Tarmen har sit eget økosystem af bakterier og andre mikroorganismer. Det bliver kaldt ‘tarmmikrobiomet’ og har betydning for vores helbred – blandt andet immunforsvaret og vores kognitive funktion.
»Vi kan slet ikke leve sundt og godt uden dem (tarmbakterierne, red.), fordi de med de tusindvis af molekyler, som de døgnet rundt producerer, via blodbanen og nervesystemet påvirker funktionen af alle vores organer,« fortæller Oluf Borbye Pedersen, der er professor i genomforskning ved Københavns Universitet.
Tidligere studier har vist, at familiemedlemmer, der bor sammen, i en vis grad deler tarmbakterier og andre mikroorganismer.
Nu viser et nyt studie, der er udgivet i Nature, at det rækker længere end det. Sociale relationer udenfor hjemmets fire vægge har tilsyneladende også betydning for vores sammensætning af bakterier i tarmen.
Du deler mikrober med dine venner og familie
Forskere har kortlagt nære og fjerne sociale relationer for 1.787 voksne i 18 landsbyer i Honduras, Centralamerika, der er isolerede fra andre byer – og har derudover undersøgt bakterier og andre mikrober (mikroskopiske organismer) i deres tarme.
De konkluderer, at sociale kontakter – både nære og mere fjerne relationer - påvirker bakterierne i den enkeltes tarm. Resultaterne var uafhængige af forskelle i, hvad de mere end 1.000 voksne spiste, drak og indtog af medicin.
»Baseret på de omfattende forskningsresultater fristes jeg til at sige: ’Vælg dine venner og din øvrige nære omgangskreds med omhu – om muligt’,« fortæller Oluf Borbye Pedersen og uddyber:
»Fordi dine venner, arbejdskolleger og andre tættere kontakter formentligt påvirker dig på måder, du slet ikke aner det mindste om. Du deler mikrober i et milliardtal med dem. Og jo hyppigere og tættere kontakterne er i form af håndtryk, kram, knus eller kys, jo større formodes mikrobe-delingen at være.«
En dybdegående undersøgelse med store mængder data
Forskerne kortlagde 2.543 forskellige arter af bakterier og ikke mindre end 339.137 forskellige stammer af mikrober hos deltagerne – og fandt ud af, at jo mere social man er, des mere minder ens sammensætning af mikrober om resten af landsbyens indbyggere.
»En så dybdegående undersøgelse af tarmmikrobiomet er ikke tidligere rapporteret,« lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.
For det første kræver sådan et studie store mængder data, og for det andet skal man have adgang til de her små isolerede samfund, forklarer Martin Steen Mortensen.
Han er seniorforsker i Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på Danmarks Tekniske Universitet.
For de 18 landsbyer i Honduras er den gennemsnitlige afstand til den nærmeste landsby 1,1 kilometer til nærmeste landsby. Befolkningen varierer fra 66 til 432 mennesker.
Man ville for eksempel ikke kunne lave noget tilsvarende i Danmark, fordi vi interagerer for meget på kryds og tværs – blandt andet via offentlig transport.
»Det er meget imponerende, at de har vist en sammenhæng så klart – jo mere de er sammen, jo mere deler de,« siger Martin Steen Mortensen.
»Vi kan bruge den her viden til at få en bedre forståelse af, hvordan bakterier spreder sig – hvor vi får dem fra, og hvem vi giver dem til,« tilføjer han.
Hvad betyder det for vores sundhed?
Ud fra det nye studie, kan man ikke konkludere, hvilke konsekvenser det har, at man deler tarmmikrober i større sociale sammenhænge, men forskerne bag spekulerer i, at det både kan have positiv og negativ påvirkning af helbredet.
Sammensætningen af vores tarmbakterier er tidligere kædet sammen med en række fysiske og psykiske sygdomme – eksempelvis sklerose og depression, og også er en stærk indikator for sundhed generelt.
Men der mangler flere analyser, før man kan sige noget konkret om, hvordan delingen af bakterierne påvirker helbredet, forklarer Martin Steen Mortensen.
»Forskerne har kigget på, hvilke og hvor mange bakterier der bliver delt mellem deltagerne – men ikke, hvordan de forskellige typer påvirker helbredet,« fortæller han.
\ Vi har milliarder af tarmbakterier
Menneskets tarmmikrobiom er astronomisk stort.
»Hos en voksen skønnes det at omfatte omkring 50.000 milliarder bakterier, og mindst lige så mange vira men langt færre svampe. Langt de fleste mikrober i tarmen er harmløse eller direkte gavnlige,« siger Oluf Borby Pedersen.
De bakterier, vi har i maven, er en slags ‘buffer’ mellem den kost, vi indtager, og det, der sker i kroppen, forklarer Martin Steen Mortensen.
»Det er ikke kun maden i sig selv, der påvirker vores krop, men det er også måden bakterierne nedbryder og omdanner maden, der blandt andet kan påvirke immunforsvaret,« tilføjer han.
Tidligere studier har undersøgt udvekslingen af tarmmikrober blandt søskendebørn og har fundet ud af, at den har stor betydning for udviklingen af tarmens bakteriesamfund i barnealderen, forklarer Oluf Borbye Pedersen.
»Det er vigtigt, fordi et rigt og mangfoldigt tarmmikrobiom synes at have stor betydning for et stærkt immunforsvar, et godt og balanceret stofskifte og gode kognitive funktioner, ikke blot i barndommen men livet igennem,« tilføjer han.
Derfor mener Oluf Borbye Pedersen, at studiet kommer frem til nogle vigtige resultater, selvom de med studiet ikke siger noget konkret om, hvordan delingen påvirker helbredet.
»De viser, at mennesker i sociale kredsløb i vid udstrækning deler mikrober med hinanden også langt udenfor hjemmets mure.«
