Christiansborg-konference spreder ny bekymring: Kollapser økosystemer, når 5G udrulles?
Næppe. Radiobølger fra mobile netværk ligger meget langt nede på listen over ting, man bør bekymre sig om, siger topforskere.
5G netværk elektromagnetiske felter frekvenser radiobølger mobilstråling kræft folkesundhed

Der er ingen dokumentation for, at trækfugles navigation tager skade af at flyve forbi en mobilmast. (Foto: Shutterstock)

Der er ingen dokumentation for, at trækfugles navigation tager skade af at flyve forbi en mobilmast. (Foto: Shutterstock)

Tre danske interesseorganisationer holder i weekenden 5G-konference på Christiansborg. De frygter, at radiobølger fra det kommende mobile netværk kan gøre stor skade på planter og dyr.

»Forskning advarer om kollaps af økosystemer, men myndighederne er ikke bekymrede!« lyder deres opråb i invitationen til konferencen.

Bag arrangementet står blandt andre de tre foreninger MayDay, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation og EHS Foreningen. Politikere fra Dansk Folkeparti og Alternativet er værter.

5G-netværket er ifølge international forskning er »en miljøkatastrofe,« skriver arrangørerne i invitationen.

Men er det virkelig rigtigt?

5G scorer meget lavt på bekymringsskalaen

Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel om, at der ikke er grund til at være bange for, at radiobølger fra 5G og andre mobile netværk er sundhedsskadelige: Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag. I en anden artikel har vi rejst spørgsmålet: Ved vi nok om, hvordan mobilnetværk påvirker vores helbred og naturen?

I denne artikel spørger vi en række førende biodiversitetsforskere fra Danmark og udlandet, om de opfatter 5G-netværket som en miljøkatastrofe, der kan føre til et kollaps af økosystemer, som det fremgår af invitationen til konferencen på Christiansborg.

Alle de forskere, Videnskab.dk har talt med, er seriøst bekymrede for biodiversitetens tilstand.

Men de frygter ikke 5G, og de afviser, at radiobølger - også kaldet elektromagnetiske felter - fra mobile netværk kan være skyld i vor tids masseuddøen af arter.

»5G-netværket og radiobølger er meget langt nede på listen over ting, jeg bekymrer mig over,« siger Carsten Rahbek, der er professor og forskningsleder ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

5G netværk elektromagnetiske felter biodiversitet dyr planter frekvenser radiobølger mobilstråling kræft folkesundhed

På vegne af Alternativets medlemmer luftede partiformand Uffe Elbæk for nyligt bekymring for 5G på Twitter. Julius Grantzau fra Alternativet og Jan-Erik Messmann fra Dansk Folkeparti er værter ved 5G-Konferencen, som afholdes på Christiansborg d. 4. maj 2019. (Foto: Screenshot fra Uffe Elbæks Twitterprofil)

Der mangler vild natur

Carsten Rahbek understreger, at hverken han eller hans kolleger har forsket i emnet, og at han derfor ikke kan afvise, at radiobølger kan påvirke økosystemerne.  

»Alt muligt kan potentielt være skadeligt: Kataloget over ting, man kan være bange for, er uendeligt. Men hvis man virkelig bekymrer sig for biodiversiteten, vil jeg anbefale, at man lægger sit fokus et andet sted end på mobile netværk,« siger professoren og fortsætter:

»Der er mange andre ting, der er vigtigere. Vi ved, at den største trussel mod biodiversiteten er mangel på plads, og vi ved, hvad der skal gøres: Vi skal have fritlagt flere arealer til selvforvaltende, vild natur.«

LÆS OGSÅ: Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet

Fokuser på noget andet end radiobølger

Samme vurdering kommer fra Simon Potts, der er professor i biodiversitet og økosystemer på Center for Miljøforskning ved Reading University i Storbritannien.

Simon Potts har publiceret en række studier i de største videnskabelige tidsskrifter Nature og Science om biodiversitetens tilstand og om årsagen til, at der bliver færre og færre bestøvende insekter, eksempelvis bier.

I øjeblikket er Simon Potts og kolleger i færd med at lave en systematisk gennemgang af den publicerede forskning om, hvilken effekt elektromagnetiske felter fra mobile netværk har på naturen.  

Til Videnskab.dk siger Simon Potts:

»For mig at se er der meget lidt evidens for, at elektromagnetisk stråling skader dyrelivet.«

»Der er mange, meget større trusler blandt andet tab af habitater, klimaforandringer og kemisk forurening, som forskere, regeringer og befolkningen bør fokusere deres opmærksomhed på,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Massetab af dyreliv skubber liv på kloden til kanten

40 procent af insektarterne kan forsvinde over 100 år

På den anden side af Jorden publicerede miljøforsker og professor Francisco Sanchez-Bayo fra University of Sydney i Australien for nyligt en gennemgang af 73 studier, der på forskellig vis kortlægger nedgangen i insekter og årsagen til, at arter uddør.

40 procent af de insektarter, der findes i dag, er i fare for at forsvinde over de næste 100 år, konkluderede Francisco Sanchez-Bayo og en kollega i deres videnskabelige artikel, som udkom i tidsskriftet Biological Conversation. 

LÆS OGSÅ: Hvad kan jeg gøre for at hjælpe bierne?

Hvad med karseforsøget?

I 2013 lavede fem danske 9. klasseselever et berømt karseforsøg, der endte i alverdens medier. Eleverne fordelte seks bakker karse i to lokaler. I det ene lokale placerede eleverne to routere, der sendte signaler til hinanden, tæt på frøene.

Efter 12 dage var frøene ved siden af routerene døde, mens frøene i rummet uden router spirede.

Elevernes forsøg var sjovt, men det lever langt fra op til videnskabelige standarder og kan ikke bruges som evidens for, at elektromagnetiske felter fra mobilroutere skader biologiske organismer, kan du læse i artiklen Er stråling fra mobiler og routere farlig?

Årsagen til, at insekterne dør, er næppe mobile netværk, men intensiv landbrug, pesticidforurening og klimaforandringer, vurderer forskerne.  

»Jeg er opmærksom på, at nogle er bekymrede for, at elektromagnetiske felter fra mobile netværk påvirker insekter, især bestøvere,« skriver Francisco Sanchez-Bayo i en mail til Videnskab.dk.   

»Men selv hvis det er tilfældet, er jeg enig med dem, der siger, at der er mere presserende emner at bekymre sig om. Det er for eksempel veldokumenteret, at nogle pesticider er meget skadelige for bestøvere, så måske skulle vi fokusere på at få gjort noget ved det i stedet for at forsøge at få stoppet mobile netværk,« skriver Francisco Sanchez-Bayo.  

Trækfugles kompas skades ikke af 5G

Kritikerne af mobile netværk er blandt andet bekymrede for, om netværkenes elektromagnetiske felter kan skade trækfugles og biers evne til at finde vej. 

Men der er ingen dokumentation for, at det er tilfældet: De få eksperimenter, der er publiceret om emnet, er små, indledende forsøg, der ikke er blevet efterprøvet. I forsøgene er dyrene som regel blevet udsat for langt kraftigere elektromagnetiske felter, end de nogensinde kommer til at møde ude i naturen.

Et studie skiller sig dog ud: I 2014 publicerede en danskledet forskergruppe fra University of Oldenburg i Tyskland en række ekstremt gennemtestede forsøg i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. 

Forsøgene viste, at trækfugles navigationsevne faktisk kan blive forstyrret af massiv elektrosmog - altså elektromagnetiske felter fra apparater, der kører på bestemte frekvenser.

Forskeren bag forsøgene, den danske professor Henrik Mouritsen fra University of Oldenburg, advarer dog mod at tolke studiet, som om at fuglenes evne til at orientere sig tager skade af mobile netværk.

»Alle, der påstår, at de kan bruge vores studie til at sige, at mobilnetværk skader fugles orienteringsevne, har ikke fattet fysikken. Mobile netværk - også 5G - ligger i et for højt frekvensområde til at kunne påvirke fuglenes kompas,« siger Henrik Mouritsen.

LÆS OGSÅ: Ved vi nok om, hvordan mobilnetværk påvirker vores helbred og naturen?

Molekylært kompas påvirkes af elektrosmog

Kun lavere frekvenser, end dem der bliver brugt i mobile netværk, kan forstyrre trækfugles evne til at orientere sig. For at forstå hvordan det hænger sammen, er det nødvendig med lidt viden om, hvordan fugle finder vej, når de er på træk.

I løbet af dagen navigerer fugle på træk efter Solen. Om natten, hvor Solen ikke skinner, bruger fuglene Jordens magnetfelt til at finde vej. 

Jordens magnetfelt fungerer som fuglenes kompas, fordi det påvirker et magnetisk sensitivt molekyle i fuglenes øjne. Molekylet hedder kryptokrom. 

Processen, hvor kryptokrom reagerer på Jordens magnetfelt, er ekstrem kompleks. Forskerne er nødt til at bruge kvantemekanik for at kunne beskrive den, kan du læse i artiklen ‘Et radikalt kompas viser fuglene vej’ i Aktuel Naturvidenskab.

Her går vi ikke i dybden, men nøjes med at nævne, at kryptokrom er magnetisk sensitivt og reagerer på Jordens magnetfelt, fordi det indeholder uparrede elektroner - et såkaldt radikalpar. 

Mobilnetværk påvirker ikke kryptokrom 

Henrik Mouritsens og studerende har igennem flere år lavet gentagne forsøg, der viser, at kryptokrom ikke kun reagerer på Jordens magnetfelt, men også på elektrosmog på bestemte frekvenser.

Om professor Mouritsen

Professor Henrik Mouritsen er en af verdens førende forskere i trækfugle. I syv år har han stået i spidsen for forsøg med fugle, der er blevet udsat for forskellige former for elektromagnetisk ’forurening’, såkaldt elektrosmog, fra tændte elektriske apparater. Han har været tilknyttet universitetet i Oldenburg siden 2002.

Når trækfugle befinder sig tæt på bygninger med mange apparater, der udsender meget kraftige elektromagnetiske felter, kan der gå midlertidig koks i deres molekylære navigationssystem.

Skaden er dog ikke permanent: Så snart fuglene flyver væk fra kilden til elektrosmogen, fungerer deres indbyggede kompas igen.

Fuglenes evne til at finde vej bliver som nævnt ikke påvirket af radiobølger fra mobile netværk - hverken 2G, 3G, 4G eller 5G. Det har forskerne fundet ud af ved at lave beregninger af, hvilke frekvenser kryptokrom bliver påvirket af.

»De frekvenser, der kan forstyrre fuglenes magnetsans, defineres af de tilstande, elektroner kan befinde sig i og hoppe imellem,« forklarer Henrik Mouritsen.

»Vi har i samarbejde med kolleger fra Oxford beregnet, hvordan elektronerne i kryptokrom hopper, og det er meget usandsynligt, at frekvenser mellem 100 megahertz og 100 gigahertz kan have en effekt,« fortsætter han.

Resultaterne er meget sikre

De mobile netværk, der i øjeblikket er i brug, løber på frekvensbånd mellem 100 megahertz og 2.400 megahertz. Det kommende 5G-netværk kan potentielt komme til at bruge frekvensbånd, der spænder mellem 100 megahertz og 100 gigahertz.

Både de hidtidige og det kommende mobile netværk bruger altså højere frekvenser, end dem der kan forstyrre trækfugles molekylære kompas.

Henrik Mouritsen lægger vægt på, at hans og kollegernes resultater er gennemtestede og lever op til alle videnskabelige standarder:

»Det er meget vigtigt, når man kigger på elektromagnetiske bølgers effekt på dyr, planter og mennesker, at man er helt sikker på, at det er videnskabeligt funderet. Vi lavede vores forsøg over en periode på syv år. Alt var dobbeltblindet, og vi efterprøvede resultaterne adskillige gange. Vi er meget sikre på, at de effekter, vi har publiceret, er rigtige,« siger Henrik Mouritsen.

LÆS OGSÅ: Manifest: Vurder, om forskningen er solid

Summasumarum - frygt ikke:

Så altså: Ro på. Forskere med forstand på biodiversitet og dyrs navigation er ikke nervøse for, at 5G eller andre mobile netværk medfører »et kollaps af økosystemer,« og ingen af dem, Videnskab.dk har talt med, vurderer, at det mobile netværk er en miljøkatastrofe, som det ellers fremgår af førnævnte invitation til konferencen på Christiansborg.

Forskerne kan selvfølgelig ikke udelukke, at radiobølger - gennem en stadig ukendt mekanisme - kan påvirke dyr og planter. Men der findes ikke dokumentation for, at det er tilfældet.

Hvis man for alvor bekymrer sig for biodiversiteten, bør man ikke bruge sin energi på at bekæmpe mobile netværk. I stedet bør man fokusere på at gøre noget der, hvor der er en dokumenteret effekt, anbefaler forskerne.

LÆS OGSÅ: Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag

LÆS OGSÅ: Et godt råd: Høring på Christiansborg bør ikke gøre dig bange for mobilstråling

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker