Forsker: Mobilstråling kan hverken koge æg eller testikler

For tiden oplever vi en mindre dille, hvor mændenes underbukser skal beskytte 'kronjuvelserne' mod skadelig stråling fra mobiltelefonen, der ligger i foransiddende lommer.

Salgsargumentet lyder, at underbenklæderne beskytter mod den elektromagnetiske stråling, som telefonerne afgiver, og at de derfor kan være med til at opretholde sædtallet, en robust sædkvalitet og høj fertilitet.

Det kan godt være, at underbukserne blokerer for stråler ved frekvenser, som netop mobiltelefoner sender til alle sider, men sætter mænd virkelig sædkvalitet og fertilitet over styr, når de går med mobilen i bukselommen?

Fandt ingen forbindelse mellem radiobølger og fertilititet

Teorien om, at radiobølgerne kan forårsage enten midlertidig eller permanent sterilitet blandt mænd, har efterhånden eksisteret i et stykke tid.

I min bog 'Strange Glow: The Story of Radiation' skildrer jeg, hvordan menige soldater under 2. Verdenskrig af uforklarlige årsager meldte sig frivilligt til 'radarvagter' kort før deres orlov.

Det viste sig, at et rygte om, at eksponering for radiobølger fra radarudstyret resulterede i midlertidig sterilitet, cirkulerede blandt soldaterne, der betragtede det som en ganske udemærket personalegode.

Militæret ville gerne afdække om rygtet havde noget på sig.

Derfor bad de genetikeren Hermann Joseph Muller om benytte den samme eksperimentelle model med bananfluer, som han havde brugt til sit Nobelprisvindende studie, der afslørede, at røntgenbestråling kan forårsage sterilitet og dannelse af genetiske mutationer.

Hermann Joseph Muller fandt, at radiobølgerne hverken havde en effekt på sterilitet eller forårsagede genetiske mutationer – uanset dosis.

Stor forskel på forskelllige former for elektromagnetisk stråling

Radiobølgerne var anderledes end røntgenstålerne, men hvorfor? Begge dele er jo elektromagnetiske stråler.

Den afgørende forskel er bølgelængden.

Elektromagnetisk stråling udbreder sig gennem luften som usynlige energibølger. Det er bølgelængden, der afgør strålingens effekt; både fysisk og biologisk. Jo kortere bølgelængde (jo større frekvens), desto mere energi er der i strålingen.

Røntgenstråler kan beskadige celler og væv netop fordi, de har så kort bølgelænge – cirka 5 pikometer til 10 nanometer (eller én milliontedel af et menneskehår).

Derfor er de særdeles energiske og meget skadelige for celler.

Radiobølgerne indeholder ikke nær så meget energi, fordi deres bølgelænger er meget lange – de kan være lige så lange, som huse er høje, eller som en fodboldbane.

Stråling med så stor bølgelængde har ikke tilstrækkelig energi til at forårsage celleskade.

Tager ikke højde for forskellen

Denne store forskel mellem røntgenbølgerne og radiobølgerne tager infertilitetteoristerne ikke højde for.

Røgtenstråler og andre stråler, der har tilstrækkelig stor energi, kan forårsage sterilitet ved at dræbe de testikelceller, der producerer sæd; stamcellerne til sædcellerne, spermatogonierne.

Der skal en meget stor dosis røntgenstråler til for at dræbe celler nok til, at det resulterer i infertilitet, og selv en meget stor dosis resulterer sandsynligvis kun i midlertidig infertilitet, fordi de spermatogonier, der overlever, vil gyde nok afløsere som erstatning for de døde sædceller.

Sædkvaliteten vil typisk være tilbage på et normalt niveau efter et par måneder.

Så hvis der skal en dosis røntgenstråler med masser af energi til for at kunne dræbe nok celler til, at det resulterer i infertilitet, hvordan skal en lav dosis radiobølger så kunne gøre det?

Det er et godt spørgsål.

Sporadiske rapporter er ikke solid evidens

Nu vil du måske hævde, at du har set en video, hvor der bliver kogt æg ved hjælp af en smartphone, og måske har du også oplevet, at din smartphone kan blive rigtig varm, når du bruger den meget.

Men det betyder ikke, at telefonen udbreder en masse stråleenergi.

Videoen, hvor de koger æg med en smartphone, er en spøg, og det er varmen fra alle de kemiske reaktioner i batteriet – og ikke radiobølger – der er årsagen til, at telefonen bliver varm.

Men hvad så med alle de sporadiske rapporteringer, der hævder, at mobiltelefonerne har en negativ effekt på sædkvaliteten?

Ud fra hvad vi ved, er disse rapporteringer netop det; sporadiske – de er ikke bekræftede af andre studier eller undersøgelser.

Man kan finde alle mulige forskellige postulater om strålingens effekt på vores helbred – både negative og positive – og langt de fleste hævder, at der er en eller anden form for bagvedliggende videnskablig evidens.

'Videnskabelige' rapporter publiceret i tidsskrifter af tvivlsom kvalitet

Så hvorfor ikke tro på dem allesammen?

Hvis der er noget, vi gennem årene har lært om videnskabelig evidens, er det, at isolerede fund fra individuelle laboratorier, der rapporterer om begrænsede eksperimentelle data, ikke udgør solidt bevismateriale.

Størstedelen af de meget begrænsede 'videnskabelige' rapporteringer om infertilitet forårsaget af mobiltelefoner, der ofte bliver citeret, har deres udspring uden for det videnskabelige biologiske samfund.

Rapporterne bliver publiceret i mindre velrenomerede tidsskrifter af tvivlsom kvalitet.

Få – om nogen – af disse rapporter forsøger at måle strålingdoserne fra mobiltelefonerne, men formentlig har de hverken det påkrævede udstyr eller ekspertise til at kunne gøre det.

Rapporterne måler heller ikke fertiliteten, som jo egentlig er hele spørgsmålet, men derimod sædtallet og andre sædkvalitetsparametre og udleder så, at det vil have en effekt på fertiliteten.

Stor forskel på sædkvalitet og sædtal

Der er store variationer i, hvad der betragtes som en gennemsnitlig sædkvalitet og et gennemsnitligt sædtal.

Der kan endda være store variationer hos den samme mand fra dag til dag.

Mænd, som hyppigt ejakulerer, har et lavere sædtal, og faktisk har mænd, som dagligt ejakulerer, et sædtal, der er 50 procent lavere end mænd, som ikke gør det.

Så måske er det angiveligt lavere sædtal blandt smartphone-brugerne bare et resultat af, at de oftere har sex.

Ingen problemer trods store doser af radiobølger

Men spøg til side; selv hvis mobiltelefonerne hæmmede sædtallet, er der så mange faktorer, der kan have en effekt på sædtallet, at mindre variationer ikke har en egentlig effekt på, om en mand kan producere babyer eller ej.

Faktum er, at de aktuelle data, der indikerer, at mobiltelefoner forårsager infertilitet, er for svage til at udfordre dogmet om mere end 100 års kommerciel erfaring med radiobølger.

Radiobølger bruges ikke kun til mobiltelefoner. De er blevet brugt til telekommunikation lige siden Guglielmo Marconi i 1901 demonstrede, at de kunne transportere radiosignaler over Atlanten.

I starten blev de personer, der arbejdede med radiosignalerne, eksponeret for massive doser af radiobølger, men der er ikke noget, der tyder på, at det resulterede i fertilitetsproblemer.

Svært at se, at mobilen skulle have en effekt

Hvis disse personer ikke oplevede fertilitetsproblemer ved de kæmpe doser, er det svært at se, hvordan mobiltelefonernes relativt lave doser kan have en negativ effekt.

Ikke desto mindre har mænd selvfølgelig ret til at bruge penge på, det de ønsker, og også ret til at gå i lige de underbukser, de har lyst til.

Men hvis du stadig er bekymret for, at radiobølgerne fra din smartphone kan hæmme din fertilitet, hvorfor stikker du den så ikke bare i brystlommen istedet for bukselommen og lader testiklerne få lidt fred?

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.