Nyt studie: Ældre med hang til krydsord og svære spil har skarpere hjerner
Mentale udfordringer forhindrer ikke alderdommens svækkelse, men kan måske udsætte den lidt, siger forskerne.
hjernetræning hukommelse

Udfordr dig selv med nye og svære spil, lyder forskernes råd. Og jo tidligere du starter, jo bedre. (Foto: Shutterstock.)

Udfordr dig selv med nye og svære spil, lyder forskernes råd. Og jo tidligere du starter, jo bedre. (Foto: Shutterstock.)

Utålmodige bank på døren, sovende ben og røde lår. 

Det er den slags konsekvenser, der kan komme ud af at bruge lidt for lang tid på den svære krydsord på toilettet.

Men der kan også komme gode ting ud af det, ifølge ny forskning. Et nyt studie af cirka 500 ældre konkluderer nemlig, at svære opgaver kan højne intellektet og udsætte mental forringelse.

»Hvis du bruger meget tid på kompleks problemløsning, så kan du over lang tid også opnå et højere kognitivt (erkendelsesmæssigt, red.) niveau, og det betyder, at når sindet bliver ældre og langsommere, så er der også længere ned til der, hvor du bliver svækket af det,« siger Roger Staff, der er lektor i medicinsk fysik ved University of Aberdeen og førsteforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.

»Det kan for eksempel være at læse en svær roman, lave krydsord eller spille på et nyt musikinstrument,« uddyber han.

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet British Medical Journal.

Sudokuspillere og læseheste var klarere i hovedet

I studiet har man fulgt en årgang på 498 personer født i 1936 i 15 år - altså, fra de var 64 år til de fyldte 79 år.

  • I starten har forskerne spurgt ind til, hvilke former for aktiviteter de regelmæssigt gjorde sig - f.eks. om de læste svære bøger, lavede sudoku eller gjorde sig abstrakte idéer.
  • Derefter blev de hvert tredje år testet i deres såkaldte verbale hukommelse, hvor de skulle huske ting, som de fik at vide.
  • De blev også testet i det, der kaldes information processing - på dansk mentalt forarbejdningstempo. Her blev en række tal byttet ud med symboler, som forsøgspersonerne skulle kunne genkende.
  • Sidst men ikke mindst har alle deltagerne gennemført en national IQ-test i 1947 - i en alder af 11 år - som forskerne har brugt til at tage højde for forskelle i intelligens.

Resultaterne viste, at de personer, der oftere lavede problemløsningsorienterede opgaver, såsom sudoku eller at spille musik, generelt scorede flere point i de kognitive tests.

»De, der lavede flest af de svære aktiviteter scorede generelt højere i vores tests, og det tog dem også længere tid at blive dårlige med alderen,« siger Roger Staff. 

Han fortæller dog også, at svære aktiviteter ikke har indflydelse på, om du bliver sløvere med alderen, men at aktiviteterne kan få det til at tage længere tid for svækkelsen at sætte ind.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Neuropsykolog: Den er god nok

Ifølge Niels Kasper Jørgensen, der er neuropsykolog på Rigshospitalet og fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens, er det et flot studie.

»Det er veludført. De har fulgt en gruppe fra 64 år til 79 år og fulgt op på dem 5 gange. Og så har de ovenikøbet haft intelligensmålinger på samtlige deltagere fra de var børn. Det må siges at være ret solidt,« siger han.

Studiet når frem til, at hvis man gennem et langt liv ofte har udfordret sig selv med opgaver som sudoku eller spille på et nyt instrument, så har man generelt set et bedre udgangspunkt, når alderdommen træder ind.

»Der sker generelt en forringelse af vores kognitive niveau med alderen. Og her tyder det altså på, at den forringelse kan udskydes med aktiviteter,« siger Niels Kasper Jørgensen.

Svært at bevise helt entydigt

Studiet påviser en såkaldt korrelation - altså, et sammenfald mellem de krævende aktiviteter og en bedre score i de kognitive tests. 

Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er aktiviteterne, som har gjort nogle deltagere bedre end andre. Måske er de kloge bare mere tilbøjelige til at spille spil og læse bøger?

»Forskningen peger generelt i retning af, at der er en gevinst ved de her aktiviteter. Men det er meget svært at måle helt præcist, for vi kan ikke med sikkerhed vide, at det er aktiviteterne, der gør forskellen,« siger Niels Kasper Jørgensen.

Det er dog en fornuftig antagelse, at svære opgaver har en positiv effekt, vurderer han.

»Andre studier tyder på, at personer med lange uddannelser og komplekse jobs, hvor de skal løse mange forskellige opgaver, holder sig friske i hovedet længere end gennemsnittet,« siger han.

hjernetræning hukommelse

Er du ikke så meget til spil, er en bog også en god idé. Især hvis den er skrevet i et svært sprog, som du ikke er vant til, siger Andreas Lieberoth. (Foto: Shutterstock.com.)

Spil med familien er endnu bedre for hjernen

Er du typen, der hellere vil bruge juleferien på at tvære familien ud i brætspil, er det faktisk endnu bedre for sindet, end krydsordene er.

Det fortæller adjunkt på Aarhus Universitet, Andreas Lieberoth, der forsker i spil og teknologiers effekter på hjernen. Han var ikke en del af det nye studie.

»Der, hvor det virkelig rykker, er, når du har flere dimensioner i spil. Hvis du for eksempel spiller et brætspil, der kræver strategisk snilde, sammen med andre, så skal du ikke bare huske på reglerne, men også forsøge at regne den mest komplekse ting ud; nemlig andre mennesker,« siger han.

Han nævner i øvrigt, at det er bedst for hjernen at gøre nye ting, som du ikke har prøvet før.

»Prøv at få nogle nye venner eller spille et spil, du ikke har prøvet før. Det er her, forskningen viser, der er den største gevinst,« siger han.

Forsker: »Mange hjernetræning-spil er en fadæse«

Andreas Lieberoth fortæller dog også, at man skal passe på med at falde for alt, hvad der markedsfører sig som ‘hjernetræning’ på internettet.

»De er typisk meget snævre, bestemte opgaver. Det kan godt være, man kan træne sig til at genkende geometriske mønstre. Men det svarer lidt til at gå i træningscenter og kun træne venstre ben,« siger han.

Der findes dog eksempler på computerspil, som kan gavne, fortæller han.

I et studie i Nature i 2013 har man blandt andet testet et spil, hvor deltagerne skulle køre bil i en simulator med det formål at træne deres køreegenskaber.

»Her er der masser af visuel stimulation. De skal holde øje med meget, og hjerneskanningerne viste også, at de forskellige kognitive centre i hjernen blev bedre og hurtigere til at tale sammen,« siger han.

Forskere: Gør det svært for dig selv

Hvis man spørger forfatteren bag det nye studie, hvad man bør gøre, både som ung og gammel, for at sikre et skarpt sind så længe som muligt, så har han nogle enkle råd, som indikerer, hvilke aktiviteter der er gode for hjernen.

»Gør det svært for dig selv. Spring ikke over de svære opgaver, og engager dig,« siger Roger Staff.

Så enkelt kan det siges. Og det betyder altså også, at du ikke bare kan læne dig tilbage med god samvittighed, hvis du har lavet sudoku 50 år i træk.

»Hvis du har gjort det rigtig mange gange før, så er effekten nok ikke lige så stor, som den vil være ved at tage del i noget nyt,« siger Roger Staff.

Du behøver dog ikke nødvendigvis lægge hele dit liv om, for ifølge Andreas Lieberoth kan det være ligeså effektivt at rykke en sværhedsgrad op, når du læser en bog.

»Man skal ikke undervurdere det at skulle forstå et sprog, som man ikke plejer. Og det at læse en bog er også visuelt stimulerende, fordi vi skaber en mental repræsentation af de mennesker, der er med,« siger han.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.