De er sprængfyldt med protein, kan dyrkes lokalt og spises verden over. Og så er de udråbt til en af de store bæredygtige proteinkilder i fremtiden.
Her er tale om den lille ærtelignende grøntsag hestebønnen, der er begyndt at vinde frem i Danmark, både som en klimavenlig fødevare og til at fodre svin og fjerkræ med.
Til trods for alle de gode egenskaber, er der stadig en udfordring med den proteinrige bønne: Knap 400 millioner mennesker kan ikke mæske sig i hestebønner, da de bliver syge af det.
\ Favisme
Man ved i dag, at cirka fire procent af alle mennesker – primært i Asien, Afrika og middelhavslandene - er disponeret for den arvelige lidelse favisme, der udløses af stoffet vicin, som hestebønnen producerer.
Tilstanden kan føre til akut blodmangel og leverforstyrrelser, og bønnen kan derfor ikke indtages af folk, der lider af favisme.
Men den udfordring ser et danskledet forskerhold nu ud til at have en potentiel løsning på.
Forskerne har nemlig lokaliseret det gen, som styrer vicinindholdet i visse hestebønnesorter og bevirker, at nogle mennesker - og dyr - ikke kan tåle de proteinrige bønner.
Det er lidelsen favisme, der udløses netop af stoffet vicin, som hestebønnen producerer. Og det har - indtil nu - været et mysterium, hvordan og hvorfor vicin opstår i hestebønner.
»Nu, da vi ved, hvordan vicin bliver dannet, og har fundet det specifikke gen kaldet VC1, kan vi fortsætte arbejdet med at avle vicin helt ud af hestebønnen, så den er sikker at spise for alle,« siger seniorforfatter Fernando Geu-Flores, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Resultaterne er netop udgivet i Nature Plants, og Fernando Geu-Flores håber på, at det i fremtiden kan bruges til at forædle hestebønner uden vicin lokalt, så det i sidste ende kan erstatte nogle af de millioner ton soja, vi hvert år importerer til at fodre både svin og fjerkræ med - læs mere om det i bunden af artiklen.
Skal kunne spises af alle
Til trods for at hestebønnen har været en populær proteinkilde i flere tusind år, har det næsten lige så længe været kendt, at nogle mennesker blev syge af at spise den lille ærtelignende grøntsag.
Det er særligt befolkningsgrupper i Asien, Afrika og middelhavslandene, som er eksponeret for den arvelige lidelse favisme.
Fernando Geu-Flores understreger, at man generelt ikke skal være nervøs for at spise hestebønner. Favisme ikke er et udbredt problem i Danmark, og i sydeuropæiske lande screener man sågar for lidelsen.
Men i takt med at produktion af hestebønner forventes at få vokseværk - både til mennesker og som dyrefoder - kan den nye forskning få stor betydning.
»Hvis man skal have en stor produktion, så vil man gerne sikre sig, at det er sikkert for alle at indtage. Vi kigger ikke kun på markedet for mennesker, men hestebønnen er også en kilde til protein for enmavede husdyr ligesom kyllinger, og de er også sensitive over for vicin. Så der et stort marked,« siger Fernando Geu-Flores.
I Børsen kan man læse, at der satses omkring 250 millioner kroner på at opføre et nyt fabriksanlæg i østjyske Hedensted til at omdanne hestebønner til planteprotein, der kan indgå i fødevarer som erstatning for animalske proteiner.
\ Læs mere
Højt proteinindhold gør hestebønnen attraktiv
Lektor Iben Lykke Petersen, som blandt andet forsker i at lave hestebønner til proteinpulver, kalder det nye studie et »flot stykke arbejde.«
Hun har ikke deltaget i studiet, men ser bestemt et potentiale i at forædle vicin ud af hestebønnerne.
»Hestebønnen er på vej frem, da man kan dyrke den i det meste af Europa, og det er en af de bønner, der kan være med til at erstatte soja. Derfor er der et potentiale i at avle hestebønner, som alle kan spise - også fra producenternes perspektiv,« siger Iben Lykke Petersen, lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
I dag er det muligt at trække vicin ud af hestebønnen på flere måder, blandt ved hjælp af det, der hedder vådfraktionering. Groft sagt maler man bønnerne til mel, tilsætter vand og blender det hele sammen til en suppe.
Men i den proces er der stadig dele af restproduktet, der indeholder vicin.
»Så hvis man kan få vicin helt ud, vil det være muligt at bruge hele bønnen, og det er blandt andet en af de ting, der gør den nye forskning så interessant - for alle forbrugere og producenter, ikke kun dem, der lider af favisme.«
\ Red Verden: Stort tema i gang
I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.
Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.
Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.
Faktisk er hestebønnen en af de afgrøder - udover soja - der har det højeste proteinindhold, og for landmanden er det centralt, hvor meget protein der er i en sort, og hvor meget protein man kan høste per hektar.
Og på det punkt er hestebønnen andre sorter som byg og hvede overlegne, forklarer Iben Lykke Petersen, der ser frem til at følge forskningen.
»Der er stadig et stykke vej igen, før man står med en ny sort, man kan dyrke det i marken. Men det bliver spændende at se, hvordan en ny hestebønnesort vil vokse på marken, teste hvor resistente de er overfor sygdomme, og om de for eksempel kan dyrkes økologisk.«
Vil avle hestebønner uden vicin
Indholdet af vicin varierer i forskellige sorter af hestebønner og kan ligeledes svinge fra sæson til sæson, og det kræver en kompleks industriel proces at fjerne vicin fra hestebønner.
Forskerne gik derfor på jagt i genomet i forskellige hestebønnersorter og sammenlignede bønner med både højt og lavt vicinindhold.
Ved at sammenligne flere tusinde gener fra de forskellige sorter fandt forskerne så frem til en lille mutation i et gen, VC1, som viste sig at kontrollere mængden af vicin i hestebønner.
Netop det fund vil gøre processen med at overføre de genetiske træk fra hestebønner med lavt vicinindhold hurtigere og nemmere, forklarer Fernando Geu-Flores.
Endemålet er at forædle vicin helt ud af hestebønnen. Forskerne regner med, at de inden for 2-3 år kan have et proof-of-concept og er klar til at avle den næste generation af hestebønner uden vicin.
Men hvornår det vil være muligt rent faktisk at skalere det op, afhænger af, om forskerne vil have mulighed for at bruge CRISPR-teknologien, den såkaldte gensaks, eller om de skal forædle hestebønnerne med de traditionelle metoder.
»Hvis vi bruger de traditionelle metoder kan det tage mellem 6-8 år at forældre hestebønnesorter uden vicin, mens hvis vi bruger CRISPR, vil det være muligt på omkring 2-3 år,« vurderer Fernando Geu-Flores, der nu fortsætter arbejdet sammen med sine kolleger fra Aarhus Universitet, som også er en del af den nye forskning.
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om CRISPR-teknologien, og hvordan flere forskere har slået på tromme for, at CRISPR er nødvendigt for at sikre bæredygtige fødevarer til alle.
Det kan du læse mere om i artiklen: Forsker-opråb: Vi er nødt til at bruge CRISPR for at sikre bæredygtige fødevarer til alle.
\ Læs mere
\ Så meget belaster sojaimport klimaet
Pointen med at udvinde protein fra græs er i første omgang, at det skal erstatte noget af den sojaprotein, der hvert år tilsættes foder til de mange millioner grise og kyllinger, der produceres i Danmark, hvilket vi tidligere har skrevet om i denne artikel: Vestjysk herregård ruster sig til fremtiden: Græs kan blive landbrugets nye guld.
Sojaen dyrkes primært fra Argentina og Brasilien, og importen har ofte store konsekvenser for klima-, miljø- og natur, fortæller Aske Skovmand Bosselmann, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
»I Danmark indkøber vi hver år netto 1,6 millioner ton sojakager, som er en vigtig kilde til protein i foder. Produktionen af den danske import lægger beslag på 600.000 hektar land alene i Sydamerika. Det er næsten lige så meget som arealet af Sjælland,« har Aske Skovmand Bosselmann tidligere sagt til Videnskab.dk.
»Hvis vi slår på en agenda, hvor vi gerne vil mindske det klimaaftryk, vi har på produktionen andre steder i verden, er der en væsentlig grund til at se på alternativer,« tilføjer han.
Soja-bønder fælder Amazonas
Det helt store problem med sojaproduktionen er, at sydamerikanske bønder fælder regnskoven Amazonas for at få plads til den værdifulde afgrøde.
Træerne i Amazonas indeholder store mængder kulstof. Når de bliver fældet, frigives kulstoffet og bliver til CO2 i atmosfæren.
Aske Skovmand Bosselmann har lavet estimater af, hvor stort klimaaftrykket er ved den danske import af soja. Beregningerne viser, at importen kan stå for udledning af 6 millioner tons CO2-ækvivalenter.
»Den største del - cirka 5 millioner tons - kommer fra omlægning af skov og savanne til landbrugsarealer. Derudover er der udledning i forbindelse med transport, forarbejdning og produktion,« siger Aske Skovmand Bosselmann.
»Hvis man kunne garantere, at den soja, vi importerer, ikke stammer fra afskovning, er vi nede på 1,7 millioner tons i stedet for 6,« fortsætter han.
Estimaterne er udkommet i rapporten ‘Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie’, som er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet.
Markedet for soja er for en stor del uigennemskueligt. Det er ofte svært at spore, hvor sojaen præcis kommer fra, og om produktionen er forbundet med afskovning, siger Aske Skovmand Bosselmann.
Dertil kommer, at kun cirka 18 procent af den handlede soja er certificeret (i 2020).
På globalt plan bliver der produceret over 350 millioner tons soja om året. Cirka 65 millioner tons bliver handlet. Danmark er verdens 11. største nettoimportør.
Læs også: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden
