Ved vi nok om, hvordan mobilnetværk påvirker vores helbred og naturen?
Forskere har svært ved at dokumentere, at der ikke er en risiko.
mobile netværk 5g elektromagnetisk radiobølger mobiltelefon

Ingen kendte naturmekanismer kan forklare, hvordan mobile netværk skulle kunne skade helbredet. (Foto: Shutterstock)

Kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer findes overalt i vores omgivelser, uden at vi har mulighed for at vælge dem fra. Luftforurening er for eksempel et uundgåeligt onde.

Vi kan heller ikke slippe for elektromagnetiske felter - også kaldet radiobølger. De elektromagnetiske felter bruges blandt andet til at sende information fra et sted til et andet via mobile netværk.

Uden elektromagnetiske felter ville vi ikke kunne tale i mobiltelefon, se fjernsyn, høre radio, streame og gå på internettet.

Heldigvis er det usandsynligt, at den stråling, som kommer fra mobilmaster, trådløse netværk, computere, mobiltelefoner og IPads, er skadelig, for strålingen er ikke-ioniserende (se faktaboks herunder).

Ikke-ioniserende stråling

Radiobølger, der bruges i mobile netværk, udsender ikke-ioniserende stråling. 

Energien i ikke-ioniserende stråling er for lav til at kunne ødelægge genetisk materiale.

Ioniserende stråling er for eksempel UV-stråling fra Solen og stråling fra radioaktive stoffer. Ioniserende stråling er kræftfremkaldende, fordi det kan bryde kemiske bindinger (f.eks. i DNA) i det bestrålede materiale.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Luftforurening er et større problem

Til forskel fra luftforurening og radioaktiv stråling er der ingen ordentlig videnskabelig dokumentation for, at strålingen fra elektromagnetiske felter kan skade vores helbred, skrev Videnskab.dk for nyligt i artiklen ‘Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag’ 

Men er der overhovedet forsket nok i ikke-ioniserende stråling fra elektromagnetiske felter, til at man kan afvise, at det kan være farligt?

»Ud fra den viden, vi har, vil jeg sige, at luftforurening er et væsentligt større problem for folkesundheden end ikke-ioniserende stråling,« siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

»Men man skal aldrig udtale sig skråsikkert om, at der overhovedet ikke er en risiko. Teoretisk set kan det godt være, at der er en skadevirkning, som man ikke forstår mekanismerne bag,« fortsætter han.

Dansk forskning ophørte i 2007

Philippe Grandjean var formand for en programkomite for ikke-ioniserende stråling, der i 2004 blev nedsat af Folketinget for at undersøge effekten af stråling fra mobiltelefoner og trådløse netværk.

»Komiteen var resultatet af en debat, der blussede op, fordi der dengang skulle opstilles nye mobilmaster. Man tog usikkerheden i betragtning og sagde, at man måtte have mere forskning,« husker Philippe Grandjean.

Programkomiteen for ikke-ioniserende stråling uddelte 30 millioner kroner til 6 projekter, der på forskellig vis undersøgte, om stråler fra mobiltelefoners elektromagnetiske felter kan skade hjernen.

Forsøg fandt ikke tegn på skadevirkninger

Forskerne undersøgte effekten af ikke-ioniserende stråling fra elektromagnetiske felter på:

  • Hjerneceller og hjernevæv på opdyrkede hjerneskiver fra nyfødte rotteunger

  • Hjernefunktioner hos forsøgspersoner

  • Hjernens fysiologi ved skanning af 14 forsøgspersoner, der blev udsat for ikke-ioniserende stråling fra mobiltelefoner

  • Kræftforekomst hos 400.000 danske mobilbrugere

  • Atomer og molekyler

Ingen af de pågældende forsøg fandt skadevirkninger ved elektromagnetiske felter. Ifølge Phillipe Grandjean burde forsøgene dog være fulgt op af mere forskning. 

Læs en udførlig beskrivelse af forsøgene på Ingeniøren. 

Hold ikke mobil op til øret

Forskere og myndigheder anbefaler, at man undlader at holde sin mobiltelefon op til øret i lang tid ad gangen, for enkelte studier har indikeret, at der muligvis kan være en lille øget risiko for sjældne hjernetumorer, når man holder mobilen tæt på kraniet.

Selv om andre studier har peget i modsat retning, har IARC af den grund klassificeret radiobølger fra elektromagnetiske felter som 'muligvis kræftfremkaldende'.

Forsøg var spild af penge

Store befolkningsundersøgelser og analyser af den samlede forskning har heller ikke kunnet påvise helbredsrisici ved brug af mobiltelefoner og trådløse netværk. 

Så da de 30 millioner kroner var brugt op, blev der ikke bevilget flere offentlige penge til dansk forskning i effekterne af ikke-ioniserende stråling fra mobiltelefoner og netværk. Philippe Grandjean så ellers gerne, at forskningen var fortsat.

»I 2007 anbefalede vi i vores afsluttende rapport, at man burde gøre mere ved det og fortsætte med at forske på feltet. Men der kom ikke noget ud af vores anbefaling, og siden er der ikke rigtig blevet forsket i det i Danmark,« siger Philippe Grandjean.

»Min holdning er, at den forskning, vi satte i gang under komiteen for ikke-ioniserende stråling, var spild af tid. Vi fik engageret forskerne og en del projekter blev afsluttet, men de burde følges op, for vi nåede ikke til bunds i det,« fortsætter han.

Stråling er næppe farlig

Den amerikanske professor Kenneth Foster fra Institut for Bioteknologi på Pennsylvania University i USA har i en årrække forsket i mobile netværk og elektromagnetiske felter.

Ligesom det store flertal af hans fagfæller er Kenneth Foster nærmest overbevist om, at der ikke er nogen helbredsrisiko forbundet med brugen af mobile netværk - heller ikke det kommende 5G-netværk, som regeringen har planer om skal rulles ud i Danmark.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der skulle være alvorlige skadevirkninger forbundet med eksponering, der holder sig under de fastsatte grænseværdier,« skriver Kenneth Foster i en mail til Videnskab.dk.

»Du bliver eksponeret for langt mere stråling, når du står under en varmelampe i dit badeværelse, end det er muligt at få fra en 5G-sendemast,« fortsætter han.

Samlet forskning giver ikke evidens 

Grænserne for, hvor kraftig ikke-ioniserende stråling der må være i vores omgivelser, bliver fastsat på baggrund af analyser lavet af to organisationer:

  • Den uafhængige, non-profit organisation ICNIRP (International Kommission for Ikke-Ioniserende stråling)

  • IEEE - en uafhængig, international organisation for teknologiske fremskridt.  

»Hverken ICNIRP eller IEEE har fundet overbevisende evidens for sundhedsskader, kun at man kan blive skadet af varmepåvirkningen, hvis man bliver udsat for ekstremt høje strålingsniveauer,« skriver Kenneth Foster.

»Jeg kender ikke til nogen sundhedsmyndighed i verden, der - efter at have gennemgået den samlede forskning -  konkluderer, at der er skadevirkninger ved eksponering, som befinder sig under de fastsatte grænseværdier,« fortsætter han.  

Men der bør forskes mere

Kenneth Foster er dog enig med Phillip Grandjean i, at man bør blive ved med at forske i feltet. Kun på den måde kan mistanken om, at elektromagnetiske felter er farlige, blive afkræftet.

I øjeblikket er der frit spillerum for konspirationsteoretikere, fordi så mange dårlige studier er blevet publiceret, mener Kenneth Foster:

»Den nuværende forskningslitteratur er et stort rod,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

I artiklen Frygten for 5G-netværket spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag, kan du læse om et eksempel på rod i forskningslitteraturen.

Ingen har undersøgt 5G og folkesundhed

Verdenssundhedsorganisationen WHO og Det Internationale Agentur for Kræftforskning IARC har tidligere lavet grundige analyser af den samlede forskning uden at finde dokumentation for, at elektromagnetiske felter er skadelige.

Men det kommende 5G-netværk skal efter planen sende signaler på både højere og lavere frekvenser end de netværk, man hidtil har brugt. 

Der findes ingen befolkningsstudier, hvor forskere har undersøgt, om brugen af nye frekvenser sker på bekostning af folkesundheden, for 5G-netværket er endnu ikke i brug.

Ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, er det dog ikke sandsynligt, at ikke-ioniserende stråling fra 5G-netværket er farligt - selv om det bruger nye frekvenser.

Kun ved vedvarende, ikke-ioniserende stråling, der er mange gange kraftigere end den stråling, der vil komme fra 5G-netværket, har forskere i mus og rotter kunnet fremkalde kræft og andre skader.

LÆS OGSÅ: Et godt råd: Høring på Christiansborg bør ikke gøre dig bange for mobilstråling

Hvad så med naturen?

Kritikere af 5G-netværket frygter, at ikke-ioniserende stråling fra mobilmaster kan skade dyr og planter. Men Videnskab.dk har ikke kunnet opspore en biodiversitets-forsker, der er bekymret for strålingen.

Videnskab.dk har blandt andre talt med Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker og beskæftiger sig med biodiversitet på Aarhus Universitets Institut for Bioscience.

»Jeg bliver ind imellem opsøgt af mennesker, der er meget intenst bekymrede, og som er sikre på, at det er stråling fra mobilmaster, der kan forklare tilbagegangen i biodiversiteten,« siger Rasmus Ejrnæs.

»Men hverken jeg selv eller de mennesker, jeg finder mest troværdige, er bekymrede. Baseret på den forskning, der er lavet, mener jeg ikke, der er grund til at tro, at elektromagnetiske felter er skadelige for dyr og planter,« fortsætter han.

Mangel på levesteder skader biodiversitet

Biodiversiteten er godt nok i hastig tilbagegang. Men Rasmus Ejrnæs tvivler på, at det har noget at gøre med ikke-ioniserende stråling fra mobilmasterne.

»Elektromagnetiske felter ligger meget langt nede på min liste over hypoteser om, hvorfor biodiversiteten er på tilbagegang. Jeg håber, der bliver forsket i effekterne på levende organismer, men foreløbig er der så svag evidens, at jeg ikke prioriterer at bruge tid på det,« siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter:

»Min vurdering er, at tilbagegangen i biodiversiteten skyldes mangel på levesteder - ikke elektromagnetisk stråling.«

Hypotese: Bier tager skade

En hypotese lyder, at radiobølger fra mobile netværk kan skade biers navigationsevne og i enkelte forsøg, blandt andet et indisk, som er omtalt i Politiken, har forskere angiveligt vist, at bier dør, når der bliver monteret mobiltelefoner på deres stader. 

Studiet er ifølge The Telegraph publiceret i et for redaktionen ukendt indisk tidsskrift kaldet Current Science. I skrivende stund er det dog endnu ikke lykkedes Videnskab.dk at finde frem til publikationen.

Hvorvidt hypotesen om, at bier kan tage skade af mobiltelefoni, på nogen måde er bekræftet, må vi vende tilbage til i en anden artikel.

Her skal blot nævnes, at den stråling, bier bliver udsat for i forsøg, hvor mobiltelefoner er monteret på deres stader, er mange gange kraftigere, end den eksponering de får under normale forhold. 

Ikke eksisterende risiko kan ikke bevises

I debatten om elektromagnetiske felter hører man ofte bekymrede mennesker sige, at myndigheder og forskere skal dokumentere, at der ikke er en risiko ved 5G-netværket, før det bliver rullet ud.

Men det er umuligt at bevise, at en risiko ikke eksisterer - det ville svare til at bevise, at Gud ikke eksisterer, eller at der ikke bor rumvæsener på Jorden.

Forskere kan sandsynliggøre, at der er - eller ikke er - en risiko.

Ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, er der ikke en kendt, plausibel forklaring på, hvordan ikke-ioniserende stråler skulle kunne skade folkesundheden eller miljøet, og hidtidige analyser af den samlede forskning peger på, at der ikke er en risiko.

Men forskerne siger også, at risikoen fortsat bør undersøges gennem mere forskning - især store befolkningsundersøgelser, også kaldet epidemiologisk forskning - hvor forskere holder øje med, om de er øget forekomst af kræft blandt mobilbrugere.

LÆS OGSÅ: Ny dansk forskning frikender mobiltelefonen

Alle er udsat for ikke-ioniserende stråling

Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er ekspert i at lave risikovurderinger af miljøpåvirkninger.

»Når man laver en risikovurdering, overvejer man blandt andet, hvor mange mennesker der er eksponeret for det, man undersøger. Jo flere mennesker, desto mere forsigtig bør man være,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Lisbeth E. Knudsen forsker ikke selv i ikke-ioniserende stråling, men har fulgt debatten på sidelinjen. 

»I dag er alle mennesker eksponeret for ikke-ioniserende stråling fra mobile netværk, så man bør være ekstremt forsigtig,« fortsætter hun og opfordrer til fortsat forskning i emnet.

Nu kunne det lyde, som om der slet ikke er forsket i elektromagnetiske felter, ikke-ioniserende stråling og folkesundhed. Men sådan skal det ikke forstås: På RWTH Aachen University i Tyskland findes en database over al den forskning, der er lavet om, hvordan elektricitet, magnetisme og elektromagnetiske felter påvirker folkesundheden og biologiske systemer. 

I skrivende stund indeholder den såkaldte EMF-database 27.905 videnskabelige publikationer om effekten af elektromagnetiske felter.

»Omfattende forskning er lavet om mulige helbredseffekter ved eksponering på mange forskellige frekvenser. Alle de reviews, der indtil videre er lavet, har vist, at eksponering under de grænser, der er anbefalet af ICNIRP (...) ikke har en sundhedsskadelig virkning,« skriver WHO om elektromagnetiske felter. 

Organisationen tilføjer: »Men der er huller i vores viden, som stadig skal dækkes, for at vi kan lave bedre risikovurderinger.«

Rettelse 26-03-2019: Oprindeligt stod der i artiklen, at ikke-ioniserende stråling ikke kan trænge ind i kroppen. Det var en forkert formulering, som er blevet slettet. 

LÆS OGSÅ: Ny tvivl om mobilstråling

LÆS OGSÅ: Mobilen er ikke farlig - så vidt vi ved

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.