Stor sø gemmer sig under isen på Mars
Ved hjælp af en radar på satellitten Mars Express har italienske forskere fundet en 20 km lang sø af flydende saltvand, der gemmer sig under et halvanden kilometer tykt isdække nær Mars' sydpol.
Radarbillede

Det mørkeblå område på radarbillederne markerer søen under isen. (Illustration:  USGS Astrogeology Science Center, Arizona State University/INAF)

I denne varme kunne man måske godt bruge en kold dukkert, og leder man efter et koldtvandsbassin ud over det sædvanlige, kan man forsøge sig på Mars. Ikke langt fra Mars' sydpol, hvor temperaturen ligger langt under minus 100 grader celsius, kan man nemlig boltre sig i en stor sø fyldt med saltvand.

Det kræver dog, at man først borer halvanden kilometer ned igennem den iskappe, der omgiver sydpolen på Mars.

Det er her under isen, italienske forskere har fundet søen ved at analysere radarbilleder taget fra satellitten Mars Express. Det fremgår af en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

Knap så koldt under isen

Om vinteren falder temperaturen til under minus 150 grader celsius ved Mars' sydpol – det er så koldt, at ikke bare vand, men også atmosfærens kuldioxid fryser til is. Man kan undre sig over, at vand kan være flydende så iskoldt et sted.

Mange søer under isen

Der findes hundredvis af søer under isen her på Jorden, både i Grønland og på Antarktis. Den største, Vostok-søen under fire kilometer is på Antarktis, er cirka 250 km lang og 50 km bred.

Men under isen er der knap så koldt, for isen fungerer som en dyne og er med til at holde på den indre varme fra Mars. Forskerne har regnet sig frem til, at der nok er cirka 68 minusgrader, hvor isen møder klippegrunden.

Ved den temperatur fryser rent vand hurtigt, også selvom det er under højt tryk fra den overliggende is. Så der må være noget i vandet, der holder det flydende.

Forskerne mener, at det rummer godt med opløste salte fra klippegrunden – natrium-, magnesium- og calcium-perklorater. I solide mængder kan sådanne salte nemlig sænke vandets frysepunkt til minus 74 grader.

Måske hjem for mikrober

»Det er da spændende!« udbryder Morten Bo Madsen, der er lektor og Mars-forsker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, da han hører om opdagelsen.

Kort over Mars' sydpol

Søen blev fundet i området markeret med en sort firkant, cirka 500 km fra Mars' sydpol. (Illustration: Orosei et al./Science)

Hvor der er vand i flydende form, kan der også være liv, så det er ikke helt utænkeligt, at søen er hjem for hårdføre mikroorganismer. Men der er ingen tvivl om, at levende organismer ville have uhyre hårde betingelser i det ekstremt kolde og salte vand.

»Saltene gør det vanskeligt for mikroorganismer at leve der. Det er der ikke mange organismer, der kan overleve,« siger Morten Bo Madsen og fortsætter:

»På Jorden er der visse bakterier, der kan leve i saltsøer, men spørgsmålet er, om saltkoncentrationen er for stor i søen på Mars. Så skal det i hvert fald være specielle bakterier. Men det er ikke umuligt, at der er mikrober, der kan klare det. Mikrober er fantastiske – det er imponerende, hvilke forfærdelige forhold, de kan leve under.«

Flere søer kan gemme sig

Radarbillede af sø

Vandet mellem isen og klippegrunden lyste op på radarbillederne fra Mars Express. Her er det markedet med blåt. (Illustration: INAF)

Den cirka 20 kilometer lange sø blev lokaliseret ved hjælp af radarinstrumentet MARSIS (Mars Advanced Radar for Subsurface and Ionosphere Sounding) på Mars Express.

Radarsignalerne fra MARSIS trænger ned gennem isen og helt ned til klippegrunden. Undervejs bliver de reflekteret forskelligt af forskellige materialer. Det flydende vand lyste godt op på billederne, der blev indsamlet imellem maj 2012 og december 2015.

Forskerne håber, at fundet af søen kan være med til at afdække Mars' geologiske historie. De skriver i øvrigt, at der sagtens kan være flere søer under isen på Mars. Det kræver blot bedre radarinstrumenter end MARSIS at finde dem.

InSight vil gøre os klogere

Målinger fra NASA-landeren InSight, der netop nu er på vej til Mars, vil gøre det nemmere at regne ud, hvor vandet kan gemme sig.

Et af landingssondens instrumenter vil nemlig hamre sig mindst tre meter ned i undergrunden, og målingerne fra instrumentet vil røbe mængden af varme, der kommer fra Mars' indre. Jo mere varme, desto større er sandsynligheden for, at vandet kan holde sig flydende under det isolerende isdække.

Man kan læse meget mere om InSight-missionen i artiklen NASA vil hamre mekanisk muldvarp ned i Mars.

Til gengæld har det lange udsigter med en Mars-robot, der kan bore sig helt ned til det flydende vand, så det varer nok længe, før vi bliver klogere på, om noget svømmer rundt dernede.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.