der også blev publiceret hos forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Men det var til dels en kun lidt undersøgt mekanisme, der var årsag til forudsigelserne - nærmere bestemt de isvægge, som opstår, når isfronten omkring Antarktis løsner sig fra den faste iskappe.
Nu har tidsskriftet Nature publiceret et studie, som kaster nyt lys over den samme mekanisme - og her er estimeringen betydeligt lavere.
For mange af os lyder det hele måske lidt forvirrende, men for klimaforskere er det et nyt, lille skridt på vejen. Intet enkeltstudie kan afgøre, hvad facit er.
»Det er langt fra det sidste ord om sagen. Det er en del af den forskning, som foregår, men der er på ingen måde endegyldige svar,« siger professor Helge Drange ved Universitetet i Bergen. Han har ikke deltaget i det nye studie.
Flere hundrede meter høje, ustabile isvægge
Her kommer forklaringen på fænomenet, der lå til grund for forudsigelsen af ekstreme havniveaustigninger i 2016. Hold tungen lige i munden, for den er lidt kringlet:
Isen på Antarktis (og i Grønland, bare i mindre skala) ligger som en kappe over kontinentet. Langs kappens kant strækker istunger sig ud i havet.
»Iskappen er som en blød kage, hvor cremen glider udad som følge af topografien,« siger Helge Drange til forskning.no.
Istungerne begynder efterhånden at flyde, fordi havvandet smelter isen fra undersiden, mens den stadig hænger fast på iskappen inde på land.
Til sidst river istungerne sig løs fra isakppen og ender som fritflydende isbjerge.
Tilbage står en væg af is, som kan være flere hundrede meter høj - og det er dem, forskerne nu prøver at forstå.
»Hvis hele væggen bliver udsat for vind og vejr, vil den opføre sig anderledes, end da den var pakket ind i is,« siger Helge Drange.
Isen er ikke længere isoleret af is på begge sider, så strukturen forandrer sig, og isen risikerer at smuldre, uafhængigt at temperaturforholdene.
Isen smelter altså ikke, men går i opløsning.
»Når sådanne brud først har fundet sted, står man med en isvæg, som ikke er stabil. Den kan let kælve. Det er ikke afsmeltning - men afbrækning,« forklarer Helge Drange.
Forskerne er uenige om forudsigelserne
Men hvilken effekt vil afbrækningen af isen have på havniveauet? Det er ikke let at slå fast.
Klimaforskningen er på mange måder en ny disciplin med kun få observationer over korte tidsintervaller.
»Men det sidste ord er ikke sagt om, hvor hurtigt det vil gå, eller hvor langt ind på land afbrækningen vil ske,« siger Helge Drange.
Det er forskerne bag det nylige Nature-studie også med på.
»Man er endnu ikke enige om, hvorvidt isvæggen skal med i fremtidige forudsigelser,« siger førsteforfatteren på studiet, Tamsin Edwards fra King’s College London, i en pressemeddelse. Hun tilføjer:
»Men vi har vist, at isvæggenes ustabilitet ikke lader til at være en afgørende mekanisme i beregningen af tidligere havniveauforandringer.«
Dermed siger Tamsin Edwards også, at der ikke var hold i advarslerne for nogle år siden, hvor vi skulle tage højde for lidt over en meters havstigninger inden år 2100 - og 15 meter inden år 2500 fra blot Antarktis.
Resultaterne i det nye studie skal verificeres
Helge Drange fortæller forskning.no, at de fleste klimaforskere mener, det er usandsynligt, at havet vil stige med mere end én meter per århundrede. Samlet.
Tamsin Edwards og hendes kollegaer mener, at Antarktis alene maksimalt vil stå for en halv meter, når vi når frem til år 2100 - og sandsynligvis mindre.
»Det er i sig selv meget alvorligt,« mener Helge Drange.
Han er heller ikke helt overbevist om, hvor præcise de nye tal er.
»Det modelsystem, de har brugt, er ikke særlig egnet til at studere netop dette. Det er en temmelig grov model,« forklarer Helge Drange.
»Det er et meget interessant stykke arbejde, men resultaterne skal verificeres af andre grupper ved hjælp af andre modelværktøjer.«
Han tror, at det kan ske allerede i løbet af de næste par år. Måske ikke i tide til den næste rapport fra FN's klimapanel, men ligesom alle andre enkeltstudier indgår også dette i den store diskussion.
»Det er en guide til meget af den forskning, der skal finde sted i de kommende år,« slutter Helge Drange.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Antarktis: Ustoppelig nedsmeltning begyndte for 70 år siden
