En lang række rapporter og studier har efterhånden dokumenteret, at dårligt indeklima i danske skoler og daginstitutioner går ud over børnenes trivsel og indlæring.
Med corona-pandemien er endnu en trussel mod børnenes helbred blevet lukket ud i klasselokalerne, og det får nu flere forskere til at sende en opfordring om at få gjort op med det dårlige indeklima i danske institutioner.
»Det har været stort problem i mange år. Allerede før vi fik COVID-19-situationen, har mange undersøgelser dokumenteret, at vi har dårligt indeklima på skoler og daginstitutioner. Det går i sig selv ud over børns indlæring og trivsel, men nu har vi også fået et ekstra problem i forbindelse med corona,« siger Per Heiselberg, som er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Også professor Torben Sigsgaard mener, at coronapandemien er endnu en god anledning til at få gjort op med den manglende ventilation i skoler, børnehaver og andre institutioner.
»Vi har råbt op om dårligt indeklima i skolerne i de sidste 10 år. Coronapandemien er bare endnu en ekstra god grund til at gøre noget ved problemet,« siger Torben Sigsgaard, som er formand for Rådet for Sundt Indeklima og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Forskere: Skaf ventilationsanlæg
Problemet er ifølge forskerne, at når luften i et klasselokale ikke skiftes ud med jævne mellemrum, kan der ophobe sig dårlig lugt, CO2 og eventuelle viruspartikler.
Forskerne påpeger, at den bedste løsning – både i forhold til indeklima og reducering af smitterisiko for corona – er at få installeret et system, som automatisk sørger for at skifte luften i lokalet ud.
Alternativt skal der med jævne mellemrum – cirka hver halve eller hele time – skabes gennemtræk i klasselokalet, lyder anbefalingen fra forskerne.
»Igennem sommeren har det været nemt bare at lade vinduerne stå åbne. Men nu nærmer vi os efterår og vinter, og så er det ikke sikkert, at alle er lige begejstrede for at have gennemtræk hele tiden,« siger Per Heiselberg.
\ CO2 i skolen
Et studie fra 2015 fandt, at elever i danske skoler med mekanisk ventilation eller mekanisk udsugning scorede højere i de nationale tests end elever i klasseværelser med ventilation via manuel åbning af vinduer.
Forskernes forklaring lyder bl.a., at ophobningen af CO2 i dårligt ventilerede klasseværelser kan gå ud over elevernes indlæring og koncentration.
Smitter gennem luften?
Udluftning og ventilation er på det seneste rykket højere op på dagsordenen i forhold til bekæmpelse af corona, idet flere sundhedsmyndigheder nu har anerkendt, at coronavirus muligvis kan smitte gennem luften.
»Vi har efterhånden fået en række indikationer på, at coronavirus også kan overføres ved luftbåren smitte og blive hængende i luften i flere timer. Så derfor er det vigtigt at sørge for et ordentligt luftskifte, når man opholder sig indendørs, så man kan reducere smitterisikoen,« siger Torben Sigsgaard og understreger, at den vigtigste forebyggelse fortsat er at følge myndighedernes anvisning om at holde afstand og god håndhygiejne.
Torben Sigsgaard og andre forskere har som beskrevet i en række artikler på Videnskab.dk længe advaret om, at luftbåren smitte med corona måske var muligt.
WHO: Luftbåren spredning måske muligt
Efter først at have afvist luftbåren smitte, anerkendte Verdenssundhedsorganisationen WHO i juli i år, at visse udbrud på restauranter, fitnesscentre og korøvelser indikerede, at luftbåren smitte måske alligevel kunne være muligt: »Særligt i indendørs omgivelser med dårlig ventilation,« lød det i en opdatering fra WHO i 9. juli 2020.
»Det var først i sommer, at myndighederne meldte ud, at smitteoverførsel måske også kan ske gennem luften. Så derfor har ventilation ikke ligget så højt på dagsordenen før nu. Det har været en erkendelsesproces, men nu står vi helt klart et sted, hvor vi bør tage hensyn til ventilation for at reducere smitterisikoen,« siger professor Per Heiselberg.
Selvom spørgsmålet om luftbåren smitte med coronavirus fortsat er omdiskuteret – læs mere om diskussionen i denne artikel – mangler der ingen evidens for, at landets skoler kan have gavn af et opgraderet indeklima.
Mangler ventilation
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har siden årtusindskiftet lavet målinger i mere end 2.000 danske klasseværelser.
De har blandt andet vist, at indeklimaet – heriblandt udluftning – var for dårligt i mere end halvdelen af dem. Læs mere om målingerne i klasselokalerne i denne artikel fra 2014.
\ Ventilation i skoler
Generelt viser rapporter, at klasseværelser med automatisk styring af ventilation har bedre indeklima end klasseværelser, som udelukkende har manuel ventilation.
En rapport, som kortlægger indeklima i skoleklasser, påpeger, at »jo mere ’avanceret’ ventilationsformen« blev, des mindre tid var eleverne udsat for CO2-koncentrationer over grænseværdien (1.000 ppm.)
I klasselokaler med manuel ventilation (udluftning med åbne vinduer) overskred CO2-koncentrationen i lokalet grænseværdien på 1.000 ppm i 66 procent af brugstiden.
Klasseværelser med »balanceret mekanisk ventilation« havde en CO2 -koncentration over 1.000 ppm i 31 procent af brugstiden
Større rum-volumen per elev har blandt andet også en positiv effekt på luftkvaliteten i klasseværelset.
Kilde: Indeklima i skoler
Professor ved DTU, Jørn Toftum, påpeger, at man især i de senere år er blevet opmærksom på, at CO2 fra børnenes udånding kan ophobe sig i dårligt ventilerede klasselokaler og føre til meget høje CO2-koncentrationer.
»Vi har blandt andet påvist, at når der er et højt niveau af CO2 i klasseværelserne, kan det have en effekt på børnenes mentale funktion. De taber koncentration og får dårligere indlæring, så dårligt indeklima kan påvirke børns skolegang rigtig negativt,« siger Jørn Toftum og henviser blandt andet til dette og dette studie.
I en undersøgelse fra 2017 var indeklimaet i en nordsjællandsk skole så dårligt, at forskernes måleudstyr måtte give op, og forskerne udtalte dengang til Videnskab.dk, at vi simpelthen ikke kunne »være det bekendt.«
Værre end i nabolande
Professor Torben Sigsgaard påpeger, at ventilationsforholdene i danske skoler også er værre end i vores nabolande.
»Allerede for 10 år siden lavede vi en undersøgelse af indeklimaet i skoler, hvor vi kunne se, at danske skoler klarede sig dårligst sammenlignet med andre skandinaviske lande. Flere kommuner har arbejdet intensivt med at opgradere skolerne, men problemet er langt fra løst endnu,« siger Torben Sigsgaard.
Præcist, hvor mange klasselokaler og elever der mangler ventilation er ukendt. I den seneste større undersøgelse fra DTU fra 2015 var det fortsat omkring 40 procent af de undersøgte klasselokaler, som udelukkende havde manuel ventilation og dermed skulle skabe gennemtræk med åbne vinduer, fortæller professor Jørn Toftum.
Løsninger på vej
Han påpeger imidlertid, at flere kommuner er i færd med at løse problemet og installere ventilationsanlæg.
»I de senere år har blandt andet Realdania-fonden skubbet meget på for at skabe opmærksomhed om skolernes indeklima, og der er kommet en øget bevidsthed om problemet i kommunerne. Der er bare ikke råd til at gøre alt på én gang. Men indeklimaet bør helt klart ligge højt på kommunernes prioritetsliste,« siger Jørn Toftum.
Selvom coronavirus er endnu en risikofaktor ved manglende ventilation, påpeger Jørn Toftum, at coronakrisen også kan have medført flere positive fremskridt for indeklimaet på landets skoler.
»Der er kommet et øget fokus på udluftning, og flere undervisningstimer foregår udenfor. Samtidig er der blevet skubbet til grænserne for, hvor mange mennesker vi må være sammen i et lokale. Så måske er der ikke længere lige så mange mennesker indenfor på samme tid, og det er positivt for indeklimaet,« siger Jørn Toftum.
Hvis du opholder dig på en skole, børnehave eller storrumskontor uden ventilationssystem, bringer vi i en kommende artikel gode råd til, hvordan og hvor ofte du bør lufte ud i lokalet.
