Har du undret dig over, at nogle mennesker nærmest ingen symptomer har, når de bliver smittet med coronavirus, mens andre bliver så syge, at de ender i respirator?
Årsagen skal muligvis findes i menneskets evolution.
Forskning viser, at indlagte COVID-19-patienter har nogle helt særlige, ekstremt potente antistoffer til fælles med ghanesiske kvinder, der har haft malaria - en sygdom, der har været blandt mennesker siden tidernes morgen.
Antistofferne hjælper kvinderne med at bekæmpe malariaparasitten, hvis de bliver smittet igen.
Men når kroppen danner dem efter coronasmitte, ser de ud til at gøre stor skade.
Antistofferne er muligvis en årsag til, at immunforsvaret hos nogle COVID-19-smittede begynder at gå til angreb på kroppens egne celler og organer, så de bliver alvorligt syge, mener forskere på baggrund af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
»Det er en mærkelig mekanisme, hvor kroppen laver ekstra potente antistoffer mod sig selv,« siger Mads Delbo Larsen, der er førsteforfatter på studiet.
»Det kan være en fejl, der ligger gemt i evolutionen,« spekulerer forskeren, som er ph.d.-studerende på det hollandske laboratorium og forskningscenter Sanquin.
Nyt studie understøtter hypotesen
Mads Delbo Larsens hypotese om, at de potente COVID-19-antistoffer er et levn fra evolutionen, bliver understøttet i et andet spritnyt studie publiceret i Nature Communications.
I studiet når forskerne frem til, at den samme type potente antistoffer, som skader COVID-19-patienterne, kan være en vigtig del af kroppens forsvarsværk mod malaria.
Ghanesiske kvinder, der har haft malaria, mens de var gravide, har dem i hvert fald også i blodet. Antistofferne er ikke skadelige for kvinderne, som de er for de syge med COVID-19.
Antistofferne hjælper tvært imod kvinderne med at få bugt med malariaparasitten, så de ikke bliver syge, hvis de bliver smittet igen, indikerer analyser fra forskernes laboratorium.
»Lidt populært kan man sige, at immunsystemet har et mere skræddersyet forsvar mod malaria end mod andre typiske infektioner,« siger Lars Hviid, der er professor i immunologi og en af de ledende forskerne bag studiet.
»Måske har vi evolutionært udviklet os sådan, fordi det er en smitsom og dødelig sygdom, men det er svært at gætte på,« tilføjer han i en pressemeddelelse.
Immunsystemet danner potente antistoffer
Antistoffer er y-formede molekyler, som kroppens immunsystem producerer, når noget fremmed - for eksempel en malariaparasit eller en coronavirus - trænger ind i kroppen.
De antistoffer, forskerne har fundet, mangler et sukkerstof kaldet fucose på y-molekylets stilk. Antistoffer uden fucose er i forvejen kendt for i sjældne tilfælde at være farlige for gravide og deres fostre - læs om det i faktaboksen herunder.
\ Gravide, rhesus-immunitet og antistoffer
Antistoffer uden fucose kan i sjældne tilfælde også gøre skade, når man er gravid, viser et studie, der blev publiceret i British Journal of Haematology i 2014.
Det kan ske, hvis en kvinde venter et barn, som har en blodtype, der kaldes rhesus, mens moderen selv er rhesus-negativ. Når det er tilfældet, begynder moderen nogle gange at danne antistoffer mod sit eget barn.
Man siger, at hun har opbygget rhesus-immunitet.
I 2014 fandt en gruppe forskere ud af, at rhesus-negative gravide, der danner antistoffer uden fucose mod fostrets rhesus-positive blod, har højere risiko for at få et barn, der lider af alvorlig blodmangel, end kvinder som har højere niveauer af fucose på deres antistoffer.
Gravide kvinder bliver testet for, om de er rhesus-negative, og hvis det er tilfældet, får de forebyggende behandling, som forhindrer, at de danner antistoffer mod barnet.
Hos COVID-19-patienter er antistoffer uden fucose muligvis skyld i, at immunforsvaret går amok og begynder at danne dræberceller mod egne celler og organer, spekulerer Mads Delbo Larsen.
Når man bliver så syg, at man skal indlægges på grund af corona, skyldes det nemlig ikke virus i sig selv, men at immunforsvaret overreagerer.
»Vores hypotese er, at det kan være det lave niveau af fucose på antistofferne, der trigger, at nogle får en overreaktion i immunsystemet, når de bliver smittet,« siger han.
I modsætning til de meget syge og indlagte COVID-patienter har coronasmittede, som har ingen eller kun milde symptomer, masser af fucose på deres antistoffer, viser forskernes analyser.
Laboratorieforsøg, som dem forskerne har lavet, kan dog ikke vise, om manglende fukose er selve årsagen til, at immunforsvaret hos de meget COVID-syge går amok. Overreaktionen kan lige så vel være en konsekvens af noget andet.
Se hvor meget evidens laboratorieforsøg giver i pyramiden herunder.
Malaria medfører samme slags antistoffer
I det andet studie, som Mads Delbo Larsen også er medforfatter på, finder forskerne samme slags potente antistoffer uden fucose i blod fra ghanesiske kvinder, der har haft malaria.
Malaria er som bekendt en parasit-sygdom, der overføres via myg og hvert år tager livet af over 400.000 mennesker, primært børn under 5 år.
I lande, hvor malariaparasitter er udbredte, bliver børn, som overlever sygdommen, som regel immune.
Immuniteten holder resten af livet, medmindre man bliver gravid. Under graviditeten kan malariaparasitten slippe uden om kvindens immunforsvar og gøre hende syg. Hvis en kvinde overlever graviditetsmalaria, bliver hun igen immun.
Antistofferne beskytter kvinderne
Det er ghanesiske kvinder, der er immune, fordi de har haft malaria under graviditeten, som har samme slags potente antistoffer i blodet, som Mads Delbo Larsen fandt hos de meget syge COVID-19-patienter.
Antistofferne gavner tilsyneladende kvinderne. I laboratorieforsøg ser de i hvert fald ud til at være særdeles effektive til at bekæmpe malariaparasitten, hvis kvinderne bliver smittet igen, konkluderer forskerne.
»Antistofferne, der mangler fucose, binder i vores forsøg bedre til de dræberceller, der skal bekæmpe infektionen, end antistoffer med fucose,« siger Lars Hviid.
Vaccine medfører ikke potente antistoffer
Lars Hviid og kollegerne har også analyseret blodprøver fra frivillige forsøgspersoner, der er blevet vaccineret mod graviditetsmalaria med en vaccine, der er udviklet af danske forskere og er ved at blive testet.
I blodet fra de vaccinerede fandt forskerne ikke de potente antistoffer, som de fandt i blodet fra dem, der havde været smittet. De fandt kun en mindre potent slags med fucose på y-stilken. Antistofferne med fucose var ikke nær så gode til at få bugt med parasitten i forskernes forsøg.
\ Om den danske vaccine
Vaccinen, som de ghanesiske kvinder har fået, består af et protein, der er magen til de molekyler, malariaparasitten bruger til at inficere kvindernes blod.
Den er udviklet af en forskergruppe fra Københavns Universitet, som også har lavet en vaccine mod COVID-19, der er ved at blive testet på mennesker.
En af forskerne, professor Ali Salanti, er selv medforfatter på studiet, der finder, at vaccinen mod graviditetsmalaria tilsyneladende ikke virker lige så godt som naturlig immunitet.
Han tager dog ikke resultatet så tungt, for siden studiet er lavet, har forskergruppen videreudviklet vaccinen, så den formentlig er bedre til at aktivere immunforsvarets dræberceller, forklarer han.
Den seneste version af vaccinen er opbygget efter samme princip som den vaccine, forskerne har udviklet mod COVID-19 - læs om vaccinen i denne artikel.
Antistoffer fungerer ved, at de sætter sig fast på fremmede organismer, der trænger ind i kroppen.
På den måde kan immunsystemet genkende fjenden og aktivere dræberceller, der bekæmper den ubudne gæst, hvis man bliver smittet igen.
»Når antistofferne mangler fucose på stilken, kan dræberceller bedre se de røde blodlegemer, der er inficeret med malariaparasitter. Jo lavere niveauet af fucose på antistofferne var, desto bedre fungerede de i vores forsøg,« siger Lars Hviid.
Laboratorieforsøg giver ikke endelige svar
Lars Hviid udleder af forsøgene, at vaccinen mod graviditetsmalaria muligvis ikke beskytter kvinderne lige så godt som naturlig immunitet, fordi vaccinen i sin nuværende form ikke inducerer de potente antistoffer.
Torben Barington, der er professor i klinisk immunologi på Syddansk Universitet, advarer dog mod at drage alt for bastante konklusioner på baggrund af studiet.
Laboratorieanalyser af blodprøver som dem, forskerne har lavet, giver ikke endelige svar, understreger professoren, som ikke selv har været involveret i forskningen, men har læst den videnskabelige artikel.
»Studiet rejser en mistanke om, at kvinder, der har fået vaccinen mod graviditetsmalaria, er dårligere beskyttet end kvinder, der har opbygget naturlig immunitet. Men der mangler evidens fra mennesker,« siger Torben Barington.
Kan få betydning for fremtidens vacciner
Det er nødvendigt at undersøge, om kvinder, der har fået vaccinen, oftere bliver smittet med malaria end dem, der har haft sygdommen, før man sikkert kan fastslå, at vaccinen beskytter dårligere end naturlig immunitet, påpeger professoren.
»Det er bestemt et interessant og vigtigt studie, fordi det giver viden om, hvilke problemstillinger der kan være relevante, når man udvikler vacciner,« siger Torben Barington og fortsætter:
»Hvis resultaterne følges op af undersøgelser, der viser, at antistoffernes kvalitet virkelig er så forskellig, at det har betydning for kvindernes beskyttelse, er resultatet afgørende for vaccineudvikling fremover.«
Lars Hviid er enig, og hans forskergruppe er derfor netop gået i gang med at lede efter evidens, der eventuelt kan understøtte mistanken om, at naturlig immunitet beskytter kvinderne bedre end den pågældende vaccine.
Fundet af de særligt potente antistoffer uden fucose kan muligvis også på sigt få betydning for udviklingen af andre vacciner end dem mod malaria.
Hvorvidt der er hold i spekulationerne om, at COVID-19-patienternes immunforsvar går amok på grund af en evolutionær fejl, der stammer fra et skræddersyet forsvar mod malaria, bliver formentlig aldrig endeligt afklaret.
\ Læs mere
\ Kilder
- 'Afucosylated IgG characterizes enveloped viral responses and correlates with COVID-19 severity', Science 2021. DOI: 10.1126/science.abc8378
- 'Afucosylated Plasmodium falciparum-specific IgG is induced by infection but not by subunit vaccination', Nature Communications.
- Lars Hviids profil (KU)
- Mads Delbo Larsens profil (Sanquin)
- Torben Baringtons profil (SDU)
