Hvor god eller dårlig er den luft, du som elev opholder dig i en lang skoledag? Og hvilken betydning har indeklimaet for din trivsel og koncentration?
Det satte vi os for at undersøge sammen med over 700 klasser på 234 skoler i et masseeksperiment om indeklima i november og december 2021.
Klasserne bidrog med målinger, beskrivelser af deres skolebygning samt trivsels- og koncentrationstest.
Masseeksperimentet er et tilbagevendende projekt, som involverer elever fra de helt små klasser op til gymnasiet i naturfaglige eksperimenter i samarbejde med forskere.
Også i 2009 og 2014 handlede masseeksperimentet om skolernes indeklima. Her havde over halvdelen af klasserne en utilfredsstillende luftkvalitet.
Er det så blevet bedre i 2021? Desværre ikke. Og det er et stort problemer for både elever og samfund, da dårlig luftkvalitet giver dårligere trivsel, koncentration og indlæring.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Sådan gjorde vi
Eksperimentet i 2021 blev gennemført på to dage med omtrent én uges mellemrum.
Den ene forsøgsdag gjorde klasserne, som de plejede, for at simulere et vinterklima, hvor udetemperaturen gør, at vinduerne i en stor del af tiden holdes lukkede.
Den anden forsøgsdag var eleverne udenfor i frikvarteret før den lektion, hvori målingerne blev lavet, og klasselokalet blev luftet ud i frikvarteret.
Omtrent halvdelen af klasserne gjorde først, som de plejede, mens den anden halvdel var ude. Den anden forsøgsdag var det omvendt.
I det følgende betegnes den ene situation ’Som plejer’ og den anden som ’Med udluftning’.
Eleverne målte en række forskellige indeklimaparametre som luftens CO2-koncentration, temperatur, lydtrykniveau (støjniveau), lokalets efterklangstid og belysningsstyrke.
CO2-koncentrationen er et godt mål for at vurdere mængden af ventilation i forhold til antallet af personer i et lokale, og typisk anvendes 1.000 ppm (parts per million) som en skillelinje mellem tilfredsstillende og utilfredsstillende luftkvalitet.
Som noget nyt i 2021 blev elevernes oplevelse af indeklimaet vurderet med et kort online-spørgeskema og deres koncentrationsevne med en lille online-test, hvor de skulle afgøre, om et forhold mellem forskellige geometriske figurer var sandt eller falsk.
Over 21.000 trivselstest
Resultaterne blev indberettet af 709 klasser fordelt på 234 skoler over det meste af landet. Såvel spørgeskema som koncentrationstest blev udfyldt mindst én gang af mere end 8.000 elever.
I alt modtog vi omkring 21.300 trivselstests. Mellemtrinnet og udskolingen stod for 90 procent af målinger og besvarelser.
Omtrent lige mange piger og drenge udfyldte trivsels- og koncentrationstest.
Luftkvaliteten i klasselokalerne halter fortsat…
De målte CO2-koncentrationer har ikke ændret sig nævneværdigt siden det første masseeksperiment om indeklima i skoler i 2009 og frem til 2021 – på trods af en række initiativer for at rette op på den mangelfulde ventilation, herunder Realdanias kampagne for at øge kommunernes opmærksomhed på problemet og bistand til udarbejdelse af strategiske indeklimaplaner for skoler.
Mere end halvdelen af klasselokalerne havde fortsat en utilfredsstillende luftkvalitet, om end der er marginalt flere (47 procent mod henholdsvis 41 og 44 procent), der har en tilfredsstillende luftkvalitet (se figur).
… men det hjælper at lufte ud
Ved at at gå udenfor og lufte godt ud i frikvarteret faldt andelen af klasser, der overskred den anbefalede grænse på 1.000 ppm fra 53 procent til 36 procent.
Dette stemmer også godt overens med tilsvarende resultater fra 2014.
Det hjælper altså at lufte ud, men det kan ikke stå alene, fordi de 36 procent stadig er alt for meget.
Der er derfor brug for yderligere fokus på skolebygningernes indretning og installationer.
Temperaturen i klasserne er nogenlunde, som den bør være
Langt størstedelen af temperaturmålingerne lå i det anbefalede interval for vintersæsonen, mellem 20 og 24 grader celsius.
Alligevel var der nogle klasser med temperaturer både lavere og højere end dette interval – koldere særligt ’med udluftning’ og varmere med ’som plejer’.
Som forventet rykkede temperaturerne mod lavere værdier, når klasserne luftede ud.
Øget ventilation med den kolde udeluft, mens eksperimentet blev gennemført i november og december, sænkede således temperaturen i klasselokalerne.
Dette har selvfølgelig en betydning for energiforbruget til opvarmning, men, som det også beskrives nedenfor, er det vigtigt, at der kommer frisk luft i klasselokalerne.
Dårligt luftkvalitet og støj generer mest
Eleverne oplevede luftkvalitet og støj som mest generende, selvom især luftkvaliteten blev oplevet markant bedre, når der blev luftet ud.
Der var samtidig en lidt dårligere score på kulde og træk med udluftning, men ikke så udtalt.
En statistisk analyse viste, at elevernes oplevelse af symptomer, der ofte forbindes med indeklimaet (koncentrationsbesvær, hovedpine, unormal træthed) generelt var bedre med udluftning, når analysen tog højde for betydningen af ventilationsform, alder, køn, CO2-koncentration og temperatur.
Færre fejl i koncentrationstest med udluftning
Eleverne kunne sagtens vurdere udsagnene om de geometriske figurer, og derfor var fejlraten generelt lille.
Men en statistisk analyse viste, at udluftning resulterede i seks procent færre fejl sammenlignet med ’Som plejer’, og at en stigning i CO2-koncentration på 100 ppm resulterede i 0,4 procent flere fejl.
Det lyder måske ikke af meget, men der er klasser, hvor CO2-koncentration er på over 3.000 ppm, hvorfor en elev i en af de klasser, der har den dårligste luftkvalitet, i gennemsnit laver 8-10 procent flere fejl end en elev i en klasse med tilfredsstillende luftkvalitet.
Dertil kommer, at det var en let test, da vi brugte den samme test i de små klasser som i gymnasiet. Havde vi valgt sværere spørgsmål, er det sandsynligt, at forskellen i antallet af fejl havde været større.
De mange deltagende klasser har indsamlet et kæmpe datamateriale, som giver et billede af, hvordan indeklimaet i danske skoler ser ud.
Faktisk er der data fra cirka 1/7 af alle danske skoler og gymnasier, som bidrager til en dybere forståelse af sammenhænge mellem klasselokalets indeklima og elevernes trivsel og koncentrationsevne.
En af de helt store styrker ved en stor undersøgelse som denne er således mængden af data. Svagheden er, at der ikke er samme kontrol, som hvis undersøgelsen laves i laboratoriet.
Men vi kan se allerede nu se, at indeklimaet har en betydning for elevernes trivsel og koncentrationsevne.
Det understøtter, hvad vi ved fra internationale studier såvel som tidligere udgaver af masseeksperimentet (se eksempelvis her, her og her).
Vi glæder os derfor til at grave dybere i data og finde og beskrive flere spændende sammenhænge.
’Masseeksperiment 2021 Indeklima og trivsel’ blev gennemført i samarbejde mellem Astra og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU.
Masseeksperiment 2021 Indeklima og trivsel blev finansieret af den filantropiske forening Realdania.
\ Kilder
- Jørn Toftums profil (DTU)
- Geo Clausens profil (SDU)
- “Association between classroom ventilation mode and learning outcome in Danish schools”, Building and Environment (2015). DOI: 10.1016/j.buildenv.2015.05.017
- “The relationships between classroom air quality and children’s performance in school”, Building and Environment (2020). DOI: 10.1016/j.buildenv.2020.106749
- “Classrooms’ indoor environmental conditions affecting the academic achievement of students and teachers in higher education: A systematic literature review”, Indoor Air (2021). DOI: 10.1111/ina.12745
