Svingende blodsukker kan føre til hjertekarsygdom for diabetespatienter

Har du et stabilt niveau af sukker i blodet, eller svinger dit blodsukker op og ned, når du spiser?

Nyere dansk forskning tyder på, at det kan gå ud over diabetespatienters helbred, hvis niveauet af sukker i deres blod ikke er stabilt men derimod svinger op og ned.

»I de senere år er man i stigende grad blevet opmærksom på, at et svingende blodsukker ser ud til at give forhøjet risiko for hjertekarsygdom. Det bekræfter vi i vores studie, og så kommer vi med en mulig forklaring på, hvorfor det er sådan,« siger Günaj Rakipovski, der har lavet det nye studie, som en del af sin ph.d. på Københavns Universitet og Novo Nordisk.

\ Læs mere

Ny diabetesbehandling kan redde hjertet

Bliver overset i måling af blodsukker

De farlige udsving i blodsukkerniveauet bliver overset i almindelige målinger, fortæller diabetesforsker Troels Krarup Hansen fra Aarhus Universitetshospital.

Når en diabetespatient går til lægen for at få kontrolleret sit blodsukker, måler lægen nemlig normalt det såkaldte langtidsblodsukker – det vil sige det gennemsnitlige niveau af sukker i blodet over længere tid.

Langtidsblodsukkeret er et vigtigt mål for diabetespatienters helbred, men fordi der er tale om et gennemsnitstal, siger langtidsblodsukkeret ikke noget om, hvor store udsving i blodsukkeret, patienten har haft siden sidste kontrol hos lægen. Med andre ord vil to patienter kunne få samme resultat på målinger af deres langtidsblodsukker, selvom den ene patient har haft et stabilt blodsukkerniveau, mens den anden har haft store udsving i blodsukkeret.

»Det nye studie bekræfter en mistanke, som man længe har haft om, at det i sig selv kan være farligt at have et svingende blodsukker, også selvom du måske får et pænt og lavt tal, når lægen måler dit langtidsblodsukker,« siger Troels Krarup Hansen, som er professor med ekspertise i diabeteskomplikationer, men ikke har været en del af det nye studie.

Rotter med diabetes

Det danske studie bygger på eksperimenter med rotter, og særligt et af resultaterne overraskede forskerne.

Det viste sig nemlig, at rotter, som havde et relativt lavt gennemsnitligt blodsukker (langtidsblodsukker), men som samtidig havde store udsving i blodsukkeret, tilsyneladende havde lige så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom, som rotter med et højt gennemsnitligt blodsukker.

Professor Troels Krarup Hansen påpeger, at man skal være varsom med direkte at overføre resultater fra rotteforsøg til mennesker. Men da flere større befolkningsundersøgelser på mennesker også peger på, at et svingende blodsukker kan gå ud over helbredet, mener Troels Krarup Hansen, at både læger og diabetespatienter bør være opmærksomme på problematikken.

Hans råd: Undgå udsving i blodsukkeret

»Hvis man skal lave en tolkning på resultatet, så betyder det, at det gælder om at få så stabile blodsukkerværdier som muligt for en diabetespatient. Det kan man opnå ved at anbefale en kost, som ikke indeholder for mange hurtige kulhydrater. Det vil sige, man skal prøve at undgå sukker, lyst brød, pasta og alle de andre hurtige kulhydrater, som lynhurtigt går i blodet og giver udsving i blodsukkeret,« siger Troels Krarup Hansen.

Han tilføjer, at for at få et stabilt blodsukkerniveau kan en diabetespatient også gøre brug af insulin – et hormon, som mange diabetespatienter sprøjter ind i kroppen for at sænke blodsukkerniveauet.

»Hvis man får insulin, så kan man sørge for, at når man spiser et måltid med kulhydrat, så skal man også spise en passende mængde insulin, så blodsukkeret ikke når at blive for højt og lave større udsving,« siger Troels Krarup Hansen, som desuden roser det nye studie for at være »flot og veludført.«

\ Læs mere

Kan type 2-diabetes kureres med kostændringer?

Sådan gjorde forskerne

Tidligere studier tyder på, at diabetespatienter med svingende blodsukker har 10-20 procent højere risiko for hjertekarsygdomme end diabetespatienter med et stabilt blodsukkerniveau.

Forskerne ved imidlertid ikke, hvordan og hvorfor et svingende blodsukker påvirker risikoen for hjertekarsygdom.

For at finde svar på dette, opstillede Günaj Rakipovski og hans kolleger et forsøg med rotter. Forskerne sørgede for, at rotterne havde en sygdom, som svarer til diabetes i mennesker, og herefter opdelte de diabetesrotterne i tre grupper:

• Den første gruppe rotter fik en stor mængde sukker.
• Den anden gruppe rotter fik kun en tredjedel af den mængde sukker, som den første gruppe fik.
• Den tredje gruppe rotter fik samme lave mængde sukker som gruppe to. Til gengæld blev sukkeret givet i små skud ni gange om dagen, hvilket betød, at blodsukkeret steg og faldt hurtigt og mange gange i løbet af dagen.
• Den fjerde gruppe af rotter var en kontrolgruppe, som bare fik saltvand.

Resultatet af rotteforsøg

I hver gruppe var der 8-10 rotter og forsøget kørte over fem dage. I løbet af de fem dage målte forskerne konstant på rotternes blodsukker, og samtidig målte de på nogle andre markører i blodet – markører for såkaldt oxidativt stress.

Årsagen til, at de målte på det oxidative stress i blodet var viden om, at oxidativt stress generelt øger risikoen for hjertekarsygdomme.

»Den tredje gruppe af rotter, som havde et svingende blodsukker, havde lige så højt et niveau af oxidativt stress, som første gruppe af rotter, der fik tre gange så meget sukker. Så selvom den tredje gruppe kun fik en tredjedel af sukkermængden havde de lige så meget oxidativt stress. Den anden gruppe af rotter, som fik samme lave mængde sukker, fik slet ikke øget sit oxidative stress,« forklarer Günaj Rakipovski.

Med andre ord bekræftede rotteforsøget altså, at det ser ud til at have betydning for helbredet, om man har et stabilt blodsukkerniveau eller ej.