Det er tid til at smække parasollen i og børste sandet af fødderne.
Nu ringer det ind fra en velfortjent sommerferie, hvor du ganske sikkert er gået glip af et hav af vores gode videnskabshistorier.
Derfor giver vi dig et let overblik over de bedste historier fra videnskabens verden her.
Kæmpe sø fundet på Mars
Sommerferien kan give anledning til at tro, at hele universet er gået i stå, men det er den heldigvis ikke.
Faktisk har italienske forskere i løbet af sommeren kunnet afsløre, at der findes en en 20 km lang sø af flydende saltvand på Mars.
Endnu et lille tegn på, at der kan være liv på Den røde Planet.
Dette underbygges yderligere af nogle nye analyser, som man har foretaget af en Mars-sten, der ligger i København.
'Black beauty', som stenen hedder, har sat rekord som det ældste materiale fra Mars og Jorden, og analyser fra stenen tyder på, at Mars havde betingelser for hav - og måske liv - længe før Jorden.
Hør mere i videoen herunder.
Brødkrummer, papyrus og giftige bøger
Vi vender blikket fra det ydre rum ind i fortiden.
Historikerne har også været på pletten, mens du har daset den i solen. Et nyt, dansk studie har blandt andet givet sit bud på, hvorfor spedalskheden forsvandt.
Og så har to arkæologer fra Københavns Universitet fundet en brødkrumme i Jordan, der stammer fra jægere og samlere, og som kan afsløre afgørende nyt om landbrugets begyndelse.
På samme universitet gemmer forskerne på en enestående samling af 4.000 år gammelt egyptisk papyrus, som Videnskab.dk har været nede at se.
Flere af papyrusmanuskripterne er endnu ikke ikke oversat, men nogle af dem har allerede givet i ny viden om egypternes bidrag til verdenshistorien. Hør mere om historien i videoen herunder.
Og så har forskere på Syddansk Universitet gjort en dramatisk opdagelse, da de gennem røntgenanalyser fandt tre giftige bøger fra deres universitetsbibliotek.
Nyt om ammehjernen og fascinerende viden om implantater
Lad os børste støvet af os og bevæge os fra det historiske og ind i mennesket.
Den sene sommertid er nemlig også højsæson for fødsler - og dermed ammehjerner.
Den såkaldte ammehjerne har forskere fra Aarhus Universitet sat sig for at undersøge i projektet Forældrehjernen.
Her har de blandt andet undersøgt, hvordan det ændrer ens hjerne at få børn, og hvordan den manglende søvn, der ofte følger med 'de nye små', ændrer hjernen hos forældre.
I en anden hjerne-historie fortæller en dansk muskelfysiolog fra University of Otago i New Zealand, hvordan vores skrøbelige hjerne påvirkes af og har en fascinerende forbindelse med kroppens tarmbakterier.
Derudover har forskere fra Københavns Universitet i et nyt og overraskende studie fundet ud af, hvordan implantater i vores krop, f.eks. i hofter eller knæ, invaderes af bakterier og svampe - ligesom en båd, der ligger i vandet, bliver oversået med snegle og mikroorganismer.
Vildt genoplivningsstudie
Vi holder os i den mikroskopiske størrelsesorden.
En gruppe russiske forskere har fået livstegn ud af rundorme, som har ligget i permafrost i henholdsvis 32.000 og 40.000 år.
Hvis du skulle være i tvivl, om det kan have været nogen stor nyhed og tænker: »Rundorme, hvad faen af det?«, så læs, hvordan lektor Peter Funch, Aarhus Universitet, vurderer nyheden:
»I det øjeblik, man har et eksempel som det her, flytter det jo grænserne. Med flere tusinde år! Det er sgu da spændende,« siger han.
Sommeren har som vanligt også budt på kryb og kravl og gør det sikkert lidt endnu.
Derfor bør du også se nærmere på vores yderst populære artikel om, hvorfor du ikke bør slå edderkopper ihjel, og hvorvidt et trick med en brun pose virkelig kan holde hvepsene væk.
Ånden i glasset
For nogle har sommeren måske budt på en sommerhustur og lidt klassisk, gysende 'ånden i glasset'-leg.
Nu har et »imponerende« dansk studie afsløret, hvad der sker, når vi oplever, at en 'ånd' styrer en genstand hen til bogstaverne for at kommunikere med os.
Samme studie indikerer, hvorfor hjælp til unge med autisme på danske uddannelser har meget lidt eller ingen effekt.
Videnskaben bag sporten
Sommeren har også været et slaraffenland for de sportselskende.
Især VM i fodbold og Tour de France har fyldt godt på vores side.
Til Touren havde vi endda en daglig portefølje med videnskaben bag cykelsporten.
Den kan du jo passende læse, inden Vueltaen begynder 25. august.
Velkommen tilbage!
