Har du et stabilt niveau af sukker i blodet, eller svinger dit blodsukker op og ned, når du spiser?
\ Historien kort
- Diabetespatienter med et svingende niveau af blodsukker har forhøjet risiko for hjertekarsygdom.
- Danske forskere har lavet forsøg på rotter, som giver en mulig forklaring på hvorfor.
- På baggrund af studiet anbefaler professor, at diabetespatienter forsøger at spise sådan, at de har så stabilt et blodsukkerniveau som muligt.
Nyere dansk forskning tyder på, at det kan gå ud over diabetespatienters helbred, hvis niveauet af sukker i deres blod ikke er stabilt men derimod svinger op og ned.
»I de senere år er man i stigende grad blevet opmærksom på, at et svingende blodsukker ser ud til at give forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Det bekræfter vi i vores studie, og så kommer vi med en mulig forklaring på, hvorfor det er sådan,« siger Günaj Rakipovski, der har lavet det nye studie, som en del af sin ph.d. på Københavns Universitet og Novo Nordisk.
\ Læs mere
Bliver overset i måling af blodsukker
De farlige udsving i blodsukkerniveauet bliver overset i almindelige målinger, fortæller diabetesforsker Troels Krarup Hansen fra Aarhus Universitetshospital.
Når en diabetespatient går til lægen for at få kontrolleret sit blodsukker, måler lægen nemlig normalt det såkaldte langtidsblodsukker – det vil sige det gennemsnitlige niveau af sukker i blodet over længere tid.
Langtidsblodsukkeret er et vigtigt mål for diabetespatienters helbred, men fordi der er tale om et gennemsnitstal, siger langtidsblodsukkeret ikke noget om, hvor store udsving i blodsukkeret, patienten har haft siden sidste kontrol hos lægen. Med andre ord vil to patienter kunne få samme resultat på målinger af deres langtidsblodsukker, selvom den ene patient har haft et stabilt blodsukkerniveau, mens den anden har haft store udsving i blodsukkeret.
»Det nye studie bekræfter en mistanke, som man længe har haft om, at det i sig selv kan være farligt at have et svingende blodsukker, også selvom du måske får et pænt og lavt tal, når lægen måler dit langtidsblodsukker,« siger Troels Krarup Hansen, som er professor med ekspertise i diabeteskomplikationer, men ikke har været en del af det nye studie.
Rotter med diabetes
Det danske studie bygger på eksperimenter med rotter, og særligt et af resultaterne overraskede forskerne.
Det viste sig nemlig, at rotter, som havde et relativt lavt gennemsnitligt blodsukker (langtidsblodsukker), men som samtidig havde store udsving i blodsukkeret, tilsyneladende havde lige så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom, som rotter med et højt gennemsnitligt blodsukker.
Professor Troels Krarup Hansen påpeger, at man skal være varsom med direkte at overføre resultater fra rotteforsøg til mennesker. Men da flere større befolkningsundersøgelser på mennesker også peger på, at et svingende blodsukker kan gå ud over helbredet, mener Troels Krarup Hansen, at både læger og diabetespatienter bør være opmærksomme på problematikken.
Hans råd: Undgå udsving i blodsukkeret
»Hvis man skal lave en tolkning på resultatet, så betyder det, at det gælder om at få så stabile blodsukkerværdier som muligt for en diabetespatient. Det kan man opnå ved at anbefale en kost, som ikke indeholder for mange hurtige kulhydrater. Det vil sige, man skal prøve at undgå sukker, lyst brød, pasta og alle de andre hurtige kulhydrater, som lynhurtigt går i blodet og giver udsving i blodsukkeret,« siger Troels Krarup Hansen.
Han tilføjer, at for at få et stabilt blodsukkerniveau kan en diabetespatient også gøre brug af insulin – et hormon, som mange diabetespatienter sprøjter ind i kroppen for at sænke blodsukkerniveauet.
»Hvis man får insulin, så kan man sørge for, at når man spiser et måltid med kulhydrat, så skal man også spise en passende mængde insulin, så blodsukkeret ikke når at blive for højt og lave større udsving,« siger Troels Krarup Hansen, som desuden roser det nye studie for at være »flot og veludført.«
Sådan gjorde forskerne
\ Et sygdomsmysterium
Baggrunden for det danske studie er manglende viden om, hvorfor svingende blodsukker giver diabetespatienter øget risiko for hjertekarsygdom.
Studiet kommer med en mulig forklaring på mysteriet. Læs mere i boksen under artiklen.
Tidligere studier tyder på, at diabetespatienter med svingende blodsukker har 10-20 procent højere risiko for hjertekarsygdomme end diabetespatienter med et stabilt blodsukkerniveau.
Forskerne ved imidlertid ikke, hvordan og hvorfor et svingende blodsukker påvirker risikoen for hjertekarsygdom.
For at finde svar på dette, opstillede Günaj Rakipovski og hans kolleger et forsøg med rotter. Forskerne sørgede for, at rotterne havde en sygdom, som svarer til diabetes i mennesker, og herefter opdelte de diabetesrotterne i tre grupper:
- Den første gruppe rotter fik en stor mængde sukker.
- Den anden gruppe rotter fik kun en tredjedel af den mængde sukker, som den første gruppe fik.
- Den tredje gruppe rotter fik samme lave mængde sukker som gruppe to. Til gengæld blev sukkeret givet i små skud ni gange om dagen, hvilket betød, at blodsukkeret steg og faldt hurtigt og mange gange i løbet af dagen.
- Den fjerde gruppe af rotter var en kontrolgruppe, som bare fik saltvand.
Resultatet af rotteforsøg
I hver gruppe var der 8-10 rotter og forsøget kørte over fem dage. I løbet af de fem dage målte forskerne konstant på rotternes blodsukker, og samtidig målte de på nogle andre markører i blodet – markører for såkaldt oxidativt stress.
Årsagen til, at de målte på det oxidative stress i blodet var viden om, at oxidativt stress generelt øger risikoen for hjertekarsygdomme.
»Den tredje gruppe af rotter, som havde et svingende blodsukker, havde lige så højt et niveau af oxidativt stress, som første gruppe af rotter, der fik tre gange så meget sukker. Så selvom den tredje gruppe kun fik en tredjedel af sukkermængden havde de lige så meget oxidativt stress. Den anden gruppe af rotter, som fik samme lave mængde sukker, fik slet ikke øget sit oxidative stress,« forklarer Günaj Rakipovski.
Med andre ord bekræftede rotteforsøget altså, at det ser ud til at have betydning for helbredet, om man har et stabilt blodsukkerniveau eller ej.
\ Kilder
\ Mulig forklaring på et sygdomsmysterium
Baggrunden for det nye studie er et sygdoms-mysterium, som forskere har forsøgt at opklare igennem flere årtier.
Det handler om diabetespatienters risiko for også at få andre sygdomme ud over diabetes, såkaldte senkomplikationer.
Man ved eksempelvis, at alle diabetespatienter har forhøjet risiko for at få senkomplikationer som øjensygdomme, nyresygdomme og hjertekarsygdomme.
»Man har set i store kliniske studier, at hvis man sænker diabetespatienters blodsukker, så får de en meget bedre prognose i forhold til at udvikle nyresygdom og øjensygdom. Men man opdagede, at det samme ikke gjorde sig gældende for hjertekarsygdomme. Hvis man sænker diabetespatienternes gennemsnitlige blodsukker, så får man ikke nødvendigvis en bedre prognose i forhold til hjertekarsygdom,« fortæller Günaj Rakipovski.
Svingende blodsukker gav flere dødsfald
I forskningsverdenen begyndte man derfor at undre sig over, hvorfor det ikke hjalp på diabetespatienters risiko for hjertekarsygdom, når deres gennemsnitlige blodsukkerværdi – langtidsblodsukkeret – blev sænket. Her faldt mistanken på, at det kunne have betydning, om man havde et stabilt blodsukkerniveau eller om blodsukkerværdien kørte op og ned hos patienterne.
»Den slags udsving i blodet, kan man ikke se på langtidsblodsukkeret. Derfor begyndte man lave en masse forsøg, hvor man kiggede på, hvordan blodsukkeret opførte sig mere akut frem for at se på gennemsnitlige blodsukkerværdier. Man gav for eksempel sukkervand til diabetespatienter og målte, hvordan blodsukkeret reagerede.
Da man efter mange år talte, hvor mange patienter, der døde af hjertekarsygdomme, kunne man se, at de patienter, som havde haft store udsving i blodsukkeret, da de fik sukkervand, i højere grad døde af hjertekarsygdomme end andre patienter,« forklarer Günaj Rakipovski.
Men hvorfor i alverden giver svingende blodsukkerniveau højere risiko for hjertekarsygdom?
Det nye danske studie kommer med en mulig forklaring.
»Det kunne se ud, som om kroppen på en måde kan tilpasse sig til situationen, når den vedvarende bliver udsat for et højt niveau af blodsukker. Der går tilsyneladende nogle beskyttelsesmekanismer i gang, som gør, at skaden måske ikke bliver så stor,« forklarer Troels Krarup Hansen og siger om studiet:
»Men deres forsøg tyder på, at hvis man har nogle meget svingende blodsukkerværdier, så bliver der ikke sat gang i de samme beskyttelsesmekanismer. Dermed kan de svingende blodsukkerværdier give mere skade end en stabil, større mængde sukker.«
Leveren spiller en rolle
Forskerne mener blandt andet, at leveren spiller en vigtig rolle i beskyttelsesmekanismen. Når vi spiser for meget sukker til, at kroppen kan forbrænde det, sørger leveren nemlig normalt for at lagre sukkeret for os, forklarer Günaj Rakipovski.
På den måde er leveren altså med til at regulere, hvor meget sukker vi har i vores blod.
»Men hvis du er i en situation, hvor du har svingende blodsukker, er leveren for eksempel ikke klar til at optage de store mængder af sukker, som lige pludselig ryger op og ned. Hvor ryger det sukker så hen? Noget tyder på, at det ryger ud i hjertekarsystemet og giver øget oxidativt stress,« forklarer Günaj Rakipovski.
Han tilføjer, at denne mulige forklaring på, hvorfor svingende blodsukker øger risikoen for hjertekarsygdomme, er et af de helt nye elementer i studiet.
