Hvis man tager en tur på plejehjemmet i Danmark, er det ikke så fyldt af ældre, som det kunne være. Danmark, og særligt København, ligger nemlig langt nede på listen over, hvor i Europa folk lever lange liv.

Det viser et nyt studie, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Epidemiology & Community Health.

I studiet har forskerne ikke set på den gennemsnitlige levealder, men i stedet undersøgt hvor høj overlevelsen er blandt den ældste del af befolkningen i en række områder i Europa. Og her ser de en klar skævvridning, når det kommer til, hvor længe den ældre del af befolkningerne lever.

»Som forskere er vi glade for at få bekræftet vores hypotese om, at der er en ulighed i sundheden senere i livet. Men vi havde ikke forestillet os, at uligheden var så stærk,« skriver studiets førsteforfatter Ana Isabel Ribeiro i en e-mail til Videnskab.dk

Stor ulighed i overlevelsesraterne

I studiet har forskerne undersøgt 4.404 mindre områder fordelt på 18 europæiske lande for at finde et mål for forventet levetid for mennesker, der allerede er højt oppe i alderen.

Forskerne har set på data på personer i alderen 75 til 84 år og ved hjælp af statistiske metoder estimeret, hvor mange af dem der overlever de næste 10 år, altså til de er 85 til 94 år.

»Den største nyhed i vores studie er, at vi brugte en meget fin geografisk løsning, som gjorde det muligt for os at udpege, hvor på kortet de kritiske områder er,« siger Ana Isabel Ribeiro, der er ph.d.-studerende på Institut for Biomedicin på Porto Universitet i Portugal.

Resultaterne viste blandt andet, at de højeste overlevelsesrater var i Nordspanien, Andorra og Nordøstitalien og i Syd- og Vest-Frankrig. De laveste overlevelsesrater var at finde i dele af Storbritannien, Skandinavien og Holland samt i nogle området i Sydeuropa.

»Der er en klar og konstant ulighed i overlevelsen blandt ældre, når man ser på europæiske regioner. Der er områder, hvor færre end 30 procent af den 80-årige befolkning overlever, mens andre områder har en overlevelsesrate, som er mere end 50 procent,« skriver Ana Isabel Ribeiro.

Rygning kan forklare Danmarks placering

Et af de resultater, der overraskede forskerne mest, var, at overlevelsesraten i urbane områder i Holland og Danmark var blandt de laveste i Europa. I Danmark står det særlig skidt til i København, på Lolland og på Bornholm.

Selvom studiet ikke kan forklare forskellene rundtomkring i Europa, har forskerne en række bud på, hvad der kan have betydning for, at man lever længe:

•  Miljøet (for eksempel forurening, klima og så videre).
   
•  Biologi og opførsel (for eksempel gentik, rygning og fysisk aktivitet).
   
•  Samfund (socioøkonomiske årsager, sundhedssystemet, kultur og lignende).

Forskerne mener, at fattigdom kan forklare de lave tal i blandt andet Portugal og Sydspanien, men den forklaring passer dårligt på Danmark. Her er det mere sandsynligt, at usund livsstil har en betydning for, at vi ikke lever så længe.

Den forklaring køber professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han har ikke været med i studiet, men forsker blandt andet i middellevetid. Ifølge Knud Juel er særligt én ting synderen bag de nedslående tal:

»I Danmark har man røget rigtig meget. Specielt danske kvinder har røget meget længere tid end kvinder i sydeuropæiske lande, og det efterslæb ser vi nu,« forklarer Knud Juel.

Dette kan måske også være grunden til, at Danmark ikke ligger så lavt i 2001-tallene, som vi gør, når man ser på 2011.

Forventet levetid er også lavere i Danmark

Det er ikke første gang, Danmark bliver dømt lavt på listen over europæeres levetid. Blandt andet viste en opgørelse i tidsskriftet The Lancet i 2013, at den gennemsnitlige levetid i Danmark er en af de laveste i Europa, mens en del af sydeuropæerne ligger rigtig lunt i svinget.

Det stemmer altså rigtig godt overens med resultaterne i det nye studie.

Men når nu det nye studie ser på sandsynligheden for, at man overlever længe som ældre, fortæller det os så noget andet, end gennemsnitslevealderen gør?

Her kan du se, hvor mange ældre der kunne beregnes til at leve i de ti år, som forskerne målte. De to billeder til venstre viser data for mænd (både for 2001 og 2011) og billeder til højre er for kvinder (også 2001 og 2011). (Illustration: Journal of Epidemiology & Community Health)

»Det er lidt det samme på den måde, at de ældre er en del af udregningen af gennemsnitsalder. Men at gennemsnitlig levetid er lav i Danmark betyder ikke nødvendigvis, at Danmark har særlig høj dødelighed blandt spædbørn eller ældre eller andre specifikke grupper,« siger Knud Juel.

Det nye studie viser på den måde, at dødeligheden blandt ældre kan være en af årsagerne til, at vores forventede levealder ikke er så høj som andre steder i Europa.

Svært at sammenligne hele Europa

Selvom forskerne bag studiet er stolte af at sammenligne mindre områder over hele Europa, mener Knud Juel, at netop det, at hele Europa indgår, også er studiets svaghed.

»Det kan være svært at sammenligne på tværs af Europa, men det skriver de også i studiet. Områderne er nemlig meget forskellige. Nogle områder er store, og andre er små. Når områder er små, kan tallene lettere se ekstreme ud, mens store områder kommer til at fremstå mere gennemsnitlige,« forklarer Knud Juel.

I Danmark er den gennemsnitlige levetid for eksempel lav i Odsherred, men høj i Gentofte. Ser man på hele Sjælland kommer tallet til gengæld til at være en middelværdi.

Betydning for sundhedspolitik?

Selvom Ana Isabel Ribeiro er opmærksom på, at studiet har begrænsninger, mener hun, at denne type forskning er vigtig.

»Denne forskning er ekstremt vigtig fra et folkesundhedsperpektiv. Målet for folkesundhed er at forbedre sundheden og velværet for hele befolkningen, og vores resultater antyder, at de nuværende og tidligere befolkningssundhedsprogrammer ikke har nået alle lige,«  forklarer Ana Isabel Ribeiro.

Men om sundhedsprogrammer skal ændres i Danmark på grund i disse og lignende tal, mener Knud Juel, er en politisk beslutning, som primært handler om, hvorvidt man vil indføre flere restriktioner på rygning.

»Det er en politisk afgørelse, om vi skal være bekymrede i Danmark, for vi ved godt, hvad den væsentligste faktor er. Og det er rygning. Så længe der er politisk flertal for, at folk skal vælge frit, om de vil ryge, er det jo bare sådan,« siger Knud Juel.