I Kina har man dyrket sojabønner i mere end 3.000 år, men planten kom først til Vesten for 125 år siden. Den blev hurtigt populært, og det er ikke så mærkeligt.
Sojabønnerne er pakket med protein: 36 gram per hundrede gram rå bønner. Det er dobbelt så meget som kikærter og ærter.
Sojabønner byder også på en masse sund olie: 20 procent. Det er langt mere end kikærter og ærter, som kun har omkring fem procent olie.
Ud over at være nærende er sojabønnerne billige, og det gør dem så velegnede som foder til både mennesker og dyr.
Mange producenter blander desuden sojaprotein i kødet på frysepizzaer.
Større bryster med soja?
Der kan også være soja i leverpostej og i kødet i gryderetter på dåse. Tilsætningsstoffet sojalecithin findes i chokoladeglasur, kiks og færdigretter. I vegetariske produkter er soja en almindelig erstatning for kød.
En stor del af vores husdyrs kost består af soja.
20 procent af det foder, kyllinger spiser, er sojaskrå. Svinefoder består af 8 procent sojamel, mens laksefoder består af omkring 12 procent, viser årsrapporter fra diverse foderstofvirksomheder.
Men ikke alle er sikre på, om sojabønner er gode for kroppen, og på de sociale medier florerer påstande om, at mænd får større bryster af sojamælk.
Reducerer risikoen for sygdomme
Disse påstande er sandsynligvis opstået, fordi sojabønner og andre bælgfrugter indeholder hormoner, der minder om østrogen.
Men plantehormoner fungerer anderledes end menneskehormoner, forklarer forskere i Washington Post.
Det er nemlig snarere modsat. Soja ser ud til at reducere risikoen for bryst- og prostatakræft, sænke kolesteroltal og blodtryk og måske modvirke dårlig hukommelse ved demens og alderdom, siger forskerne til avisen.
Men på trods af alle sojabønnernes positive egenskaber og alle de produkter, de kan bruges i, har flere lande, som eksempelvis vores skandinaviske nabo Norge, en målsætning om at bruge mindre soja.
Mest manipuleret soja
Denne målsætning skyldes to ting: genmodificering og regnskoven.
Al den soja, vi og vores husdyr spiser, er importeret. 70 procent af al import går ifølge eksempelvis den norske Laksefakta til lakseindustrien, men resten fordeler sig mellem dyr og mennesker.
USA er den største producent af soja, og det er da også her, at størstedelen af importen til Europa stammer fra. Ud over fra lande som eksempelvis Argentina og Mexico.
Sojaplanten er den mest genmodificerede plante i verden. Generne er blevet justeret for at give de alsidige bønner endnu bedre egenskaber og for at gøre afgrøderne større.
I et land som Norge er ingen produkter med genmodificeret soja godkendt til mennesker eller dyr, oplyser det norske Fødevaretilsyn, så derfor køber norske virksomheder soja fra det næststørste producerende land, Brasilien.
Også i Brasilien er planten oftest genmodificeret, men der er sojaplantager med ikke-manipulerede planter.
Og det er her, regnskoven kommer ind i billedet.
Kvæget skal have nye græsgange
Dyrkningen af soja er vokset meget i Brasilien, og til det har man brug for jord.
Flere europæiske virksomheder har forpligtet sig til ikke at købe soja fra marker, der ligger i fældet regnskov.
Men det hjælper ikke, lyder det fra adskillige miljøorganisationer, fordi sojadyrkningen overtager arealer, der bruges til græsning.
Det flytter bare problemet: Kvæg har brug for plads til at græsse, og den plads findes i regnskoven, som bliver fældet.
Forskere og fødevareproducenter arbejder på to måder for at komme ud af sojaproblematikken. Den ene er at finde erstatninger for soja, den anden er, at vi selv dyrker soja.
Det sidste har Ingunn M. Vågen prøvet.
Koldt klima for sojaplanter
Ingunn M. Vågen arbejder på forskningsinstituttet Nibio i Norge, og sojaforsøget var en del af et forskningsprojekt om dyrkning af planter med en stor andel protein.
»I de senere år er der arbejdet meget på at øge produktionen af soja på europæisk jord, også i Norden, hvor klimaet som udgangspunkt ikke er godt nok,« siger Ingunn M. Vågen.
I Tyskland og Belgien forsøger man for eksempel at finde sorter, der er bedre tilpasset den nordlige vækstsæson og vækstbetingelser.
Ingunn M. Vågen arbejdede mest med forskellige varianter af grønne, umodne sojabønner, som kaldes edamamebønner.
De er især kendt fra asiatiske restauranter, hvor dampede bønner serveres i en skål med salt og citron.
Gik fint med at dyrke, men det stoppede der
»Edamame er forskellige sorter, men fra samme planteart som moden soja, der bruges i fødevarer og dyrefoder,« siger Ingunn M. Vågen.
En stor forskel er, at edamamebønner høstes som umodne frø.
»Det er vigtigt, at frøene er store, grønne, søde og velsmagende, og at bælgene er glatte med en flot grøn farve,« siger Ingunn M. Vågen.
Netop fordi de er umodne, er de velegnede til dyrkning i Norden og i et land som eksempelvis Norge.
»Den norske sæson er kort. Skal vi producere soja her i landet, er vi afhængige af sorter, der kan høstes tidligt. Sojaplanter er meget kuldefølsomme,« siger Ingunn M. Vågen.
Sojadyrkning i Skandinavien?
Der er længe blevet spået, at klimaforandringerne vil føre til en længere vækstsæson i Skandinavien. Herunder i Norge, hvor Ingunn M. Vågen bedriver sin forskning.
»Vi mærker det allerede. Og på et tidspunkt bliver det måske muligt at dyrke moden soja visse steder i Norge,« siger hun.
Hos landets forskningsinstitut Nibio var de i stand til at producere modne sojafrø af enkelte sorter. Alligevel tvivler hun stærkt på, at hjemmedyrket soja vil kunne erstatte den nuværende import i landet.
»Men om en årrække kommer vi måske til et punkt, hvor norsk soja kan være et supplement til ærter og hestebønner, som er de proteinafgrøder, der egner sig bedst til at blive dyrket i Norge. Vi har trods alt begrænset landareal i Norge, og soja skal i så fald fortrænge noget andet,« siger Ingunn M. Vågen.
De edamamebønner, hun dyrkede, var gode. De endte dog aldrig i butikkerne, og forskningen er i øjeblikket sat i bero.
Mere end forskere har brug for
Det skyldes, at perioden for høstklare edamamebønner er kort, og at bønnerne har en kort holdbarhed.
»Edamamebønner skal høstes, køles, pakkes, sendes og distribueres til butikkerne inden for få dage. En mulighed er selvfølgelig at fryse dem,« siger Ingunn M. Vågen.
Men både friske og frosne edamamebønner kræver, at de bliver fragtet fra markerne og langs værdikæden til forbrugerne, og sådan et system har forskerne ved Nibio ikke.
»Vi har nu erfaret, at det faktisk er muligt at dyrke edamamebønner i et passende klima i Norge med det rigtige sortmateriale og dyrkningsteknik. Det er en begyndelse. Men andre skal forholde sig til udfordringerne med at komme videre i værdikæden,« siger Ingunn M. Vågen.
Men sojaforsøget var absolut ikke forgæves, mener forskeren.
»Vi kan bygge videre på den viden, vi har fået om soja i Norge. Når det bliver aktuelt, er vi klar til at starte igen,« siger Ingunn M. Vågen.
Muligt med norske råvarer
Andre forskere forsøger at finde erstatninger for soja.
Stefan Sahlstrøm hos det fødevarevidenskabelige forskningsinstitut Nofima har arbejdet med at lave køderstatninger af norske råvarer. Hestebønner og gule ærter har eksempelvis meget protein, selvom der er mindre end i sojabønner.
Stefan Sahlstrøm tog skallerne af bønner og ærter, malede dem til mel og sigtede det. Proteinet blev derefter skilt fra stivelsen.
»Så står vi tilbage med et fint mel, der indeholder omkring 60 procent protein,« sagde Stefan Sahlstrøm.
Hvis melet bliver tilsat en masse vand, kan man forme faste, kødlignende stykker. Med mindre tilsat vand kan melet bruges i vegetarpølser og hamburgere.
I blandt andet Norge er det blevet mere almindeligt at bruge hjemmehørende råvarer i plantebaserede produkter. Det gør de i Flowfood, der laver burgere, nuggets og boller af hestebønner og ærter.
Ikke desto mindre fortsætter fødevareproducenterne med at tilføje sojamel til kødprodukter.
»De råvarer, vi bruger, er lige så gode som soja, men det er nok prisen, der afgør, hvad fødevareindustrien bruger,« slutter Richard Nystad, som er daglig leder hos den plantebaserede madproducent Flowfood.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
