Hvad sker der med hjernen, når nybagte forældre sover mindre?
En nyfødt baby vender op og ned på forældrenes liv – og deres søvn. Men hvordan påvirker den manglende søvn vores hjerne og evne til at være forælder?
forældre baby søvn hjernen mangel påvirkning kroppen sind

Det går ud over søvnen at blive forælder. Men hvor lidt søvn kan forældre klare? Og hvordan påvirker det hjernen? Det undersøger nyt forskningsprojekt. (Foto: Shutterstock)

Endnu en elektrode bliver placeret på Gitte Winthers pande. Hun er ved at blive gjort klar til at skulle ind i en kæmpestor skanner i kælderen under Aarhus Universitetshospital.

Gitte Winther har meldt sig som forsøgsperson i et stort forskningsprojekt om søvn blandt førstegangsfødende mødre.

Forskerne vil skanne hendes hjerne for at se, om de kan finde spor efter de nye søvnvaner, som sønnen har bragt ind i hendes liv.

»De første to måneder efter vores søn blev født, sov vi ikke særlig meget. Det var relativt hårdt, men nu er det heldigvis begyndt at vende. Men jeg får stadig ikke en lang, sammenhængende søvn som før,« fortæller 27-årige Gitte Winther, som blev mor 14. december 2017.

Mødre og søvn
  • I det nye forsøg undersøger forskerne søvn blandt førstegangsfødende mødre.
  • De skanner hjernen på mødre mellem to og seks måneder efter, at de har født deres første barn.
  • Hjerneskanningerne foregår over to dage.
  • Den ene dag får den nybagte mor en MR-skanning – den kan vise hjernens struktur og blodgennemstrømning.
  • Næste dag får moderen en MEG-skanning – den kan kortlægge hjernens elektrofysiologiske aktivitet.

Kilde: Angus Stevner

Nyt forsøg om mødre og søvn

Gitte Winther er langt fra den eneste mor, som har oplevet, at en baby kan medføre en markant ændring af nattesøvnen.

»Stort set alle forældre vil opleve ændringer i, hvor meget de får lov at sove, når de får et barn. Men vi ved næsten ikke noget om, hvordan det påvirker hjernen. Det vil vi gerne finde ud af,« siger Angus Stevner, som er postdoc ved Center for Music in the Brain (MIB) ved Aarhus Universitet og står i spidsen for studiet af mødres søvn.

I det nye forsøg skanner han hjernen på mødre mellem to og seks måneder efter, at de har født deres første barn. Herudover bliver mødrenes adfærd testet, ligesom forskerne også overvåger deres søvnmønster.

Forskerne håber blandt andet, at deres forsøg kan være med til at skabe klarhed over, hvorvidt manglende søvn kan påvirke vores evne til at være forældre.

»Nogle vil måske sige, at det bare er et vilkår, at man ikke sover så meget, når man bliver forælder. Men vi vil gerne have fakta på bordet. Findes der for eksempel en nedre grænse for, hvor lidt søvn en forælder kan klare sig med for at kunne yde den rette omsorg for et barn? Det ved vi ikke,« siger Angus Stevner.

forældre baby søvn hjernen mangel påvirkning kroppen sind

Gitte Winther er for nyligt blevet mor og deltager i et forsøg, som undersøger søvnmangel blandt mødre. Dagens skanning af hendes hoved går imidlertid ikke, som forskerne havde ventet. (Foto: Lise Brix)

Mor: Mangel på søvn påvirker mig

Den sidste elektrode er blevet klistret fast i Gitte Winthers ansigt. Forskeren Angus Stevner fører hende ind i et aflukket lokale med en kæmpestor, hvid maskine. Maskinen er en såkaldt MEG-skanner, som kan kortlægge aktivitet i hjernen ved at identificere små magnetiske felter, som produceres i vores hjerne.

Selv er Gitte Winther ikke i tvivl om, at hendes hjerne har ændret sig, siden hun blev mor. Ikke alene fordi det er en omvæltning at få et barn, men også fordi den manglende søvn har påvirket hende.

»I de første måneder kunne jeg tydeligt mærke, at jeg blev mere ukoncentreret. Jeg havde slet ikke det samme overblik og overskud som før. Det hele gik bare op i baby,« siger hun.

»Selvfølgelig handler det om, at det er en kæmpe omvæltning at få et barn i sig selv. Men jeg er ikke i tvivl om, at det også var, fordi jeg fik mindre søvn.«

Er forældre særligt robuste?

På trods af den manglende søvn understreger Gitte Winther, at glæden ved at få et barn langt overstiger søvnproblemerne.

Angus Stevner påpeger da også, at vi muligvis opnår en særlig »robusthed,« når vi bliver forældre, som netop gør os i stand til at overkomme manglen på søvn.

Forældrehjernen
  • Forskningsprojektet om søvn blandt nybagte mødre hører under et stort forskningsprojekt kaldet ’Forældrehjernen’ – læs mere her.
  • Projektet er ledet af Morten Kringelbach, som er professor ved Aarhus og Oxford Universitet.

»Vi kender alle sammen til den slags nye forældre, som stort set ikke får noget søvn, men alligevel kan passe jobbet og klare det hele. Så måske er vi evolutionært set blevet udstyret med nogle mekanismer, som gør os i stand til at overkomme manglen på søvn, når vi får børn,« siger Angus Stevner.

Han påpeger dog, at der samtidig findes en anden og mindre gruppe af forældre, som er så påvirkede af manglen på søvn, at man klinisk set kan sige, at de lider af søvnløshed. En relativt alvorlig tilstand, understreger Angus Stevner.

»Vi håber, at vi kan finde ud af, hvad der udløser forskellen på, om man falder i den ene eller den anden gruppe – måske kan vi se det reflekteret i mødrenes hjerner eller i deres søvnmønster,« siger Angus Stevner.

Ur registrerer søvnen

I ugen op til sin hjerneskanning har Gitte Winther båret et særligt ur – en aktigraf – som registrerer hendes bevægelser. Ud fra bevægelserne kan aktigrafen analysere sig frem til, om hun er vågen eller sover.

Samtidig har hun hver eneste dag nøje noteret i et skema, hvordan hun har sovet.

»Når vi kombinerer data fra både uret og skemaet, får vi et rimelig præcist billede af, hvordan og hvor længe vores forsøgspersoner sover,« forklarer Angus Stevner.

Metoden er møjsommelig og tidskrævende, men spørger man professor i sundhedspsykologi Bobby Zachariae er det relevant at få kortlagt, hvordan søvnproblemer påvirker forældre.

»Nogle forældre vil sikkert være mere belastede af mangel på søvn end andre. Det vil man formodentligt kunne observere i form af forbigående ændringer i hjernen, eller at de midlertidigt performer lidt dårligere rent kognitivt,« siger Bobby Zachariae, som forsker i søvnløshed og er professor ved Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, men ikke er en del af forskningsprojektet.

»Det vil være interessant, hvis man kan identificere en måde, forældrene kan indrette sig på, som giver færre problemer med søvn. Man kan for eksempel undersøge, hvilken betydning det har, om barnet sover i et andet rum, eller om barnet sover sammen med forældrene, som børn har gjort siden tidernes morgen.«

Søvnproblemer blandt forældre

Søvnproblemer i forbindelse med småbørn adskiller sig fra klinisk søvnløshed, også kaldet insomni.

Det påpeger professor Bobby Zachariae, som forsker i insomni.

»Mennesker, som oplever insomni, har vanskeligheder ved at falde i søvn, og/eller vanskeligheder med at fastholde søvnen i løbet af natten, også selvom de har tilstrækkelige muligheder for at sove.«

»Hos forældre bliver søvnen forstyrret af barnet. Problemet er naturligt og forbigående, og som regel løser det sig, når børnene bliver ældre og begynder at sove igennem,« siger han.

Tekniske problemer

Gitte Winther har sat sig klar i skanneren og fået besked på at holde sit hoved så stille som muligt. Hjerneforsker Angus Stevner sidder i rummet ved siden af hende og følger hende på en skærm via videooptagelser. Samtidig kan han tale til hende gennem en mikrofon.

»Så er vi ved at være klar. Er du ok?« spørger Angus Stevner gennem mikrofonen og får et bekræftende »ja« retur.

Snart efter opfanger sensorerne i den store MEG-skanner de magnetiske bølger, som bliver skabt af elektrisk aktivitet i Gittes Winthers hjerne. Målingerne burde frembringe kurver over Gitte Winthers hjerneaktivitet på skærmen foran Angus Stevner. Men noget er gået galt, og kurverne ser ikke ud, som de skal.

»Åh nej,« udbryder Angus Stevner, da det går op for ham, at hjerneskanningen ikke kan gennemføres.

Gitte Winthers tandbøjle – en lille metaltråd på bagsiden af hendes tænder – forstyrrer målingerne, og det er ikke muligt at lave pålidelige optagelser af hendes hjernes rytmer.

Sådan er forskning også!

Efter lidt betænkningstid og ærgrelse påpeger Angus Stevner, at det måske er et meget godt eksempel på, hvorfor vi fortsat ved så lidt om forældrehjernen og forældres søvnproblemer i år 2018: Denne type forsøg er besværlige, tidskrævende og dyre at udføre.

»Sådan er forskning også. Det er besværligt, og der kommer altid småting i vejen, som man ikke havde forudset,« siger Angus Stevner.

Småtingene behøver ikke altid at være tandbøjler – som i øvrigt ikke har forstyrret skanningen i andre tilfælde, understreger Angus Stevner. Det kan også være forsøgspersoner, som springer fra, babyer, som bliver syge, søvnmålere, som går i stykker eller mødre, som glemmer at udfylde deres søvnskema.

»Det tænker man måske ikke altid over, når man læser et nyt forskningsresultat. Hvor stort og møjsommeligt et arbejde der ligger bag,« siger Angus Stevner.

Gitte Winthers søvndata kommer fortsat til at indgå i forskningsprojektet, ligesom hendes adfærdstests og målinger med en anden hjerneskanningsteknik (MR). Men forskerne må undvære en MEG-skanning af hendes hjerne i denne omgang.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.