Nye fund i ukendte egyptiske papyrusmanuskripter fra København

Københavns Universitet rummer en unik samling af papyrus fra Det Gamle Egypten.

Flere manuskripter fra samlingen i København er fortsat ikke oversat, og dermed har forskere ikke kendskab til indholdet på de gamle papyruslapper.

»En stor del af teksterne er stadig upublicerede. Det er tekster om medicin, botanik, astronomi, astrologi og andre videnskaber, som blev praktiseret i oldtidens Egypten,« siger Kim Ryholt, som er egyptolog og leder af Carlsberg Papyrus-samlingen under Københavns Universitet.

I et samarbejde med flere udenlandske universiteter forsøger Københavns Universitet nu at få kastet lys over de ukendte tekster, som ifølge den canadiske ph.d.-studerende Amber Jacob indeholder et spændende og nyt indblik i fortidens Egypten.

»Det er helt unikt for mig at kunne arbejde med upubliceret materiale. Det sker ikke mange steder i verden,« siger Amber Jacob, som er en af fire ph.d.-studerende, der i øjeblikket arbejder på ukendte tekster fra den københavnske papyrussamling.

\ Læs mere

Enestående samling af egyptisk papyrus står på Amager

Finder beviser for nyrerne

Amber Jacob fokuserer i sin forskning på medicinske tekster fra tempelbiblioteket i Tebtunis (se faktaboks), som eksisterede indtil omkring år 200 e.v.t.

I en papyrus, som ejes af Københavns Universitet, har hun blandt andet fundet beviser på, at de gamle egyptere havde kendskab til nyrerne.

»Det er den ældste medicinske tekst, man kender, som omhandler nyrerne. Indtil nu har nogle forskere været af den mening, at egypterne slet ikke kendte til nyrerne, men det kan vi tydeligt se i teksten, at de gjorde,« siger Amber Jacob, som er ph.d.-studerende ved Institute for the Study of The Ancient World ved New York University.

Ud over Amber Jacob er en tysk ph.d.-studerende også i gang med at oversætte medicinske tekster fra Carlsberg Papyrussamlingen, mens en forsker fra det amerikanske Johns Hopkins University skriver ph.d.-afhandling om samlingens astrologiske tekster.

»I dag bliver astrologi betragtet som en pseudovidenskab, men i oldtiden var det anderledes. Det var et vigtigt redskab til at spå om fremtiden, og det blev betragtet som en helt central videnskab,« forklarer Kim Ryholt.

»Hvis for eksempel en konge skulle i krig, var man nødt til at tjekke, om det var en god dag at gøre det på. Hvis der tidligere var sket noget uheldigt på en dag, hvor himmellegemerne stod i en bestemt position, valgte man ikke at gå i krig på en dag, hvor de stod i samme position igen.«

Egyptisk bidrag til videnskab

Professor Kim Ryholt mener, at det er vigtigt at få oversat de ukendte tekster i samlingen, blandt andet fordi de giver et unikt indblik i videnskabens historie.

»Når man hører om videnskabens historie, er der ofte meget fokus på græsk og romersk videnskab. Men vi har egyptisk materiale, som går længere tilbage. Da en af vores medicinske tekster blev skrevet for 3.500 år siden, fandtes der slet ikke skrift på det europæiske kontinent,« siger Kim Ryholt.

Den 3.500 år gamle tekst er i øjeblikket ved at blive oversat og analyseret af Sofie Schiødt, som er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

Hun fortæller, at den ene side af papyrussen omhandler, hvordan man kan behandle øjensygdomme med højst usædvanlige lægemidler - læs mere i artiklen Tyrefedt, flagermuseblod og firbenslort var lægemidler i det gamle Egypten.

Papyrus-tekst genfindes i Tyskland

Den anden side af papyrussen rummer også en medicinsk tekst med egypternes bud på nutidens graviditetstest og ultralydsskanninger.

»Teksten handler om, at hvis en kvinde er gravid, skal hun tisse på en pose med byg og en pose med hvede. Alt efter hvilken pose der spirer først, kan man bestemme, hvilket køn hendes barn bliver. Og hvis ingen af poserne spirer, er hun slet ikke gravid,« forklarer Sofie Schiødt.

Hendes nye granskning af de medicinske tekster fra oldtiden har blandt andet vist, at egypternes medicinske metoder gennem generationer har spredt sig fra det afrikanske kontinent til tekster i den øvrige verden.

»Flere af de medicinske tekster fra oldtidens Egypten går igen i senere græske og romerske medicinske tekster. Herfra har de bredt sig videre til medicinske tekster fra middelalderens Mellemøsten, og man finder spor helt op til den præmoderne folkemedicin,« fortæller Sofie Schiødt.

»I en tysk folkemindesamling fra 1699 kan man nærmest ordret finde en gengivelse af den egyptiske fødselsprognose, hvor man skal tisse på byg og hvede. Det sætter virkelig tingene i perspektiv, for det viser, at egypternes tankegang har sat sig spor, som stadig kan genfindes flere tusinde år senere.«

Forsker: Tiden er kommet

Spørger man den anerkendte tyske professor og egyptolog Hans-Werner Fischer-Elfert er det et vigtigt arbejde at få oversat de ukendte videnskabelige tekster fra papyrussamlingen i København.

Han påpeger, at vores viden om egypternes tilgang til videnskaben fortsat er sparsom.

»Vi har stadig kun en meget fragmenteret viden om, hvad naturvidenskab kan have været i Det Gamle Egypten. Derfor er hvert eneste bidrag vigtigt,« siger professor og egyptolog Hans-Werner Fischer-Elfert fra Institut for Egyptologi ved Leipzig Universitet.

»Der findes i dag stadig et antal nye kilder, som teoretisk set har været kendt af forskere, men som har ligget og slumret i forskellige samlinger rundt om i verden, uden at nogen har set på dem i detaljer. Nu er tiden er kommet til, at vi får kendskab til dem,« siger Hans-Werner Fischer-Elfert til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Fupmager bag omtalt papyrus, hvor Jesus omtaler sin kone

Derfor er papyrus ikke oversat

For udenforstående er det måske svært at forstå, hvorfor forskerne ikke for længst har fået oversat og analyseret de værdifulde gamle tekster.

Men forskerne forklarer, at det kan tage månedsvis at stave sig igennem de små papyruslapper, som ofte er udviskede eller beskadigede af årtusinders levetid. Og i de videnskabelige tekster kan det være ekstra svært at tolke den præcise betydning af tekniske begreber, som de gamle egyptere har benyttet, påpeger Kim Ryholt.

»De er ret svære at læse. På verdensplan findes der måske kun 20-30 mennesker, som kan oversætte dem professionelt. Oversættelsen af specifikke ord kræver ofte, at man gransker mange senere tekster for at finde lignende ord, som man kender betydningen af,« siger han.

Et monumentalt værk på vej

Ud over de fire ph.d.-studerende, som i øjeblikket arbejder på de videnskabelige manuskripter fra papyrussamlingen i København, besøger den prisvindende tyske egyptolog Joachim Quack også jævnligt samlingen i København.

Her nærstuderer han eksemplarer af den såkaldte ’Tempelbog’ – en bog, som beskriver egypternes syn på det ideelle tempel.

»Tempelbogen var en bog, som eksisterede i de fleste templer, men det er omdiskuteret, hvor gammel den er. Vi har mange kopier af bogen i vores samling fra Tebtunis,« fortæller professor og egyptolog ved Københavns Universitet, Fredrik Hagen.

»Joachim Quack har været i gang med sit arbejde med Tempelbogen i de seneste 25 år, og der er ingen tvivl om, at der vil være tale om et monumentalt værk, når det bliver publiceret.«

Du kan læse meget mere om Carlsberg Papyrussamlingen i København i denne artikel.

Papyrusamlingen og Kim Ryholts forskning er støttet af Carlsbergfondet.

\ Læs mere

Papyrus, pergament og papirs historie