Hvis du er forsker og gerne vil lave et forsøg med mennesker eller dyr, kan du ikke bare gøre, præcis hvad der passer dig.
Hvert eneste skridt i videnskabelige forsøg bliver vejet på en etisk guldvægt, og der findes strenge regler, der beskytter forsøgspersoner og -dyr.
Men sådan har det ikke altid været.
Videnskabshistorien er rig på historier om utrolige og ubehagelige eksperimenter.
I denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen - vært og journalist Anne Sophie Thingsted haft næsen langt nede i de støvede historiebøger. Hun har fundet to af de vilde og vanvittige hjerneforsøg, som hun fortæller sin medvært, Nana Elving Hansen, om.
Selvom de to forsøg absolut ikke ville blive tilladt i dag, har de alligevel begge bidraget med vigtig ny viden om hjernen.
Du kan lytte til episoden i afspilleren øverst i denne artikel eller søge efter Brainstorm der, hvor du hører podcasts.
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen?
Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at søge efter Brainstorm, der hvor du hører podcasts.
Brainstorm udkommer også med artikler, som serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Russisk søvnpioner var en kvinde
I denne uges episode af Brainstorm kan du høre om den russiske hjerneforsker Manasseina - en pioner inden for søvnforskning, der forskede i slutningen af 1800-tallet.
Hendes fulde navn var Maria Manasseina. Hun var altså en kvinde.
Men det havde samtidens russiske forskere svært ved at acceptere. Mange af hendes forskerkollegaer omtalte hende derfor fejlagtigt som en mand, når de citerede hendes forsøg.
Maria Manasseina var nemlig en af de første kvinder i det russiske kejserrige, der fik en medicinsk uddannelse, og det vrimlede ikke just med videnskabskvinder på hendes tid.
Maria Manasseinas køn betød også, at hun ikke fik den almindelige lægeautorisation, da hun blev færdiguddannet. Hun fik derimod en særlig autorisation som ‘kvindelig læge’.
Nu synes du måske, at det er lidt synd for Maria Manasseina, Men lad os se, hvad du synes om hende, når du hører om hendes forskning i søvnmangel.
Mishandlede hundehvalpe
Maria Manasseina var nemlig interesseret i at finde ud af, hvad der sker i hjernen under ekstrem søvnmangel.
Derudover havde hun også en teori om, at hjernen er aktiv og udfører et meget vigtigt stykke arbejde, når vi sover.
Så det testede hun i et opsigtsvækkende eksperiment med 10 hundehvalpe fra 1894.
Hun sørgede for at hundehvalpene ikke kunne sove ved at holde dem konstant aktive. Efter bare fire til fem dage var alle hvalpene døde.
Manasseinas forsøg er grumt set med nutidens øjne. Alligevel var forskningen banebrydende.
Hun var ikke bare en af de første forskere til at undersøge søvn ved hjælp af videnskabelige metoder. Hun påviste, at hjernen er aktiv og reparerer sig selv under søvnen.
Maria Manasseinas teorier om søvn blev dog først endeligt bekræftet årtier senere, da den tyske psykiater og videnskabsmand Hans Berger opfandt hjernemålingen EEG i 1920'erne.
For første gang nogensinde lykkedes han med at måle hjernes aktivitet, og det viste sig, at hjernen ganske rigtigt er aktiv, når vi sover.
Hvis du vil høre mere om, hvordan søvnmanglen påvirkede hvalpenes hjerner, eller historien om, hvordan Maria Manasseina gik glip af Nobelprisen i kemi, så lyt til denne uges episode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre om et andet vildt videnskabeligt forsøg, hvor forskere brugte en 11 måneder gammel baby til at undersøge, om man kan plante en fobi hos mennesker.
Gys...
