Du har måske svært ved at forestille dig det nu, men pludselig er du oppe i årene. Dit ansigt bliver rynket som en rosin, og dine svage knæ gør det umuligt for dig at spille fodbold.
Så er det surt at blive gammel.
Et nyt, stort forskningsprojekt gransker, hvordan man får den bedst mulige alderdom, hvor man stadig kan både høre, se, være aktiv og have det sjovt.
For forskerne på det seks-årige CHALLENGE-forskningsprojekt ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet er det helt centrale, at de kan få data at arbejde med.
De søger at forstå aldring bedre for at finde ud af, præcis hvad der gør, at nogle får en sur og besværet alderdom, mens andre er friske til det sidste.
En ambition med projektet er at bygge en mekanisme, baseret på anonymiserede data, som den enkelte dansker kan tilslutte sig. Deltagerne donerer deres personlige data og får til gengæld personlige anbefalinger til, hvordan de får en bedre alderdom.
Forskere præsenterer deres arbejde med sundhedsdata
Ved arrangementet Smart Aldring under Forskningens Døgn vil forskerne fortælle om deres arbejde.
\ Smart Aldring
Arrangementet Smart Aldring kobler to store temaer: Kunsten at få en god alderdom og betydningen af data for arbejdet med at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med det.
Det finder sted 25. april i København 2019 (bemærk, det er nu overstået).
Forskningprojektet CHALLENGE står bag arrangementet. Begge dele er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Arrangementet er for alle interesserede. Forskerne ønsker at skabe opmærksomhed om betydningen af data for forskningen og tryghed i forhold til brugen af følsomme sundhedsdata i deres arbejde. De håber, at så mange som muligt vil komme og høre med, stille spørgsmål og deltage i debatten.
»I Danmark er man stolte af sine registre, og det er der god grund til. Her er opbygget fantastiske registre med historiske data. De ligger imidlertid i siloer,« siger professor Rudi Westendorp, der leder CHALLENGE-forskningsprojektet.
»Som led i vores projekt vil vi bryde siloerne ned og for eksempel samkøre data fra Danmarks Statistik med biologiske data fra Patologiafdelingen på Rigshospitalet. Det er vildt,« siger han.
LÆS OGSÅ: Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage
At blande sundhedsdata sammen med for eksempel arbejdsmarkedsdata er en sprængfarlig cocktail, men her kommer Danmarks Statistik ind i billedet.
Rudi Westendorp understreger, at de som en helt central partner for projektet har kontrol med alle data og står som garant for, at datasikkerhed og etik er i orden.
Videnskab.dk sætter fokus på emnet
Videnskab.dk har som sin mission at udbrede viden om forskning til den brede befolkning og støtter op om arbejdet med at skabe den bedst mulige evidensbaserede viden til gavn for os alle.
Herunder såvel indsamlingen af de nødvendige data som det vanskelige arbejde med at behandle disse data med respekt og på en etisk forsvarlig måde, hvor sikkerheden er ubrydelig.
Med det som afsæt er Videnskab.dk gået ind som mediepartner for konferencen og bringer som led heri en række artikler om relaterede emner i de kommende uger. Den første kommer til at handle om selvmåling – vores iver efter at opsamle data om os selv, og hvad vi skal være opmærksomme på i den sammenhæng.
»En vigtig rolle for Videnskab.dk er at slå bro mellem forskningen og befolkningen. Vi ønsker at gøde samarbejde og engagement, der kan føre til skabelsen af mere viden til gavn for os alle. Med det for øje har vi valgt at engagere os i konferencen ’Smart Aldring’, der jo er vedkommende for alle, der lever længe nok til at mærke tidens tand gnave i sig,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Gavner det helbredet at blive pensionist?
\ Om mediepartnerskabet
Som led i samarbejdet har Center for Faglig Formidling, som er en afdeling under Videnskab.dk, produceret tre videoer, som konferencen Smart Aldring har betalt for. Smart Aldring har også betalt for markedsføring af konferencen på Videnskab.dk.
Videnskab.dk’s redaktion har som led i samarbejdet prioriteret at bringe en række artikler relateret til emnet aldring, hvori en faktaboks henviser til konferencen.
Artiklerne er lavet med fuld redaktionel frihed. Det betyder, at Videnskab.dk’s journalister selv har bestemt, hvad artiklerne handler om, og hvordan de skrives.
Hør om aldring, og spørg om datasikkerhed
Ved konferencen vil Rudi Westendorp tale om aldersrevolutionen.
Vera Timmermans, klinikchef for Rigshospitalets Patologiafdeling, vil tale om dig og dit væv.
Afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik vil fortælle om datasikkerhed. Og dataetisk rådgiver Pernille Tranberg vil sammen med publikum udfordre eksperterne med dataetiske spørgsmål.
Endelig optræder også et eksempel på en dansker, som er lykkedes med at få en god alderdom, nemlig skuespilleren Susse Wold.
Konferencen Smart Aldring finder sted torsdag 25. april 2019 kl. 15.00 -17.30 i København. Alle interesserede kan tilmelde sig arrangementet. Billetten koster 70 kroner.
LÆS OGSÅ: Danmark er blandt de lande i Europa, hvor færrest bliver gamle
LÆS OGSÅ: Nyt studie: Ældre med hang til krydsord og svære spil har skarpere hjerner
